Spørgsmål ang. forurenede erhvervsgrund
Svar på ofte stillede spørgsmål fra ejere og lejere af en forurenet erhvervsgrund
Generelt
Region Syddanmark holder styr på jordforurening ved at registrere eller kortlægge på to niveauer: Vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Regionen sender et kortlægningsbrev, hvis ejendommen bliver registreret.
En grund kan kortlægges som måske forurenet, V1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening, og som derfor giver mistanke om forurening.
Er der dokumentation for, at et areal er forurenet, bliver det kortlagt som V2. Det er typisk tekniske undersøgelser af jorden, der ligger til grund for en kortlægning på V2.
Når ejendomsmæglere sælger en grund har de pligt til at indhente oplysninger om forurening fra regionen og kommunen. Undersøg derfor altid først, om ejendomsmægleren eller evt. sælgeren har oplysninger om forurening på grunden.
Hvis du ønsker at finde ud af, om en ejendom er blevet kortlagt som forurenet, kan du søge oplysningerne via regionens værktøj "Søg en forurenet grund".
Kommunen udfylder et grønt ejendomsskema, når de er blevet bedt om oplysninger om en ejendom fx i forbindelse med en ejendomshandel.
I det grønne ejendomsskema skal kommunen blandt andet oplyse, om de har kendskab til, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2. Derudover skal kommunen oplyse, om der er lettere forurening på ejendommen.
Desuden registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister.
Region Syddanmark har ikke kortlagt alle forurenede grunde endnu. Derfor kan en ejendom godt være forurenet, selv om den ikke er blevet kortlagt.
Man kan evt. selv undersøge ejendommens historie, fx om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer.
En Anden måde at få viden, om en ejendom er forurenet eller ej, er ved at foretage undersøgelser af, om jorden er forurenet. Regionen kan give råd og vejledning, hvis grunden skal undersøges.
Fra 2008 bliver alle byzoner betragtet som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. Den lettere forurening stammer især fra trafikken og industrien.
Det er kommunerne, der udpeger de områder, hvor jorden er lettere forurenet. Kontakt kommunen, hvis du vil vide, om en grund er lettere forurenet.
En grund kan være forurenet, hvis der har været en virksomhed eller en aktivitet, hvor man har håndteret stoffer, der kan forurene jorden og grundvandet. Det kan fx være olieprodukter, opløsningsmidler, tjærestoffer og tungmetaller.
Der kan være forurenet på en grund, selv om det er mange år siden, at virksomheden eller aktiviteten har været på grunden.
Eksempler på virksomheder, som kan forurene:
- Autoværksteder
- Maskinfabrikker
- Olie- og benzindepoter
- Plastfabrikker
- Produkthandlere
- Renserier
- Stejlepladser og tjærepladser
- Tank- og servicestationer
Forureningen kan fx stamme fra spild ved uheld, utætheder i tanke, støv samt oplag og håndtering af forurenede stoffer. Der kan også være forurening fra en helt almindelig olietank på en parcelhusgrund.
Det er regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Indsatsen sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge på de offentlige indsatsområder, der er beskrevet i jordforureningsloven.
En erhvervsejendom på en forurenet grund er typisk kun omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandsinteresserne i området.
Ligger erhvervsvirksomheden inden for det offentlige indsatsområde, vil oprydningen indgå som en del af regionens offentlige jordforureningsindsats. Afhængigt af prioriteringen i regionen, kan der dog gå langt tid, før regionen når til din forurenede ejendom.
Ejer eller køber af en erhvervsgrund
Det er regionen, der er kortlægningsmyndighed. Det er derfor os, du skal kontakte, når du har spørgsmål om kortlægning af forurening.
Det gælder også, hvis du har spørgsmål til undersøgelse og oprensning.
Skal du bygge til eller bygge nyt, skal du have tilladelse af kommunen. Det gælder også, hvis du vil ændre brugen af det forurenede område, fx inddrage tidligere erhvervsarealer til boligformål.
Ønsker du at fjerne fast belægning såsom fliser, der forhindrer kontakt med den forurenede jord, skal du have tilladelse fra kommunen.
Vil du flytte jord væk fra grunden, skal du anmelde det til kommunen.
Fra 2008 bliver alle byzoner betragtet som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. Den lettere forurening stammer især fra trafikken og industrien.
Det er kommunerne, der udpeger de områder, hvor jorden er lettere forurenet. Kontakt din kommune, hvis du vil vide, om din grund er lettere forurenet.
Den lettere forurenet jord bliver ikke kortlagt, men du skal alligevel anmelde flytning af jorden væk fra grunden til kommunen. Du skal også kontakte kommunen, hvis du skal bygge på lettere forurenet jord.
Hvis virksomheden ikke selv er skyld i forureningen, kan virksomheden som hovedregel ikke blive tvunget til at betale for, at forureningen bliver fjernet.
En virksomhed i drift kan dog ifølge jordforureningslovens § 45 være bundet af et påbud til en tidligere ejer om, at der skal foretages undersøgelse eller renses op.
Det kan i nogle tilfælde være dyrere end normalt at bygge om og lave lignende ændringer på en virksomhed, der ligger på en forurenet grund - navnlig hvis der skal fjernes jord fra grunden.
Kommunen kan pålægge virksomheden at hegne ind og lægge fliser på kortlagte udendørsarealer, der er tilgængelige for almindelige borgere, og hvor der kan være en sundhedsmæssig risiko.
Det gælder i øvrigt for mange erhvervsgrunde, at de har samme brugsværdi, hvad enten de er kortlagt som forurenede eller ej.
Ja, i mange tilfælde er det muligt.
Er grunden kortlagt på V1, kan virksomheden selv betale for en teknisk undersøgelse. Det er en god idé at aftale omfanget af den tekniske undersøgelse med regionen, da det efterfølgende vil være regionen, der vurderer, om grunden på baggrund af resultaterne af undersøgelsen kan tages ud af kortlægningen.
Er der konstateret forurening på grunden, og arealet er kortlagt på V2, kan virksomheden vælge frivilligt at rense op. Det vil sige, at virksomheden selv skal betale for at få fjernet forureningen. Det er regionen, der skal godkende, at forureningen er fjernet, før kortlægningen kan slettes. Derfor bør du tage kontakt til regionen og følge regionens råd og vejledning for oprensningen.
En erhvervsejendom på forurenet grund er typisk kun omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandsinteresserne i området. Virksomheden vil modtage et kortlægningsbrev fra regionen med bl.a. information om dette.
Kommunen skal ALTID godkende alle bygge- og anlægsarbejder. Der kræves ikke særlig tilladelse ved ændring til anden erhvervsmæssig anvendelse eller erhvervsbyggeri hos regionen, med mindre forureningen er omfattet af den offentlige indsats.
Ændringer til særlige formål af typen bolig, institution og offentligt tilgængelige arealer skal dog altid godkendes af kommunen og vil som regel medføre, at kommunen stiller vilkår for at sikre, at den nye anvendelse er sundhedsmæssig forsvarlig.
Generelt gælder det, at virksomheden skal anmelde flytning af jord fra forurenede arealer eller muligt forurenede arealer til kommunen.
Der kan opstå problemer med indeklimaet som følge af en forurening. I så fald er sagen et arbejdsmiljøspørgsmål og er derfor et anliggende mellem arbejdstilsynet og virksomheden.
Hvis du støder på jord, som lugter fx af olie eller er misfarvet, skal du med det samme give kommunen besked.
Hos kommunen kan du få at vide, om der er tale om en kendt forurening, og om det er kommunen eller regionen, der kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til forureningen.
Er virksomheden selv årsag til forureningen, kan kommunen ifølge reglerne i jordforurenings- og miljøbeskyttelsesloven påbyde virksomheden at foretage undersøgelser og oprense grunden.
Nabo til en forurenet erhvervsgrund
Hvis du ønsker at finde oplysninger om, en ejendom er kortlagt som forurenet, kan du søge oplysningerne via værktøjet "Søg en forurenet grund" på regionens hjemmeside.
Desuden registreres kortlagte arealer i Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister. Kortlægningen vil derudover blive noteret i tingbogen.
Region Syddanmark har ikke kortlagt alle forurenede grunde endnu. Derfor kan en ejendom godt være forurenet, selv om den ikke er blevet kortlagt.
Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, fx om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver og snakke med naboer.
Fra 2008 bliver alle byzoner betragtet som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. Den lettere forurening stammer især fra trafikken og industrien.
Det er kommunerne, der udpeger de områder, hvor jorden er lettere forurenet. Kontakt kommunen, hvis du vil vide, om en grund er lettere forurenet.
Det kan ske, at en forurening spreder sig til nabogrunden. Det kan være spredning fra flydende forureninger, støv eller dampe, der flytter sig i jorden eller er opløst i grundvandet.
Eksempler herpå er forurening fra olietanke, der typisk er placeret tæt på skel, eller klorerede opløsningsmidler fra renserier, der spredes med grundvandet. Risikoen for spredning afhænger af forureningens omfang og alder.
Regionen kan oplyse, om der kan være risiko for forureningsspredning i det konkrete tilfælde.
Derudover er der den diffuse forurening, der spredes gennem luften. Den diffuse forurening stammer typisk fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.
Nej, kun i sjældne tilfælde.
I de tilfælde, hvor forureningen skal fjernes, må man dog som nabo tåle, at arbejdet kan brede sig ind på ens grund, men skader som følge af dette arbejde bliver erstattet efter principperne i erstatningsretten og reglerne i jordforureningsloven.