Høring af samarbejdsaftale på overvægtsområdet

Hent bilag

Tak for initiativet til udarbejdelse af en samarbejdsaftale på overvægtsområdet.
Samarbejdsaftalen indeholder mange gode takter for samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer.

Dette høringssvar er koncentreret omkring de gravide og deres familier.

I overleveringer/henvisninger mellem sektorer kunne det ønskes at, der fremgik
informationer om a) både den gravides/familiens ressourcer samt eventuelle
bekymringer, og b) den gravides/familiens ønsker for fokus i det videre forløb (respekt for den enkeltes autonomi), så henvisninger ikke primært har fokus på risici og mistrivsel, og tager udgangspunkt i den gravides/familiens behov.

Det vil hilses velkomment, hvis de familier der ønsker det kan hjælpes både
forebyggende, rådgivende og tilbydes støtte til vedligeholdelse af gode initiativer fx. et
vægttab.

Vi glæder os over i fremtiden at kunne henvise gravide til visitationssamtaler i kommunen mhp. livstil og trivsel både før, under og efter gravidteten.

Det bliver spændende at høre, om de enkelte kommuners tilbud til familierne. Det er
betydningsfuldt for henviser at kende til indholdet i de enkelte kommuners tilbud til
målgruppen, dels for at kunne informere borgeren tilstrækkeligt, og dels for samarbejdet om målgruppen. Derudover er det skønt, når informationer kommer tilbage til henviser om, hvilket forløb/tilbud den enkelte borger deltager i.

Tak for et fint arbejde.

Nationalt Center for Overvægt takker for muligheden for at afgive høringssvar på høringsversionen af "Samarbejdsaftale for børn, unge og gravide med overvægt".

Høringssvaret er vedhæftet (Hent bilag) 

Skulle noget i høringssvaret give anledning til spørgsmål, står Nationalt Center For Overvægt naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.

Med venlig hilsen
Jane Hagelskjær

På vegne af:
Nationalt Center for Overvægt
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Bouleva rd 11
8200 Aarhus N

Det er en rigtig flot og dækkende samarbejdsaftale. Det er særligt godt med fokus på, og beskrivelse af, den koordinerede, sammenhængende, helhedsorienterede, langvarige, tværfaglige, individuelle - og for børn og unge, den familieorienterede indsats, som vi ved har virkning i forhold til behandling af svær overvægt hos børn og unge.

Det er også godt, at der er fokus på at undgå den stigmatisering og oplevelse af skyld og skam, der ofte er forbundet med svær overvægt og det vigtige i den tillidsskabende respektfulde relations dannelse til barn og familie, der er et præmis for at kunne hjælpe som professionel.

Sygehusets rolle er fint beskrevet. Overvægtsnetværket i Sønderjylland beskriver en god "Shared Care" organisation.

Der er kun enkelte kommentarer:

* Der mangler en præcisering af, hvad beskrivelsen/begrebet "kompliceret overvægt" dækker.

* På side 4 beskrives det, at barnet evt. "skal vente udenfor ved samtale om dets overvægt for at undgå stigmatisering". Jeg er helt enig i, at det kan være hensigtsmæssigt for børn, at de ikke skal deltage i "voksensamtaler". Men der er noget uhensigtsmæssigt i formuleringen "barnet skal vente udenfor". Børnene ved jo godt, hvad der snakkes om, hvis de venter udenfor. Foreslår, at man blot skriver, at det med forældrene bør afklares, hvilke samtaler/konsultationer, det findes hensigtsmæssigt for børnene at deltage i.

Med venlig hilsen
Lone Marie Ulv Larsen
Overlæge, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital
Odense Universitetshospital.

Der ses fra sundhedsplejens side følgende udfordringer i høringsmaterialet.

Sundhedsplejen er tilskrevet tovholderfunktionen i forhold til gravide med overvægt og børn fra 0-15 år. (jf. fig.2,3,5) Dette ses svært at imødekomme og som en ikke bæredygtig løsning for sundhedsplejen:

• Det vil kræve (for) store tids- og personalemæssige ressourcer for en enkelt faggruppe
• Det er et stort ansvarsområde for en enkelt faggruppe
• Journalføring og kommunikation er ligeledes et opmærksomhedsområde vi ser for os som en stor faktor. Journalisering foregår i forskellige systemer i de forskellige sektorer.
  Dette ser vi som en stor udfordring i forhold til, at få delt viden og info omkring borgeren og forløb. Hvis der for eksempel laves et selvstændigt og fælles system der kan tilgås af involverede parter i borgerens forløb, vil det kræve, at det kan interagere med nuværende
  systemer. Dobbeltjournalisering vil være ressourcekrævende og sårbart i forhold til at få delt alle relevante info. Vi ser at tæt kommunikation på de samme platforme er med til at
  sikre det bedste og mest meningsfulde forløb, men som også er en meget krævende opgave. Det er derudover svært at se, hvordan private aktører kan indgå i et sådan internt kommunikations loop.
• Vi ser, at tovholder funktion som en selvstændig funktion og ansvarsområde der bør varetages af få eller enkelt person/er (der får den nødvendige mængde tid til opgaven) og ikke bredes ud på en hel gruppe i sundhedsplejen eller anden faggruppe.
• Vi ser at opgaven kræver en ansat der udelukkende varetager funktionen da det som beskrevet ovenfor er en meget stor og kompleks opgave der indebære tid og ressourcer til at oparbejde et godt fagligt netværk og mulighed for at udbygge og vedligeholde for at sikre koordinering/tovholder ansvar.

Overordnede kommentarer:

• God og ordentlig samarbejdsaftale, som kommer rundt om mange ting, og som favner bredt
• Spændende at se, om der kommer flere henvisninger fra almen praksis på børn 0-5 år
• Gode og udførlige instrukser
• Der skal arbejdes yderligere på at få korrespondancer mellem de forskellige sektorer til at fungere optimalt.

Konkrete kommentarer:

s. 8: Lovgrundlag:

Det er vanskeligt at se, hvem der har ansvar for hvad. Det bliver pointeret, at der er mange forskellige interessenter og love, men ikke videre adresseret, hvem der har ansvaret i givne situationer. En præcisering af dette vil kunne afhjælpe udarbejdelsen af de lokale retningslinjer, hvor der kan henvises til samarbejdsaftalen i forhold til ansvarsfordeling.

s. 13: tværsektoriel kommunikation:

”Når tilbuddet har været kommunalt ” … jævnfør ovenstående.

Er det så antagelsen, at det er et kommunalt ansvar?

s. 27: flow-chart gravide:

Der mangler, at indsættes ”kommune”. Pilene peger op i luften.

IBCLC-sundhedsplejerske findes ikke nødvendigvis i alle kommuner. Der kan derfor med fordel i stedet for skrives ”amme-specialist”.

Overordnet synes vi at det lyder positivt med den megen fokus på at der skal være en
tovholder som har det koordinerende ansvar, både ift. at involvere og opdatere
samarbejdspartnere, samt inddragelse af netværk og ikke mindst at borgere inddrages i egen proces.

s. 6, 2. afsnit: ”...Kommuner og almen praksis kan med fordel have et øget fokus på at
oplyse unge med overvægt om de risikofaktorer, …”.

Er det mon alle unge generelt (så kan der være risiko for stigmatisering og
forkertgørelse?) eller specifikt den gravide?

s. 9, 4. afsnit: ”…Børn, unge og gravide med overvægt bør dog altid orienteres og
tilbydes vejledning,…”

Vi tænker ”Børn og unges forældre samt gravide med overvægt bør dog ….”
Vigtig ikke at informere børn og unge – det skal gå igennem forældrene.

s. 25: positivt at der er fokus på amme konsultation i løbet af graviditeten.

s. 28: obs på at tallet (8%) for hvormange der har symptomer på BED kan være højere.
Er det realistisk at tænke psykiatrien ind så tidligt som muligt – fungerer det i praksis?

Ingen bemærkninger.

I Langeland Kommunes sundhedspleje ser vi positivt på en samarbejdsaftale og et tværgående fokus på børn, unge og gravide med overvægt.

Vi synes dog der mangler et særligt fokus på nogle af de sammenhænge som overvægt kan optræde i, eller være et symptom på, her tænker vi først og fremmest på børn hvis forældre er ramt af psykiske lidelser.

I Sundhedsplejens Overvægtsklinik i Langeland Kommune viser vores statistikker at ca. 35-40% af de børn/unge, der følges i klinikken, har forældre som er ramt af psykiske lidelser. Det er nødvendigt med et øget fokus på, at børn med forældre, som er ramt af psykiske lidelser, kan vise reaktioner og mistrivsel på mange forskellige måder, herunder i form af overvægt og dårlig fysisk trivsel, ligesom denne målgruppe af børn er overrepræsenteret i mange rapporter omkring børn/unge og sundhed.

Fra bl.a. børnepsykiater Anne Thorups talrige undersøgelser omkring børn som pårørende til psykiske lidelser ved vi, at der eksempelvis på psykiatriske afdelinger eller kommunale jobcentre, altså der hvor professionelle møder forældre med psykiske lidelser, alt for sjældent spørges ind til familieforhold - eller handles på en viden om, at den som er ramt af psykisk lidelse har børn, som lever som pårørende. På den måde bliver børnene desværre i mange sammenhænge "usynlige" for systemet. Vi kunne tænke os et mere konkret, tværgående samarbejde om opsporing og indsats mellem de professionelle, som har kendskab
til børnene og deres forældre, dvs. sundhedspleje, jobcentre og
sygehuse/distriktspsykiatrien. 

Hent bilag

Hent bilag

Hent bilag