Skip til primært indhold

Ansættelsesforhold

Ansættelsesforholdene i Region Syddanmark er gode. Læs fx om muligheder og rettigheder ift. barsel, pension og børns sygedage. Eller tag et kig på vores ferieboliger, der kan lejes i Feriefonden.

Ansættelsesforhold omfatter bl.a. seniorbonus, barsel, børns sygedag mv.

Som ansat får du får løn under barsel samtidig med, at du optjener ferie og pension. Det er med til at skabe gode rammer for både dig og din familie.

Du har mulighed for at holde både barnets 1. og 2. sygedag efter aftale med din chef. Det bidrager til en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.

2 omsorgsdage pr. barn om året, indtil barnet fylder 7 år, bidrager til at gøre det lettere at få et familieliv til at fungere optimalt.

Du har ret til seniorbonus, når du bliver enten 58 eller 60 år - afhængigt af din overenskomst. Din seniorbonus kan komme dig til gode i form af enten udbetaling, fridage, ekstra kompetenceudvikling eller ekstra pensionsindbetaling.

Pauser under ½ times varighed, hvor du står til rådighed og ikke kan forlade dit arbejdssted, er medregnet i arbejdstiden i de fleste af de regionale overenskomster.

Alle ansatte i Region Syddanmark er sikret en god pensionsordning. Alt efter overenskomst og faglige organisationstilhørsforhold er der attraktive pensionssatser sammenlignet med mange private virksomheders pensionsordninger.

Region Syddanmark har en feriefond, hvor du har mulighed for at leje sommerhuse eller en ferielejlighed til attraktive priser. Der er ferielejligheder i København og Berlin. Og sommerhuse i hele landet.

Når du ansættes på én af Region Syddanmarks mange arbejdspladser, er din arbejdsgiver altid Region Syddanmark. Det har betydning i forhold til internt jobskifte, opsigelsesvarsler, tilgodehavende ferie og lignende.

Hvis du bliver ansat i regionshuset i Vejle eller tilhørende satellitter, er der ansættelsesforhold, der er særlige for dig.

Se regionshusets lokale personaletilbud

Informationer om sygehusenes ansættelsesforhold finder du på det enkelte sygehus' hjemmeside.

APPFWU01V