National uddannelse for koloskoperende sygeplejersker
Regionerne har i samarbejde etableret en videreuddannelse til koloskoperende sygeplejersker. Uddannelsen udbydes 1 gang årligt.
Målgruppe
Sygeplejersker med dansk autorisation og med klinisk erfaring, heraf mindst 1 år som assisterende sygeplejerske på et endoskopiafsnit på et sygehus.
Uddannelsen
Uddannelsen består af en teoretisk del (A) eller en praktisk del (B)
A. Teoretisk del
Er et 3-dags internat kursus. Den teoretiske del afsluttes med en skriftlig multiple choice eksamen, der afsluttes med bestået/ikke bestået.
B. Praktisk del
Afdelingen udpeger en mentor for sygeplejersken, som er fast supervisor i oplæringsperioden. Mentoren skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroentrologi. Mentor følger sygeplejersken hele forløbet, og er ansvarlig for at der føres logbog, sikrer eksamensparathed og kompetent sidemandsoplæring.
Den praktiske del som foregår som sidemandsoplæring efter mesterlærerprincippet i egen afdeling. Sidemandsoplæringen kan ske af en speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastorentrologi, en læge på sidste del af hoveduddannelsen indenfor samme specialer, eller en rutineret koloskopisygeplejerske.
Der skal i alt gennemføres 150 koloskopier ved sidemandsoplæring. Se nærmere fordeling i uddannelsesordningen.
Varighed
Uddannelsen, den teoretiske del A og den praktiske del B, skal samlet være afsluttet indenfor 1 år.
Yderligere information
Baggrund
Med udgangspunkt i Kræftplan III, vil der være et stigende behov for koloskopier i forbindelse med implementering af screeninger for tarmkræft fra 2014. På den baggrund har sundhedsdirektør- kredsen besluttet, at der skal etableres en landsdækkende uddannelse til koloskoperende sygeplejersker.
For at have kvalificeret sundhedspersonale til at sikre, at dette behov for koloskopier kan varetages, udbydes en national uddannelse for koloskoperende sygeplejersker fra efterår 2012.
Målgruppe
Sygeplejersker med dansk autorisation og med klinisk erfaring, heraf mindst 1 år som assisterende sygeplejerske på et endoskopiafsnit på et sygehus. Sygeplejersken skal have faglige og kommunikative kvalifikationer i specialet, og bl.a. selvstændigt kunne assisterer ved koloskopier.
Læringsmål for uddannelsen
Slutmålet for uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske er, at sygeplejersken selvstændigt skal kunne udføre koloskopiske undersøgelser, vævsprøvetagning og fjernelse af polypper under 1 cm i tarmen.
Sygeplejersken skal have opnået følgende kompetencer efter uddannelsen:
- Vurdere slimhinden inkl. patologiske fund.
- Selvstændigt fjerne polypper under 1 cm samt tage biopsier med varm/kold biopsitang.
- Udføre koloskopi med billede/video som dokumentation.
- Selvstændigt sedere med opioider og benzodiazepiner. Retten til at sedere gives ved delegation. Der skal foreligge klare skriftlige retningslinjer/instrukser i forhold til sedation og brug af lægemidler uden anæstesiledsagelse. Disse vejledninger skal angive monitorerings- niveau og krav til postoperativ observation. For at minimere risikoen for mulige komplikationer skal sygeplejersken kunne lave en risikovurdering af patienten. Sygeplejersken kan som udgangspunkt kun sedere patienter i ASA-gruppe I og II.
- Udarbejde komplet journalføring og anamnese.
- Efter 50 polypectomier (udført efter eksamen), kan den koloskoperende sygeplejerske, efter lokal vurdering og instruks, godkendes til at fjerne polypper der er større end 1 cm, uden supervision.
Ansvarsforhold
Sygeplejerskens udførelse af koloskopier foregår under lægefagligt ansvar i henhold til de gældende regler og de lokale kliniske retningslinjer og instrukser jf. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhedsområde; bekendtgørelse nr. 1219 af 2009) samt tilhørende vejledning (se bilag 3).
Når sygeplejersken skoperer, skal det altid være muligt at tilkalde en speciallæge i kirurgi/medicinsk gastroenterologi.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af en teoretisk del (A), som udbydes nationalt og en praktisk del (B), hvor oplæringen af kursisten foregår decentralt på et sygehus gennem simulatortræning (læs mere under B1) og sidemandsoplæring med en fast mentor tilknyttet (læs mere under B2).
Uddannelsen A + B skal samlet være afsluttet indenfor 1 år efter gennemført teorikursus. Den praktiske oplæring (gennemførsel af 150 koloskopier under supervision) kan ikke iværksættes, før den teoretiske del er bestået. Perioden for den praktiske oplæring regnes fra datoen for bestået teoretisk eksamen og 12 måneder frem.
Beskrivelse af indholdet for den teoretiske del A.
Den teoretiske del af uddannelsesprogrammet indeholder de følgende elementer, der er nødvendig baggrundsviden for at kunne udføre selvstændig koloskopi, biopsitagning og polypektomi.
A1. Anatomi og fysiologi: 3 lektioner
- Mave/tarmkanalens anatomi under normale forhold
- Colons respektive afsnits benævnelse, længde og beliggenhed samt fiksation
- Rectum og analkanal inkl. længde, peritoneale lejring samt lukkemusklerne og deres virkning
- Lumen i tyndtarmen, colon, rectum og analkanalen, dvs. slimhinden, haustra, valvula ileocoecalis, appendixåbning og ”Mercedes-tegn”
- Tarmvæggen med opdeling af lagene i serosa, tunica muscularis, submucosa og mucosa.
- Mave/tarmkanalens fysiologi under normale forhold
- Funktionen af tyndtarmen, colon og rectum.
A2. Billeddannelse og elkirurgi: 2 lektioner
- Gennemgang af apparatur: Videosøjlen, billeddannelse; herunder NBI, HD og near focus
- Teoretisk brug af koloskopet og UPD (Unit of magnetic Positioning Device = magnetscanner)
- Principper ved brug af el-kirurgi samt teori og forståelse for principper ved biopsitagning og polypektomi.
A3. Patologi: 6 lektioner
- Neoplastiske sygdomme i colon, rectum og analkanalen
- Ætiologi, incidens og prævalens
- Polyp, neoplasi/hyperplastisk polyp, adenom/adenocarcinom (makro- og mikroskopisk inddeling),
- Arvelig disposition herunder HNPCC (Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer)
- Teori om udvikling fra polyp til cancer/opståelsesmåden for en neoplasi
- TNM-klassifikation (Tumor Node Metastasis)
- Behandling (operationstyper, onkologisk behandling)
- Kontrolprogrammer
- Inflammatoriske sygdomme i colon og rektum
- Colitis ulcerosa, morbus crohn, kollagen collitis, lymfocytær colitis, pseudomembranøs colitis, infektiøs colitis herunder symptomer, makroskopisk udbredning og diagnose
- Divertikel sygdom
- Definition, ætiologi og udbredelse
- Symptomer og komplikationer
- Risici ved koloskopi, biopsitagning og polypfjernelse
- Valg af biopsisted
- Polypfjernelse med kold hhv. varm biopsitang samt slynge
Kursisten skal opnå kendskab til de situationer, hvor der altid skal tilkaldes hjælp fra speciallæge.
A4. Farmakologi: 3 lektioner
- Farmakologiske aspekter med henblik på anvendelse af sedation ved koloskopi
- Antikoagulationsbehandling og dennes indflydelse på koloskopiproceduren.
Præparater, der anvendes til sedation med bevaret bevidsthed (fx midazolam og fentanyl) samt præparater til hæmning af den gastrointestinale motilitet (fx buscopan®) gennemgås med henblik på indikationer, dosering, kontraindikationer, forsigtighedsregler, bivirkninger, interaktioner, håndtering og farmakokinetik. Antitrombotisk behandling med koagulationshæmmende og trombocytfunktionshæmmende præparater samt deres betydning for koloskopiprocedurens gennemførsel gennemgås.
Desuden skal kursisten have kendskab til håndtering af kritiske, uforudsete situationer som f.eks. vasovagalt anfald, blødning, perforation.
A5. Team-ledelse: 2 lektioner
Teamlederens (koloskopørens) opgaver før, under og efter undersøgelsen, herunder
- Kontrol af undersøgelsesstuens funktioner og apparatur
- Sikring af assistenternes funktioner
- Forberedelse af patienten inden undersøgelsen.
- Information til patienten om resultat og videre forløb efter undersøgelsen.
- Patientsikkerhed
- Administrative forberedelser
- Dokumentation – f. eks. optagelse af anamnese, hvad skal der lægges vægt på? Beskrivelse af koloskopien, hvad skal der lægges vægt på?
- Forsendelse af prøver, herunder korrekt mærkning osv.
- Etik og kommunikation
- Håndtering af kritiske situationer på skopistuen
- Komplikationer og klager
- Hvordan får man et team til at fungere optimalt, herunder teamlederens rolle
- Skiftet fra sideordnet kollega den ene dag, og teamleder for sideordnede kolleger den næste dag - hvordan håndterer man det?
A6. Skophåndtering, ergonomi og teknik – 2 lektioner
- Skopiteknik - udføre koloskopi med fokus på kvalitet, patientkomfort og at skopør skal holde mange år og undgå skader.
Forberedelse til den teoretiske del
Kursisten skal have opdateret viden fra de grundlæggende lærebøger fra sygeplejerskestudiet om:
- Colon og tyndtarmens anatomi
- Opbygning af colons væg
- Nerveforsyning
- Colons bevægelighed (intestinel motilitet)
Pensum vil herudover blive dækket af undervisernes materiale i form af slides. Slides og øvrigt materiale vil være elektronisk tilgængeligt via uddannelsessekretariatets kursussystem (plan2learn). Kursisterne får adgang til kursussystemet i forbindelse med tilmelding til uddannelsen.
Undervisere til den teoretiske del
Undervisere er speciallæger udvalgt fra regionernes endoskopiafsnit.. Uddannede koloskoperende sygeplejersker inddrages i undervisningen under emnerne skophåndtering og teamledelse.
Skriftlig multiple choice test som afslutning på den teoretiske del
Den teoretiske del afsluttes med 1 times eksamen, der består af en multiple choice test med 25 spørgsmål indenfor rammerne af undervisningen (Læs mere under eksamen).
Fremmøde på den teoretiske del
Det forventes at der er 100% fremmøde på kurset.
Beskrivelse af indholdet i den praktiske del B
B1. Simulatortræning
Den praktiske oplæring indledes med superviseret simulatortræning i koloskopi, der varetages af en læge eller sygeplejerske. Formålet med simulatortræningen er træning i håndtering af skopet. Simulationstræningen skal svare til det relevante oplæringsprogram på den givne simulator.
Det er de enkelte regioner/sygehuses ansvar at etablere og koordinere denne træning.
B2. Praktisk del – mentor og sidemandsoplæring
Inden den praktiske oplæring starter, udpeger afdelingen en mentor for kursisten. Mentoren skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi, og følger kursisten i hele oplæringsperioden.
Kursisten lærer at koloskopere ved sidemandsoplæring efter mesterlæreprincippet. Sidemands- oplæringen kan varetages af en speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi, en rutineret koloskoperende sygeplejerske, eller en læge på sidste del af hoveduddannelsen indenfor kirurgi eller medicinsk gastroenterologi.
For at sikre et højt niveau skal der under den praktiske oplæring samlet foretages 150 koloskopier under supervision. Se fordelingen af de 150 koloskopier nedenfor.
Det er mentors ansvar at sikre, at sidemandsoplæringen foregår ved en skopør med den fornødne erfaring. Det er ligeledes mentor, der afgør, hvornår tilstrækkelig kompetence er opnået, herunder hvor ofte en procedure skal udføres og trænes.
Mentor/skopøren, der forestår sidemandsoplæringen, skal attestere den logbog, der dokumenterer kursistens oplæring og de opnåede kompetencer.
Der skal som minimum foretages følgende 150 koloskopier:
- 5 koloskopier, der foretages af rutineret koloskopør, der indfører og retraherer skopet. Kursisten ”taler skopet ud”.
- 25 koloskopier, hvor kursisten retraherer skopet under supervision.
- 80 koloskopier, hvor kursisten indfører skopet og retraherer under supervision
- 40 koloskopier med træning i at nå coecum på under 25 min. og evnen til at se min 90 % af hele slimhinden efter. Der skal opnås fortrolighed og sikkerhed med proceduren. Dette kan foregå under supervision eller video kan benyttes som dokumentation.
- Selvstændig biopsitagning under supervision.
- Selvstændig fjernelse af stilkede polypper < 10 mm under supervision.
- Sedation under supervision.
Yderligere praktisk træning kan foregå med video som dokumentation.
Under det praktiske forløb bør kursisten instrueres af en fysioterapeut i korrekte arbejdsstillinger ved udførelse af koloskopi.
Eksamen
Kursisten skal bestå en praktisk og teoretisk eksamen (del A og B).
Der er 2 forsøg til hver eksamen. Uddannelsessekretariatet udfærdiger eksamensbevis efter såvel den teoretiske som den praktiske eksamen.
Teoretisk eksamen
Den teoretiske uddannelse afsluttes med en multiple choice test med 25 spørgsmål indenfor rammerne af undervisningen. Spørgsmålene udarbejdes i et samarbejde mellem underviserne og censorformanden. Censorformanden godkender endeligt eksamensspørgsmålene.
Der må højst være 3 forkerte svar i testen, der vurderes med bestået/ikke bestået.
Den teoretiske eksamen har en varighed af 1 time, og afholdes som afslutning på den sidste dag af teoriforløbet.
Censorformanden godkender eksamensresultatet, inden der gives besked om bestået/ikke bestået til kursisten.
Praktisk eksamen
Den praktiske eksamen består af gennemførelse af 3 koloskopier, der hver især skal overværes og godkendes af en censor, som ikke er ansat i samme region som eksaminand.
Censor anvender og tager udgangspunkt i den officielle tjekliste til eksamen, og laver herudfra en samlet vurdering af kursistens præstation. Under koloskopien er der (udover patienten og assisterende sygeplejersker) kun censor og kursisten til stede.
I forbindelse med eksamen skal afdelinger planlægge et program med 5 koloskopier, hvoraf censor udvælger 3, som eksaminand gennemfører. Ved behov kan censor vælge at se mere end 3
koloskopier. Der skal være tale om patienter med intakt kolon.
Reeksamen
Reeksamen i den teoretiske del foregår efter samme princip som ved den første eksamen, blot med nye spørgsmål.
Reeksamen i den praktiske del bedømmes af en anden censor end under den ordinære eksamen.
Kursisten kan tilmelde sig reeksamination ved en anden censor senest 3 måneder efter første forsøg. Det er mentoren, der er ansvarlig for eventuel supplerende undervisning af kursisten inden praktisk reeksamen.
Klagemuligheder i forbindelse med eksamen
Ønsker kursisten at indgive klage over eksamensspørgsmål og/eller eksamensforløb skal det ske skriftligt. Klagen skal være begrundet, og fremsendes til uddannelsessekretariatet senest to uger efter eksamensresultatet er afgivet. Senest fire uger efter klagen er modtaget, skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet og skriftligt være meddelt klageren.
Der kan ligeledes klages over den praktiske eksamen. Denne klage skal også være skriftligt begrundet og fremsendes til uddannelsessekretariatet senest to uger efter afgivet eksamensresultat. Senest fire uger efter at klagen er modtaget skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet, og være meddelt klageren skriftligt.
Uddannelsessekretariatet koordinerer klager med censorformanden, der træffer endelig afgørelse. Ved behandling af en klagesag kan der tilbydes en ny prøve, eller klagen kan afvises.
Censorkorps og dets opgaver
Hver region udpeger mindst én censor til det landsdækkende censorkops.
Det er et krav, at censor er speciallæge i kirurgi/medicinsk gastroenterologi, aktiv koloskopør, har en omfattende erfaring med koloskopier og kendskab til uddannelsen.
Censorernes opgaver
Censor bedømmer den praktiske oplæring gennem observation af 3 selvstændigt gennemførte koloskopier.
Desuden skal censor medvirke ved behandling af eventuelle klager over bedømmelser samt bidrage til, at kursisterne får en ensartet behandling.
Censor skal desuden indberette eventuelle bemærkninger om eksamen enten hos censorformand eller hos uddannelsesstedet. Desuden skal der:
- Præsenteres en opsamling om afholdte eksaminer til den nationale styregruppe på baggrund af eventuelle indberetninger fra censorerne.
- Påpeges væsentlige problemer eller mangler i uddannelsen.
Vedligeholdelse af uddannelsen
Det er den enkelte afdelingsledelses ansvar løbende at sikre, at koloskoperende sygeplejersker opretholder kompetence til at foretage koloskopier. Ledelsen skal være særligt opmærksom, når kursisten f.eks. har haft længerevarende fravær eller ved stillingsskift.
Opkvalificeringen/vedligeholdelsen kan foregå gennem supplerende uddannelse/supervision, simulationstræning mv.
Orlov/forlængelse af uddannelsen
Der kan i særlige tilfælde gives dispensation for gennemførelse af uddannelsen ud over de 12 måneder.
Der skal fremsendes en begrundet ansøgning til uddannelsessekretariatet, der koordinerer med formand og censorformand, der træffer endelig afgørelse om dispensation.
Sygdom, barsel og plejeorlov opfattes automatisk som dispensation, men uddannelses- sekretariatet skal under alle omstændigheder holdes orienteret.
Evaluering
Den teoretiske og praktiske uddannelse skal evalueres af kursisterne med henblik på løbende at forbedre uddannelsen.
National styregruppe for uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske
Den nationale styregruppe skal sikre en tværregional forankring af uddannelsen samt en løbende udvikling og opdatering af uddannelsen. Styregruppen består af 1-2 repræsentanter fra hver region inklusiv en formand. Den nationale styregruppe mødes mindst en gang om året.
Medlemmerne i den nationale styregruppe opdateres løbende og findes i bilag 1
Den nationale styregruppe fungerer som uddannelsesråd, varetager den konkrete uddannelses- planlægning og indgår som sparring for uddannelsessekretariatet
Styregruppen har følgende opgaver:
- Det overordnede ansvar for beskrivelsen af indholdet i uddannelsesordning.
- Udvikling og opdatering af uddannelsens faglige indhold (uddannelsesordningen).
- Vidensdeling omkring afvikling af uddannelsen.
- Dispensationer fra regler.
- Etablering af censorkorps for uddannelsen.
- Godkendelse af fælles eksaminationsmateriale.
- Godkendelse af meritoverførsel for sygeplejersker, der har erfaring med at udføre koloskopier.
- Sikre at uddannelsen udbydes i henhold til regionernes behov for at uddanne koloskoperende sygeplejersker.
Uddannelsessekretariatet (Region Syddanmark)
Uddannelsessekretariatet har følgende opgaver i samråd med den nationale styregruppe
- Ansvar for den praktiske planlægning af udbud af uddannelsen
- Ansvar for at uddannelsen implementeres og gennemføres i henhold til den gældende uddannelsesordning
- Udsteder uddannelsesbevis for den samlede uddannelse
- Indsamler og bearbejder evalueringer af uddannelsen fra sygeplejerskerne
- Ansvar for at uddannelsen udbydes efter behov regionernes behov.
- Behandler skriftlige klager over teoretisk eller praktisk eksamen
Organisering af uddannelsen
Den teoretiske uddannelse gennemføres på et centralt beliggende kursussted i Danmark for dermed at tilgodese, at deltagerne kommer fra hele landet.
Uddannelsen organiseres som tre dages sammenhængende internat.
Det er uddannelsessekretariatet, der i samarbejde med den nationale styregruppe planlægger de tre uddannelsesdage, med fokus på at sikre optimalt udbytte af undervisningen herunder brug af relevante pædagogiske metoder.
Økonomi, tilmelding og antal kursister
Den teoretiske del gennemføres med min. 5 og max. 24 kursister. Uddannelsessekretariatet skal have tilmeldinger til kurset 6 uger inden kursets opstart. Der laves en samlet kursusplan i henhold til behovet for uddannelsen. Hver region har ansvaret for at indmelde behovet for uddannelseskapacitet.
Uddannelsessekretariatet fastsætter prisen for uddannelsen inklusiv overnatning og forplejning for kursisterne tæt på undervisningsstedet.
Medlemmer af den nationale styregruppe (revideret 09.01.2024)
Juridiske rammer for delegation af forbeholdt virksomhedsområde
Delegation af sundhedsfaglige opgaver indenfor et forbeholdt virksomhedsområde er reguleret i
”Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp (delegation af
forbeholdt sundhedsfaglig virksomhedsområde; bekendtgørelse nr. 1219 af 2009)”.
Desuden fremgår de gældende regler i ”Vejledning om autoriserede sundhedspersonernes
benyttelse af medhjælp (delegation af forbehold sundhedsfaglig virksomhed; vejledning nr. 115 af
2009)”.
Du kan læse bekendtgørelsen på Retsinfo.dk.
Du kan læse mere om vejledningen her
Sammenfatning
Nedenfor fremgår en kort sammenfatning af de regler, der indgår i bekendtgørelsen samt
vejledningen, og som er relevante i forbindelse med uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske.
I bekendtgørelsen fremgår det, at ”en autoriseret sundhedsperson kan delegere alle former for
forbeholdt sundhedsfagligt virksomhed” (§ 1), og at på sygehuse ”har ledelsen ansvaret for, at der
foreligger instruks for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af den delegerede virksomhed, herunder
at medhjælpen er instrueret og oplært heri” (§ 4).
I vejledningen fremgår det, at den autoriserede sundhedsperson både kan foretage
rammedelegation i forhold til behandling af den enkelte patient og i forhold til definerede
patientgrupper. Med rammedelegation menes generelle delegationer (vejledningen afsnit 2.2.1 om
rammedelegation til behandling af den enkelte patient og afsnit 2.2.2 om rammedelegation til
behandling af en defineret patientgruppe).
Ansvar ved delegering
Ansvaret ved delegation hviler dels på ledelsen på sygehuset, dels den konkrete autoriserede
sundhedsperson, der delegerer en opgave, samt den person (medhjælpen), der påtager sig at
udføre en delegeret opgave.
Ledelsen
Som tidligere nævnt, er det ledelsens ansvar (afdelingsledelsen, typisk den administrerende
overlæge), at der foreligger instruks for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af delegeret
virksomhed. Dette ansvar kan ikke uddelegeres.
Ledelsen har også ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver,
og endeligt skal ledelsen føre relevante tilsyn med udførelsen af opgaven (afsnit 3.1 i vejledningen
”ledelsens ansvar”).
Med instruks menes afdelingens forskrifter (fx udarbejdet i elektronisk form) for, hvordan
sundhedspersoner ansat i afdelingen skal forholde sig under givne omstændigheder, herunder
retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner. Instrukserne skal
afspejle autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket fremgår af
vejledning om udfærdigelse af instrukser (vejledning nr. 9001 af 20. dec. 2000).
Den autoriserede sundhedsperson
Den konkrete autoriserede sundhedsperson, der har ansvaret for behandlingen (den for
behandlingen ansvarlige læge, typisk speciallægen) skal sikre sig, at der er udarbejdet instruks for
udførelsen af opgaven samt for opfølgning på behandlingen eller resultatet af en undersøgelse. Det
er således den delegerende autoriserede sundhedspersons ansvar, at det er forsvarligt at delegere
den pågældende opgave. Den autoriserede sundhedsperson skal derfor beslutte hvilke opgaver der
kan delegeres, og ”om der er opgaver der kan delegeres i form af rammedelegation ved, at
personalet bliver oplært i specielle funktioner” (vejledningen 3.1).
Den autoriserede sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udvælgelsen af
medhjælp. Når der delegeres opgaver til en medhjælp, så skal den autoriserede sundhedsperson
sikre sig, at medhjælpen har fået ”entydig instruktion i at udføre den delegerede forbeholdte
virksomhed, og at medhjælpen har forstået instruktionen. Medhjælpen skal gøres bekendt med
selve udførelsen af opgaven og skal instrueres i at kunne behandle eventuelle komplikationer,
herunder gøres bekendt med hvornår der skal tilkaldes relevant hjælp” (vejledningen afsnit 3.2.2
”instruktion af medhjælpen”). Den autoriserede sundhedsperson skal desuden føre tilsyn med
medhjælperen.
Medhjælpen
Der hviler også et ansvar på den person, der har fået uddelegeret en opgave.
Her fastslår vejledningen, at personen er ”ansvarlig for at denne udfører opgave efter instruksen.
Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at
udføre”.
Desuden peger vejledningen på at ”Hvis en person, der har fået delegeret en forbeholdt opgave,
følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile den autoriserede
sundhedsperson. Hvis personen ikke følger den given instruktion, vil pågældende selv have
ansvaret for opgavens udførelsen” (afsnit 3.3 medhjælpens ansvar).
Du kan her hente Juridiske rammer for delegation af forbeholdt virksomhedsområde i en PDF-udgave.
Målgruppe
Sygeplejersker med nogle års klinisk erfaring, heraf mindst 1 år som assisterende sygeplejerske på et endoskopiafsnit
Teoriforløb
Næste teoriforløb afvikles den 28. - 30. april 2025 på Trinity, hotel og konferencecenter i Fredericia.
Du kan læse mere om teoriforløbet i vores folder
Se programmet for teoriforløbet
Prisen for den teoretiske del
Prisen bestemmes af antallet af deltagere. Det forventes, at prisen bliver mellem 8.500 – 9.500 kr. pr. deltager inkl. ophold og forplejning.
Tilmelding
Tilmelding til teoriforløbet foregår i Plan2Learn.
Tilmelding for ansatte i Region Syddanmark Tilmelding for ansatte i andre regionerStyregruppe
National styregruppe for uddannelsen til gastro- og koloskoperende sygeplejerske
Sekretariatsbetjening af gruppen overgik pr. 1. januar 2015 til Region Syddanmark.
Region Hovedstaden
Klinisk sygeplejespecialist Camilla Vermehren Eggers, Afdeling K, Bispebjerg Hospital, camilla.vermehren.eggers@regionh.dk
Overlæge Niels René Johansen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, niels.rene.johansen.01@regionh.dk
Region Midtjylland
Formand: Ledende oversygeplejerske Annette Nordstrøm, Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospital Herning, annette.nordstroem@vest.rm.dk
Afdelingssygeplejerske Hanne Lindberg Hvam, Regionshospitalet Randers, hannhvam@rm.dk
Overlæge Mogens Harrits Jepsen, Hospitalsenheden Vest, Regionshospital Herning, mogejeps@rm.dk
Region Sjælland
Afdelingssygeplejerske Majken Strandskov Winther, Sjællands Universitetshospital, majk@regionsjaelland.dk
Overlæge Thomas Blixt, Sjællands Universitetshospital, tns@regionsjaelland.dk
Region Nordjylland
Overlæge Jan Bech Pedersen, Aalborg Universitetshospital, jan.p@rn.dk
Sygeplejerske Pernille Dornhoff Tolbod, Aalborg Universitetshospital, p.toldbod@rn.dk
Region Syddanmark
Overlæge Mikkel Sjöström, Sygehus Lillebælt, Vejle sygehus, mikkel.sjostrom@rsyd.dk
Repræsentant fra koloskoperende sygeplejersker
Sygeplejerske Maj Lhjungmann Hansen, Sygehus Sønderjylland, Maj.Lhjungmann.Hansen@rsyd.dk
Uddannelsessekretariatet
Charlotte Albæk, Koncern HR Sundhedsuddannelser i Region Syddanmark, cal@rsyd.dk,
Baggrund
Sundhedsdirektørkredsen har besluttet, at der skal etableres en landsdækkende uddannelse til
skoperende sygeplejersker. Beslutningen blev truffet på baggrund af et oplæg fra Danske
Regioners tværregionale referencegruppe om opgaveglidning.
Behovet for koloskoperende sygeplejersker er aktuelt på grund af den foreståede nationale
tarmkræftscreening, hvor det forventes, at regionerne skal anvende koloskoperende
sygeplejersker. Med den forventede øgede efterspørgsel på endoskopier giver uddannelse af
koloskopisygeplejersker mulighed for at sikre tilstrækkelig kapacitet.
Det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en landsdækkende uddannelse med henblik på at sikre
et ensartet kompetenceniveau på tværs af regionerne. En landsdækkende uddannelse kan bl.a.
udarbejdes med udgangspunkt i eksisterende uddannelsestilbud i regionerne.
Sygeplejersker, der har gennemgået et specifikt efteruddannelsesforløb, er i stand til at foretage
endoskopier, som det tidligere har været forbeholdt gastroenterologer at varetage.
Sygeplejerskerne udfører bl.a. colon-endoskopier, tager vævsprøver (biopsier) og fjerner mindre
polypper.
Den faglige kvalitet af endoskoperende sygeplejerskers arbejde er helt på højde med lægernes, og
internationale randomiserede cost-benefit undersøgelser viser ingen signifikante forskelle mellem
læger og endoskoperende sygeplejersker på undersøgelseskvaliteten. (jf. uddannelsesprogrammet
Region Syddanmark).
Opgaver
Arbejdet med at udarbejde en landsækkende uddannelse til skoperende sygeplejersker placeres i
regi af den tværregionale arbejdsgruppe, der er nedsat til forberedelse af tarmkræftscrening.
Gruppen får følgende opgaver
- afsøge eksisterende regionale uddannelsesprogrammer til skoperende sygeplejersker
- at udarbejde en uddannelsesordning for en uddannelse til skoperende sygeplejersker
med udgangspunkt i eksisterende uddannelser
- at etablere en struktur om uddannelsen
- at understøtte tværregional erfaringsudveksling og vidensdeling om uddannelsen
I arbejdet med uddannelsesstrukturen kan der indgå overvejelser om f.eks. placeringen af
uddannelse, etablering af strukturer regionalt og nationalt, afklaring af spørgsmål om merit,
etablering af censorkorps, udarbejdelse af fælles eksamensbeviser, sikre løbende tilpasning af
uddannelsen mv. Desuden kan relevante input fra faglige selskaber indgå i arbejdet.
Sammensætning og proces
Arbejdsgruppen sammensættes af 1-2 repræsentanter fra hver region. Desuden kan der
derudover inddrages relevante ressourcepersoner fra regionerne, hvis det er hensigtsmæssigt.
Arbejdsgruppen refererer til den tværregional arbejdsgruppe om indførsel af tarmkræftscreening,
der er nedsat af regionernes sundhedsdirektører. Uddannelsesoplægget skal endeligt godkendes
af sundhedsdirektørkredsen.
Gruppens udkast til en samlet uddannelsesordning forventes at foreligge senest 1. april 2012.
Sekretariat
Formandskabet varetages af Ledende overlæge Claus Bisgaard og Danske Regioner er sekretariat
for gruppen.
Arbejdsgruppens medlemmer
Ledende overlæge Claus Bisgaard (formand), Kirurgisk Afd. P, Aarhus Universitetshospital, Email: clabis@rm.dk
Anne T. Christensen (sekretær), Danske Regioner
Thomas Birk Andersen (Sekretær), Danske Regioner
Region Hovedstaden
Ledende oversygeplejerske Inger Sørensen, Gastroenheden, Hvidovre Hospital,
inger.sorensen@hvh.regionh.dk
Ledende overlæge Svend Schultze, Gastroenheden, Hvidovre Hospital.
Specialkonsulent Anne Schultz Pinstrup, Enhed for Uddannelse, Koncern Plan Udvikling og Kvalitet:
anne.schultz.pinstrup@regionh.dk
Region Midtjylland
Afdelingslæge Anita Ulvsgaard Sørensen, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet
Randers, E-mail: anison@rm.dk
Region Sjælland
Ledende oversygeplejerske Birgitte Østergaard, Kirurgisk Afdeling Roskilde
/Køge Sygehus, birg@regionsjaelland.dk
Region Syddanmark
Ledende overlæge Svend Dueholm, Kirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland. Mail:
Svend.Dueholm@shs.regionsyddanmark.dk
Fuldmægtig Karen Margrethe Nielsen, Personaleudvikling, HR,
Mail: Karen.M.Nielsen@regionsyddanmark.dk,
Region Nordjylland
Ledende overlæge Per Gandrup, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, tlf. /99 32 25 20, mail
pg@rn.dk
Kontakt
Charlotte Albæk
Afdelingssekretær
Koncern HR, Sundhedsuddannelser
24 65 34 12 cal@rsyd.dk Send sikkermail (benyt denne til personfølsomme oplysninger)