Nationale skaleringsprojekter i regi af Danske Regioners Innovationsboard
Obs. Danske Regioners bestyrelse besluttede i oktober 2023 at nedlægge Innovationsboardet.
Løsningen, og hvilket område det retter sig mod
Præhospital Hjerteløberen er en app, som alarmerer frivillige borgere om personer med hjertestop tæt på vedkommendes lokation. Derved kan frivillige hurtigt kan være ved ulykkesstedet og hjælpe, indtil ambulancereddere ankommer. App’en er tilknyttet vagtcentralens IT-system, som automatisk sender en notifikation til frivillige i nærheden af et hjertestop. Der adviseres også om eventuelle hjertestartere i området, så de kan medbringes til ulykkesstedet. App’en vil kunne udvides til at dække andre områder end hjertestop, hvor der kunne være behov for hurtig hjælp.
Hvori kan løsningen være nyttig?
Løsningen øger mængden af potentielle first-responders til ulykker med formodede hjertestop. Samtidig udnyttes etableringen af hjertestarter (defibrillatorer), som er fordelt rundt i Danmark. Løsningen er særlig gavnlig i tyndtbefolkede område, hvor ambulanceresponstiden ofte er længere. Data fra Hjerteløberordningen har vist, at hjerteløbere oftere når hurtigere frem end ambulancen, når responstiden er lang.
Hvilke gevinster kan der forventes ved implementering af løsningen?
Projektets formål er at redde menneskeliv samt minimere de skadevirkninger, der kan optræde hos personer efter et hjertestop. Skadevirkningerne minimeres jo hurtigere den enkelte får hjælp i form af hjertelungeredning samt evt. stød af en hjertestarter. Der forventes derfor reduktion i omkostninger forbundet med denne type patienter, mens der åbenlyst er en kvalitetsforbedring for den enkelte.
Implementerings- og investeringsforhold
Der kræves opsætning og integrering af Hjerteløbersystemet via regionens vagtcentral, så den enkelte vagtcentral selv kan vælge i hvilke tilfælde, man ønsker at alarmere hjerteløberne, ex. om der skal sendes hjerteløbere til mindre børn, til plejehjem, eller til andre tilstande end hjertestop. Systemet kan tilpasses alle typer software, der benyttes i Danmarks vagtcentraler til alarmering, og er integreret i flere tilsvarende svenske SOS alarmsystemer, der fungerer som de danske vagtcentraler.
Bemærkninger
Der findes pt. forskellige løsninger til samme formål, hhv. ”Danmark Redder Liv”- ”Hjerteløber”-appen, mens Region Nordjylland har et sms-system. Dansk Folkehjælp står bag ”Danmark Redder Liv”. Der har været kritik af, at de konkurrerende systemer betyder, at en frivillig ikke kan alarmeres, hvis vedkommende er i en anden region med et andet system.
Bedre dialog mellem klinkere og kræftpatienter
Beslutningshjælperen er et beslutningsværktøj, der skal forbedre dialogen mellem klinikere og kræftpatienter.
Beslutningsværktøjet udarbejdes i papirformat på baggrund af digital skabelon. Det indebærer brug af evidensbaseret information om valgmuligheder, fordele, ulemper og usikkerheder samt rådgivning og støtte til at udforske egne værdier og præferencer og til at vælge den mulighed, der bedst matcher patientens præferencer.
Øget patientinddragelse
Løsningen faciliterer en bedre dialog mellem klinikere og kræftpatienter i forhold til de forløb, den enkelte patient skal igennem. Og understøtter, at patienten inddrages i valget af diagnostiske test, behandling og plan for opfølgning.
Kvalitetsløft for patienten
Der forventes et kvalitetsløft for de enkelte patienter. Projektet har undersøgt effekten af at anvende beslutningshjælperen. Det viser, at patienterne oplever højere grad af inddragelse i beslutningerne, og at de i mindre grad er tilbøjelige til at fortryde deres beslutninger efterfølgende.
Implementering kræver tid og ressourcer
Beslutningsstøtteredskaber kan ikke stå alene. Det kræver også, at der afsættes tid og ressourcer til en systematisk tværfaglig indsats med undervisning, støtte og kulturændringer på de respektive sygehuse samt opfølgning og fastholdende initiativer.
I Region Syddanmark er der afsat 4 mio. kr. årligt, men der bruges betydeligt mere, da beløbet ikke dækker personaletimerne ude på sygehusene/de enkelte afdelinger, men kun ½ nøgleperson pr. sygehus.
Andre regioner arbejder også med beslutningsstøtte, men i andet omfang
Real-time logistisk overblik
Servicelogistik-løsningen skaber et real-time logistisk overblik over personale, udstyr og varer på hospitalet. Systemet udnytter Regions Nordjyllands (RN) steddatabase til at lokalisere, hvor et givet device befinder sig. Systemet er i fuld drift i RN på portørområdet, rengøring samt bestilling af akutte blodprøver.
Systemet vil kunne udvides til andre områder.
Systemet skal løse en del af kapacitetsudfordringerne på hospitalet ved at sikre en bedre udnyttelse af lokaler, udstyr, personale mv. Ved hjælp af et bedre overblik kan ressourcerne allokeres derhen, hvor det er mest hensigtsmæssigt, og suboptimale arbejdsprocesser kan minimeres.
Kvalitetsløft til patienterne og bedre udnyttelse af ressourcer
Både ift. kvalitetsforbedringer, økonomi, ressourcer, materiale, mv. Det forventes at kunne give væsentlige gevinster i form af bedre udnyttelse af ressourcer. Der vil både kunne være tale om personaleressourcer, bedre anvendelse af lokaler og udstyr mv. Systemet vil desuden give et kvalitetsløft for patienterne, da de vil opleve et mere optimalt flow, fx i forbindelse med sengeflytning ved undersøgelser. Projektet skønner selv, at der er opnået en række forbedringer fx reduktion i antal af fejlbestillinger, bedre overblik, færre telefonopkald mv. Løsningen er i drift på alle Aalborg UH matrikler og på vej i drift på Regionshospitalet.
It-understøttelse og positioneringsudstyr
Systemet kræver it-understøttelse samt indkøb og udnyttelse af positioneringsudstyr. I indeværende projekt gøres brug af RN’s steddatabase, hvor implementering i andre regioner må forventes at skulle opbygge lignende for at kunne benytte systemet optimalt.
De fleste regioner arbejder på tilsvarende systemer, hvor særligt portørområdet har været i fokus.
Løsningen, og hvilket område det retter sig mod
Forebyggelse - Psykiatrien App udviklet til selvskadende unge mennesker og deres pårørende. Formålet er at undgå selvskade hos unge med psykiske problemer. Ifølge projektet har 20-30% af en ungdomsårgang prøvet at skade sig selv mindst én gang.
Hvori kan løsningen være nyttig?
Løsningen søger at forbedre det mentale helbred hos unge, som ellers er i risiko for at blive selvskadende, eller unge som allerede har været i kontakt med sundhedsvæsenet pga. selvskade. LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) har bistået i udviklingen af løsningen sammen med klinikere, patienter og pårørende.
Hvilke gevinster kan der forventes ved implementering af løsningen?
De forventede gevinster ved implementeringen er reduktion i antal af indlæggelser og akutbesøg som følge af selvskadende adfærd. For patienten og dennes pårørende er der åbenlyse kvalitetsforbedringer ved at undgå selvskadende adfærd.
Implementerings- og investeringsforhold
Der vil være et investeringsbehov for implementering af løsningen i form af licens til firmaet bag app’en.
Bemærkninger
App’en er udviklet i første version og i er færd med at opgraderet til version 2.0. Der er ikke tilsvarende løsninger i de andre regioner, men RH har et nyt tiltag på vej til samme målgruppe, som involverer en app. I Region Sjælland henviser akutmodtagelsen til app’en, hvilket ligeledes vil være oplagt for andre regioner at gøre, hvorved der skal laves en mindre procedureændring på akutmodtagelserne.
Børn og Unge med med kronisk inflammatorisk tarmsygdom
Børn og Unge med med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) monitorerer deres sygdomsaktivitet via hjemmesiden young.constant-care.com. Patienterne rapporterer deres symptomer i validerede symptomskemaer (inklusiv Quality of Life) og indsender en afføringsprøve (analyse af betændelsesgraden af tarmen). Der genereres en sygdomsaktivitetslinje over tid, således, at patienten selv kan få overblik over sit sygdomsforløb. Patienterne møder til blot en årlig klinisk kontrol, samt ved aktivitet i sygdommen. Patientens indtastninger gennemgås af specialesygeplejerske.
hjemmesiden young.constant-care.com er efter afprøvning og idriftsættelse klar til skalering.
Cirka 700 børn MR-scannes hvert år på Kolding Sygehus. I gruppen 4-6 år blev 69 % scannet i generel anæstesi (bedøvelse). Mange af disse børn er utrygge og urolige, når de skal MR-scannes
Utrygheden resulterer i, at børnene ligger for uroligt eller ikke vil gennemføre scanningen, og bedøvelse har derfor indtil nu været nødvendigt for mange børn under 10 år. Dette krævede mange ressourcer, og var utrygt for forældrene.
Børnevenlig scanning
Formålet med projektet Children Centered Care (CCC) var, at nedbringe behovet for bedøvelse ved børn i alderen 4-10 år i forbindelse med MR-scanning.
Desuden ville vi mindske anæstesirelaterede gener og risici for børnene samt frigøre MR-kapacitet. Ønsket var derudover, at give børn og forældre en mere tryg oplevelse i forbindelse med MR-scanningen. Der blev samlet data på børn og forældres oplevelse inden implementeringen af CCC vha. en valideret tryghedsskala.
Implementeringen af CCC bestod af et koncept bestående af
- En interaktiv app (Med Rumle i MR)
- Indretning af børnelounge med en børnescanner
- Indretning af multimedie miljø omkring MR-scanneren
- Oprettelse og uddannelse af et børneteam af MR-radiografer.
Der blev samlet data på børn og forældres oplevelse inden implementeringen af CCC vha. en valideret tryghedsskala.
Uddannelsen af børneteamet bestod af coaching af specialeansvarlige sygeplejersker fra Børne - Unge afdelingen på Kolding Sygehus. Efter implementering af tiltag forsøgtes alle børn (ekskluderet børn med cerebral parese og udviklingshæmning) at blive scannet uden bedøvelse. Data før og efter blev målt på antallet af gennemførte scanninger, diagnostisk billedkvalitet, samt børn og forældres oplevelse af tryghed.
Genvej for almen praksis til hurtigere psykiatrisk vurdering
Praktiserende læger kan henvise en afgrænset gruppe af patienter til privat praktiserende psykiatere til vurdering (én konsultation) indenfor to uger.
Ordningen hjælper den praktiserende læge med at iværksætte en mere optimal (og hurtigere) behandling af patienten og sikrer patienten en bedre mulighed for at vende hurtigere tilbage til en normal hverdag.
Projektet giver de praktiserende læger mulighed for at henvise patienter med primært let - moderat stress, angst eller depression til en hurtig vurdering hos en praktiserende psykiater (inden for 14 dage).
De primære formål er at:
- give de praktiserende læger bedre forudsætninger - og konkrete råd og vejledning - for at kunne håndtere det aktuelle sygdomsforløb
- give patienterne et hurtigere og mere sammenhængende forløb med udredning og proaktiv handling
- at medvirke til, at patienterne er sygemeldt i kortere tid og i højere grad fastholdes i arbejde og uddannelse, frem for overførselsindkomster.
Projektet tage hånd om flere problemer.
For det første vil den praktiserende læge, når han/hun står med en patient med en formodet psykiatrisk diagnose ofte være usikker på diagnosen, hvilken behandling der kan igangsættes samt rette behandlingsregime.
For det andet er ventetiden på at komme til hos en praktiserende psykiater ofte 6 måneder eller mere.
For det tredje vil den praktiserende læge ofte overveje at igangsætte en behandling med antidepressive lægemidler. Er patienten under 25 år kræver det først en vurdering af en speciallæge i psykiatri inden en sådan behandling kan igangsættes.
Projektet kan derfor (og er også blevet det!) bruges som en genvej for almen praksis til at få igangsat en hurtigere behandling med antidepressive lægemidler, såfremt konsultationen hos den praktiserende psykiater åbner op herfor. Projektet er derfor med til at hjælpe almen praksis til at få en hurtigere vurdering af patienten og sikre, at patienten hurtigere kommer ind i det rigtige behandlingsforløb.
Kontakt
