Region Syddanmarks pulje til støtte af Centre for Klinisk Excellence
Region Syddanmark vil med puljen støtte Centre for Klinisk Excellence, der er på vej til eller har opnået et højt internationalt niveau inden for klinik og forskning. Centrene skal medvirke til udvikling af forbedrede og helt nye behandlingsformer, være i front både hvad angår forskning og klinik samt være attraktive for topforskere og -klinikere fra ind- og udland.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 19. februar 2025 kl. 12.00
Økonomi og opmærksomhedspunkter for puljen
Der gives i 2025 støtte til et center á 7,5 mio. kr. (svarende til 1 million euro), som uddeles over en 5-årig periode.
Puljen støtter alene centre som udgår fra et somatisk eller et psykiatrisk sygehus i Region Syddanmark, og hvor der indgår et praktisk, akademisk og reelt samarbejde på tværs af sygehuse i Region Syddanmark.
Kendetegnet for et Centre for Klinisk Excellence er, at der via forening af klinik og forskning skabes banebrydende klinisk relevante forskningsresultater på et højt internationalt niveau. Centrene skal kunne udvikle innovative resultater med forventet indflydelse på fremtidig patientbehandling, enten inden for en specifik klinisk ramme eller i en bredere forstand ved at krydse grænser mellem funktioner, fag og institutioner.
Se opslag og retningslinjer for puljen
Opslaget for puljen indeholder vigtig information om puljen og ansøgningsprocessen.
Læs opslaget til puljen til støtte af Centre for Klinisk Excellence 2025
Modtager du bevilling fra puljen, gælder nedenstående retningslinjer.
Læs retningslinjerne til puljen til støtte af Centre for Klinisk Excellence 2025
Ansøg via GrantOne
Som ansøger skal du udfylde og indsende din ansøgning til Region Syddanmark via online-ansøgningssystemet GrantOne, inden opslagets ansøgningsfrist udløber.
Link til ansøgningsskema i GrantOne: https://rsyd-forskning.grant.nu/profile/#/login
Det er vigtigt, at du afsætter god tid af til at skrive og indsende din ansøgning inden ansøgningsfristen.
Se tidligere modtagere af puljen til støtte af Centre for Klinisk Excellence
Cardiovascular Centre of Excellence (CAVAC), Odense Universitetshospital, udnævnt i 2015.
Forskning i bedre diagnose, forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme.
Forskningsansvarlig: professor Jes Sanddal Lindholt
For mere uddybende information om centeret se hjemmesiden: CAVAC
Danish Colectoral Cancer Center South (DCCCS), Sygehus Lillebælt, udnævnt i 2015.
Forskning i tarmkræft herunder optimering og skræddersyning af behandling til den enkelte patient med colorectal/tyktarmskræft.
Forskningsansvarlig: professor Anders Jakobsen
Odense Pancreas Center (OPAC), Odense Universitetshospital, udnævnt i 2017.
Forskning i sygdomme i bugspytkirtlen.
Forskningsansvarlig: professor Michael Bau Mortensen
For mere uddybende information om centeret se hjemmesiden: OPAC
Amyloidose Center (AmyC), Odense Universitetshospital, udnævnt i 2017.
Forskning i amyloidose, som er sygelige aflejringer af abnorme proteiner i cellerne i væv og organer.
Forskningsansvarlig: professor Niels Abildgaard
For mere uddybende information om centeret se hjemmesiden: AmyC
Centre for Clinical Implementation of Capsule Endoscopy (CICA), Odense Universitetshospital Svendborg, udnævnt i 2019.
Forskning i kapselendoskopi som en løsning til et mere skånsomt og effektivt tilbud i forbindelse med screening for tarmkræft.
Forskningsansvarlig: professor Gunnar Baatrup
For mere uddybende information om centeret se hjemmesiden: CICA
Excellence Center for Improved Diagnostics and Use of Corticosteroids in Clinical Practice (EXCENTRICC), Odense Universitetshospital, udnævnt i 2021.
Forskning i hvordan binyrebarkhormonerne påvirker helbredet, og hvordan behandlingen af patienter med binyrebarkhormon-relaterede sygdomme kan forbedres.
Forskningsansvarlig: professor Jan Frystyk
Gastrointestinal Diseases and Malformations in Infancy and Childhood (GAIN), Odense Universitetshospital, udnævnt i 2022.
Skræddersyet og helhedsorientering behandling af nyfødte og spædbørn med mave-tarm sygdomme eller misdannelser
Forskningsansvarlig: professor Steffen Husby
For mere information om centeret se hjemmesiden: GAIN