Skip til primært indhold

Susie A. Ruff

Organisering af innovation – husk strategi og ledelse af implementeringen

Susie A. Ruff: Eksternt medlem af Region Syddanmarks Innovationsforum. Leder og ekspert i sundhedsinnovation

Susie A. Ruff: Eksternt medlem af Region Syddanmarks Innovationsforum. Leder og ekspert i sundhedsinnovation

Susie A. Ruff: - I arbejdet med sundhedsinnovation, skal man som leder tænke i, hvordan man organiserer sig omkring innovation og skaber den nødvendige struktur og governance for at lykkes

Når vi taler innovation i min verden, er implementering den sidste vigtige fase, der skal sikre, at løsningen eller ændringen, bliver indlejret og skaber merværdi i sundhedsvæsenet. Jeg siger altid til mine studerende på CBS, MSc in Innovation in Healthcare: “There is no successful innovation without implementation.”

Årsagerne til fejlslagen implementering er mange: Mangel på en behovsanalyse med centrale stakeholders; Manglende opbakning fra medarbejderne; Utilstrækkelig patientinddragelse; Manglende koordinering mellem afdelinger; Modstand mod forandring.

Implementering kræver ledelse og opmærksomhed

Centrale områder er ledelse og planlægning af implementering af innovationen. Implementering medfører transformation, er næsten altid ledsaget af digitale elementer. Hvis ledelsen ikke sætter dagsorden for strategi og eksekvering af implementeringen - med medarbejderinddragelse - kan det gå galt, koste tid og presse budgetter. Kommunikation omkring implementeringen er også vigtig.

Jeg mener også, at det er vigtigt at se på følgende: Er organisationen moden til at implementere? Er der parathed til at implementere? Kan den sikrebæredygtig og langsigtet implementering?

En anden dimension er, hvad skal vi implementere? Når vi taler implementering i sundhedsvæsenet, tænker vi ofte først på ny teknologi. Men det gælder jo en række andre vigtige områder: Nye arbejdsgange, nye kliniske retningslinjer, ny organisering, nyt servicedesign m.m.

Hvordan griber vi det an?

Det er min observation, at det er en stor opgave at konceptudvikle og planlægge, hvordan implementeringen gribes an og ledes. Inden for Implementation Science er der forsket i implementering af teknologi og nye arbejdsgange i sundhedsvæsenet, og der er udviklet flere modeller og frameworks, som man kan lade sig inspirere af.

For at bryde den onde cirkel og skabe reel forandring må vi gentænke, hvordan vi lykkes med implementeringen:

  • Inddrag brugerne tidligt og kontinuerligt: Når både borgere, patienter og klinikere oplever ejerskab, øges chancen for, at løsningen bliver anvendt
  • Styrk ledelsesforankringen: Når ledere aktivt prioriterer innovationsprojekter, skaber det rum for, at medarbejdere kan tage dem til sig. Kommunikér omkring dette som leder
  • Knyt forskning og praksis tættere sammen og indtænk dette fra start
  • Design til skalering. Spørg fra start, hvordan løsningen kan fungere bredt i regionen og på tværs af sektorer
  • Arbejd i partnerskaber: Virksomheder, sundhedsprofessionelle, kommuner og har hver især en del af svaret, men det kræver koordineret samarbejde.

Susie A. Ruff: Eksternt medlem af Region Syddanmarks Innovationsforum. Leder og ekspert i sundhedsinnovation. Strategic Advisor i RUFF & CO. Ekstern lektor på CBS Medlem af panel for InnoExplorer ved Innovationsfonden. Medlem af bestyrelsen for Danish Life Science Cluster.

 

 

APPFWU01V