Forbedret trivsel på Kjærgaard Landbrugsskole
Formålet med projektet er at øge trivslen og gennemførslen blandt landbrugsskolens elever. Det vil projektet gøre ved gennemføre workshops og kurser med henblik på opgradering af lærernes kompetencer, som er nødvendige i arbejdet med elevtrivsel.
Skolen vil etablere og udvikle ”Peer support” - elevstyrede støttegrupper - hvor elever i små trygge fællesskaber kan dele erfaringer og finde støtte i udfordrende perioder samt udvikle et trivselsråd i samarbejde med det eksisterende elevråd. Her skal elevrepræsentanter identificerer elevernes trivselstemaer, og forelægger forbedringsforslag for ledelsen.
Projektets indsats og hovedaktiviteter
Kjærgaard Landbrugsskole beskriver en elevgruppe, som generelt kommer med dårlige skoleerfaringer, hvilket har resulteret i lavt selvværd, lav selvtillid og i nogle tilfælde modstand mod at lære. Dette udfordrer endvidere nogle elever i at deltage i sociale aktiviteter.
Projektet vil derfor arbejde med øget elevinddragelse, bl.a. ved at etablere et trivselsråd med elevrepræsentanter og en trivselsvejleder. Trivselsrådet fungerer som elevambassadører for at understøtte trivslen i klasserne og i skolens store fællesskab. De forelægger desuden forbedringsforslag for ledelsen, som bl.a. kan implementeres gennem involvering af lærerne. Derudover vil projektet oprette elevstyrede støttegrupper, hvor elever i mindre, trygge fællesskaber kan dele erfaringer og finde støtte i udfordrende perioder understøttet af trivselsvejlederen og lærere.
De elevrettede aktiviteter understøttes af en opkvalificering af lærerne i forhold til pædagogisk udvikling og opkvalificering, herunder særligt fokus på klasseledelse, ungesyn, personligt lederskab og samarbejde om elevfællesskabet på skolen. Dette skal føre til, at eleverne møder voksne (både lærere og andre ansatte fra kostskolen), som er kompetente i forhold til at håndtere elevernes trivselsudfordringer. Indsatserne skal samlet føre til øget elevtrivsel på skolen.
Udvalgte resultater
- 90 % af skolens elever oplever, at de bliver hørt, og at deres trivselsproblemer bliver håndteret og taget alvorligt.
- 90 % af skolens elever trives på skolen (helt eller delvis enig)
- 90 % af skolens elever kommer godt ud af det med kammeraterne.
- ETU skal forbedres med 0,3 point fra 2024 til 2026 målt på de to væsentlige KPI’er for trivsel.
Parter
- Kjærgård Landbrugsskole
Periode og tilsagn
Projektet skal gennemføres i perioden 1. marts 2025 til 31. december 2026, og har fået 334.314,00 kr. i støtte fra uddannelsespuljen.