Skip til primært indhold

Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er den største undersøgelse om patientoplevet kvalitet af det danske sundhedsvæsen.

LUP

LUP gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse og giver hvert år 1 mio. patienter og deres pårørende mulighed for at give en tilbagemelding på deres oplevelser med det danske sygehusvæsen. Undersøgelsen omfatter mange patientgrupper fra det somatiske og psykiatriske område, heriblandt planlagt indlagte, akut indlagte og planlagt ambulante patienter, der har været i kontakt med landets offentlige sygehuse eller har været behandlet på et privathospital efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. 

Månedlige resultater gennem LUP-løbende

LUP gennemføres i dag primært med anvendelse af elektroniske spørgeskemaer, der løbende udsendes til patienter og deres pårørende, der nyligt har haft kontakt med sundhedsvæsenet. Hver måned samles spørgeskemabesvarelserne og formidles direkte til sygehusafdelingerne.

Afrapportering af de samlede årlige LUP-resultater

De samlede årlige resultater fra undersøgelsen offentliggøres hvert år i marts måned

APPFWU02V