Skip til primært indhold

Samarbejde på tværs af sektorer omkring genoptræningsplaner til mennesker med en psykisk lidelse

Denne side indeholder information om Samarbejde på tværs af sektorer omkring genoptræningsplaner til mennesker med en psykisk lidelse

Samarbejde på tværs af sektorer omkring genoptræningsplaner til mennesker med en psykisk lidelse

Formål

Formålet med notatet er at understøtte det tværsektorielle samarbejde om indsatser til mennesker med en psykisk lidelse, og som har behov for en genoptræningsplan.

  • Aftalenotatet indeholder anbefalinger om prioritering af
  • Kompetenceudvikling af sundhedspersonalet i henholdsvis kommunerne og psykiatrien i regionen
  • Styrke samarbejdet på tværs af sektorer gennem større kendskab til hinandens arbejdsområder
  • Sikre at alle patienter får vurderet deres behov for en genoptræningsplan
  • Styrke patienter og pårørendes viden om mulighederne for genoptræning
  • Styrke patienter og pårørendes viden om tilbud i civilsamfundet

Målgruppe

Målgruppen er voksne borgere, der efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning (Sundhedslovens §140). Der er fokus på borgernes forløb fra de ankommer til psykiatrien i regionen og til de afsluttes i kommunens træningsafdeling (bilag 1). Herefter vil der ofte være andre kommunale indsatser, der tager over eller forløber sideløbende med genoptræningsforløbet fx på arbejdsmarkedsområdet og i socialpsykiatrien (beskrives ikke).

Der er særligt fokus på mennesker med angst- og depression, da det er en stor gruppe, som på nuværende tidspunkt kun i meget beskedent omfang får en genoptræningsplan, men en gruppe hvor potentialet for at forbedre funktionsevnetabet er stort. 

Notatet indeholder information om:

Anbefalingerne identificerer og udvælger indsatser, der kan styrke samarbejdet omkring mennesker med en psykisk lidelse, der har behov for en genoptræningsplan. Anbefalingerne indeholder derfor:

  • Beskrivelse af omfanget af genoptræningsplaner til patienter med angst og/ eller depression
  • En afdækning af kommunale tilbud på området
  • Forslag til initiativer der kan iværksættes for at få udarbejdet flere genoptræningsplaner, når det er relevant
  • Forslag til hvordan kommune og psykiatrisygehus kan samarbejde bedre
  • Forslag til at styrke eksisterende forskning på området
  • Bilag 2 – Eksempler på borgercases
APPFWU01V