Skip til primært indhold

Ledernes psykiske arbejdsmiljø

Region Syddanmark sætter et særskilt fokus på lederes psykiske arbejdsmiljø gennem indsatsen TAL i Syd – Trivsel og Arbejdsmiljø for Ledere. Udgangspunktet for indsatsen er vores ledergrupper, som får fælles redskaber til at sætte trivsel endnu højere på dagsordenen.

Bliv leder i en region, der prioriterer din trivsel og arbejdsmiljø

I Region Syddanmark tror vi på, at god ledelse starter med gode vilkår. Med midler fra Arbejdstilsynet har vi fået mulighed for at sætte et særskilt fokus på lederes psykiske arbejdsmiljø gennem indsatsen TAL i Syd – Trivsel og Arbejdsmiljø for Ledere.

Som leder i Region Syddanmark får du ikke kun ansvar – du får også støtte. Det er vigtigt for os, at du trives i dit arbejdsliv og får de rette rammer for at lykkes med din ledelse. Indsatsen understøtter derfor det arbejde, der allerede foregår på regionens arbejdspladser.

Ledergrupper får fælles redskaber til at arbejde med trivsel

Med TAL i Syd får vores ledergrupper fælles redskaber til at sætte trivsel endnu højere på dagsordenen – og prioritere at arbejde med det sammen som gruppe.

Når du som leder trives, har det positiv effekt på flere områder

Det viser sig fx på:

  • Opgaveløsningen – fx kvalitet i behandling og patientsikkerhed
  • Medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø
  • Tilknytningen til arbejdspladsen – både din egen og andres

Derfor arbejder vi målrettet med, at du som leder har de rette rammer for at lykkes – og trives. I TAL i Syd prioriterer vi fællesskabet i ledergruppen som udgangspunkt for de aktiviteter, der igangsættes.

Som ledergruppe får I med TAL i Syd et fælles ståsted

I får som gruppe sammen:

  • Fokus på jeres trivsel og jeres psykiske arbejdsmiljø – på lige fod med medarbejderne
  • Et fælles sprog om jeres trivsel og psykiske arbejdsmiljø
  • Adgang til værktøjer og udviklingsforløb, som tager afsæt i din ledergruppes behov
  • Et stærkt fagligt fællesskab og lokal forankring, der gør støtte og sparring tilgængelig

Ledergruppeforløb udvikles løbende og forankres lokalt

På tværs af regionen udvikler vi i TAL i Syd løbende nye metoder og værktøjer til vores ledergrupper, der styrker lederes psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdet har fokus på alle organisationsniveauer – individ, gruppe, ledelse og organisation (IGLO). Det skal sikre, at ledergrupperne har både støtte og kapacitet til at lykkes. Lokale enhedskoordinationer planlægger og designer forløbene, så de passer til den virkelighed, din ledergruppe står i.

Læs analyserne bag gruppeforløb og værktøjer

Ledergruppeforløb og værktøjer er udviklet med afsæt i analyser af lederes psykiske arbejdsmiljø.

Læs rapporten "Lederes trivsel og arbejdsmiljø i sundhedssektoren", der giver et overblik over eksisterende viden om lederes psykiske arbejdsmiljø

Læs den kvalitative analyse, der består af interviews med ledere i Region Syddanmark

Indsatsen understøtter regionens pejlemærker

TAL i Syd er tæt knyttet til regionens pejlemærke om at være "en god og attraktiv arbejdsplads". Det er også knyttet op på Hovedudvalgets personalepolitiske pejlemærke, der prioriterer rammer for god ledelse.

Læs om vores 7 pejlemærker for fastholdelse og rekruttering her på hjemmesiden

APPFWU01V