Skip til primært indhold

Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med depression

Denne side indeholder information om Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med depression

Tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med depression

Formål

Forløbsprogrammet skal bidrage til at skabe sammenhæng i borgerens forløb ved at tydeliggøre ansvar og roller for de fagprofessionelle på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis.

Forløbsprogrammet er bygget op omkring de situationer, hvor mennesker med depression er i kontakt med sundhedsvæsnet og skal kunne bruges som:

  • Et opslagsværk i det daglige arbejde
  • Et udgangspunkt for udarbejdelse af instrukser mv. i den enkelte sektor
  • Et værktøj til planlægning af indsatser, både i den enkelte sektor og på tværs af sektorer.

Formålet med dette forløbsprogram er at sikre:

  • Høj og ensartet kvalitet af den samlede behandlings- og rehabiliteringsindsats for mennesker med depression i det syddanske sundhedsvæsen
  • Sammenhæng i patienternes forløb
  • Inddragelse af patienterne og deres pårørende
  • Hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i det syddanske sundhedsvæsen

Programmet gennemgår ikke de specifikke kliniske og faglige retningslinjer for den monosektorielle behandlings- og rehabiliteringsindsats.

Målgruppe

Målgruppen for forløbsprogrammet er alle syddanske borgere over 18 år, som har eller er i risiko for at udvikle unipolar depression af let, moderat eller svær grad. I dette forløbsprogram anvendes den brede betegnelse “patienter med depression”. Hvor der er særskilte retningslinjer mv. for hhv. let, moderat eller svær depression, angives dette.

Forløbsprogrammet indeholder information om:

  • Forord og introduktion
  • Sammenfatning
  • Den borgerrettede forebyggelse – rammer og forebyggende tilbud
  • Tidlig opsporing hos risikogrupper – aktører i den tidlige opsporing, anbefalere handlinger og risikogrupper
  • Stratificering
  • Udredning og diagnosticering
  • Behandling og opfølgning
  • Løbende koordinering
  • Arbejdsmarkedsindsats
  • Genoptræning
  • Rehabilitering i kommunerne
APPFWU02V