Den Syddanske Udviklingspulje

Region Syddanmark har afsat 4 mio. kr. i årene 2022, 2023 og 2024 til teknologiudviklingsprojekter, der skal bidrage til effektivisering gennem udvikling, vidensopbygning og/eller test af metoder inden for undersøgelse og oprensning af jordforureninger.

Det overordnede formål med Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord er, at støtte teknologiudviklingen i forhold til håndtering af regionens store forureninger og herigennem bidrage til effektivisering af regionens øvrige jordforureningsindsatser og dermed skabe grundlag for et muligt dansk eksporteventyr.

I Region Syddanmark ligger tre af Danmarks i alt 10 generationsforureninger. Begrebet generationsforureninger dækker over jordforureninger, der er omfattet af offentlig indsats efter jordforureningsloven og vil koste mere end 50 mio. kr. at håndtere. Kærgård Klitplantage, Himmark Strand og forureningen fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund i Grindsted er generationsforureninger i Region Syddanmark. For alle tre syddanske generationsforureninger gælder det, at der er potentiale i teknologiudvikling.

Læs mere om generationsforureningerne i Region Syddanmark her

Ud over generationsforureningerne har der det seneste års tid været meget fokus på forureninger med PFAS-stoffer. Viden om disse stoffer er under forsat opbygning, og der er behov for yderligere teknologiudvikling i form af fx udredningsprojekter, undersøgelses- og oprensningsmetoder.

Der findes også andre typer store forureninger eller meget udbredte forureningstyper, det gælder f.eks. forureninger med pesticider og chlorerede opløsningsmidler. Der er behov for forsat teknologiudvikling på området, da disse forureninger påvirker mange mennesker, skaber utryghed blandt borgere og/eller kræver mange samfundsressourcer.

Midlerne kan søges af danske virksomheder, universiteter og evt. i et partnerskab. Der kan søges om lønmidler til fx ph.d.-studerende som en del af projektet, men også til at dække udgifter til fx analyser og feltarbejde.

Puljens indsatsområder

Projekterne skal være omfattet af regionens indsatsområder i Jordforureningsloven og være anvendelsesorienteret i Region Syddanmark.

Indsatsen prioriteres ud fra tre temaer:

• Generationsforureninger – Teknologiudviklingen kan ske i direkte tilknytning til en af de tre syddanske generationsforureninger eller på andre forurenede lokaliteter i regionen. Udviklingen skal have potentiale til effektivisering af indsatser på generationsforureningerne eller alternativt have potentiale til at effektivisere regionens øvrige forureningsindsatser.
  Læs mere om generationsforureningerne i Region Syddanmark her.
• Forureninger med PFAS –Teknologiudviklingen kan omfatte opbygning af viden om stoffer, test af metoder samt udvikling af undersøgelses- og oprensningsteknologier.
• Forurening med andre stoffer –Teknologiudviklingen kan omfatte forureninger, som påvirker mange mennesker eller kræver mange ressourcer. Det kan fx være forureninger med pesticider eller chlorerede opløsningsmidler.

For alle tre kategorier af projekttyper gælder det, at de skal bidrage til effektivisering gennem udvikling, vidensopbygning og/eller test af metoder inden for undersøgelse og oprensning af jord- og grundvandsforureninger.

På baggrund af indsendte ansøgninger udvælger Region Syddanmark de projektidéer, der arbejdes videre med. Projektansøger for de udvalgte projekter vil herefter blive bedt om at udarbejde en detaljeret projektbeskrivelse før den endelige udvælgelse og kontraktindgåelse.

Målsætning for projekterne er:

• At de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives
• At projekterne er anvendelsesorienterede i Region Syddanmark
• At der afprøves teknologier over for forureninger, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer for borgere og kræver mange økonomiske midler at håndtere
• At afprøvning af teknologierne sker målrettet og på et højt fagligt niveau
• At der ved afprøvning af teknologier uddrages generel viden om teknologiernes fordele og begrænsninger
• At der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier
• At forbedre grundlaget for vurdering af risikoen fra jord- og grundvandsforureninger herunder i hvilken grad ændringer i klimaet påvirker robustheden af risikovurderingen.
• At forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter
• At Region Syddanmark og eventuelt andre regioner har mulighed for at blive inddraget fagligt i projekterne
• At resultater præsenteres på faglige møder og konferencer.

Interesserede ansøgere opfordres til at indsende nedenstående ansøgningsskema med en kort beskrivelse af projektidé (max. 2 sider) med bl.a. forventninger til resultater samt ansøgt beløb (max. 1,5 mio. kr. pr. projekt).

Download ansøgningsskemaet for Den Syddanske Udviklingspulje (.docx, 19 kb)

Projektansøgninger indsendes til Region Syddanmark, Vand og Jord, Damhaven 12, 7100 Vejle via e- mail: Udviklingspulje@rsyd.dk 

Den 1. maj 2025 åbnes der op for nye ansøgninger. 

Ansøgningsfristen er 9. september 2025. 

Her kan findes standardkontrakt med dertilhørende bilag.

Download standardkontrakt (.pdf, 660 KB)

Bilagsoversigt:

Bilag 1 - Projektstillers projektbeskrivelse og budget.

Bilag 2 - Projektstillers projektidé (indsendte ansøgning om puljemidler).

Download bilag 3 - Arbejdsklausul (.pdf, 113 KB)

Download bilag 4 - Fortrolighedserklæring (.pdf, 185 KB)

Download bilag 5 - Revisionsinstruks (.pdf, 174 KB)

Projekterne kan løbe over en længere årrække, hvor midlerne udbetales løbende ift. de enkelte projekters fremdrift. Puljemidlerne forventes tildelt de udvalgte projekter inden udgangen af 2024, og samtlige puljemidler forventes at være udbetalt senest ved udgangen af 2030.

I 2025 åbnes op for en ny ansøgningsperiode, hvorefter det forventes, at der indgås kontrakter for 4 mio. kr.

Puljestørrelser og egenfinansiering

Der kan maksimalt indgås kontrakter på 1.500.000 kr. ekskl. moms pr. projekt.

Ansøger har mulighed for at bidrage med egenfinansiering til eksempelvis delelementer af projektet, som ligger uden for puljens indsatsområder eller som en udvidelse af den tildelte puljesum.

Offentliggørelse og formidling

Puljemodtager skal være indforstået med at:

• Projektresultater offentliggøres på Region Syddanmarks hjemmeside.
• Udarbejde præsentationsmateriale og præsentere projektresultater på møder og konferencer som fx ATV’s Vintermøde om jord og grundvandsforurening, og hvor det er relevant på udenlandske konferencer.
• Projektresultater afrapporteres som udgangspunkt på dansk.

Puljemodtager

Puljemodtager har ansvaret for det samlede projekt.

Puljemodtager skal stå for kontakten til Region Syddanmark, regionens eventuelle rådgiver og eksterne berørte parter som entreprenører, beboere m.fl.

Ekstern rådgiver

Region Syddanmark kan i forbindelse med visse projekter tilkoble en ekstern rådgiver for at sikre, at projekterne bliver udført på et højt fagligt niveau.

Regionens eksterne rådgiver vil blive finansieret inden for puljens økonomiske ramme.

Hovedopgaverne for regionens eksterne rådgiver vil være at:

• sikre et højt fagligt niveau ved beskrivelsen af projekterne
• definere rammer og formål for projekterne
• kontrollere projekterne under udførelsen og sikre dokumentation
• godkende kvalitetssikrede rapporter
• medvirke til koordinering af de forskellige projekter.

Styregruppe

Region Syddanmark har mulighed for at nedsætte en styregruppe i tilknytning til de enkelte projekter.

En eventuel styregruppen vil bestå af en repræsentant for tilskudsmodtager, personer med faglig kompetence fra Region Syddanmark og den eventuelle udpegede eksterne rådgiver. Styregruppen har til formål at sikre, at information/diskussion om projektet sker på jævnlig basis.

Infiltrationen af nedsivende regnvand er en styrende faktor for den risiko, som jordforureninger udgør for grundvandet. Hidtil har man typisk taget udgangspunkt i tabelværdier for nettonedbøren, der dog ikke nødvendigvis er retvisende for nedsivningen på den konkrete lokalitet. Infiltrationen vurderes at være særligt vigtig for PFAS og pesticider, der generelt har høj mobilitet i jorden. 

Projektet omfatter udvikling og afprøvning af en metode til bestemmelse af infiltrationen af vand, der er baseret på bestemmelse og modellering af jordens retentionsegenskaber (dvs. evnen til at holde på og transportere vand). Ud fra sideløbende porevandsmålinger bestemmes der en konkret flux. Resultaterne forventes at vise, hvordan fluxen afhænger af nedbøren, herunder om der er forskel på nedsivningen ved korte kraftige nedbørshændelser frem for lange mindre kraftige nedbørshændelser.

Ansøger: DMR

Tildelt puljesum: 589.000 kr.

PFAS i drikkevand er et problem på en række danske vandværker. Årsagen til problemet er flere steder langs vestkysten vurderet at bunde i diffus forurening fra PFAS-holdigt havskum, som blæser ind over kysten som aerosoler og transporteres ned til grundvandet. Undersøgelser har påvist indhold af PFAS22 i havskum på >100.000 ng/l. En undersøgelse foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (AU-DCE) har bekræftet, at visse PFAS findes som diffus forurening i atmosfæren. 

Projektet består i at afprøve, den tidligere anvendte metode fra AU-DCE til udtagning af luftprøver til analyse for PFAS ved vestkysten, hvor havskum og aerosoler vurderes at medføre spredning af PFAS over land. Der forventes højere indhold af PFAS i luften ved vestkysten end ved de tidligere undersøgelsesmålinger, som er udført ved en målestation ved Forkningscenter Risø ved Roskilde. På baggrund af resultaterne vurderes sammenhængen med vind- og vejrforhold. Der indsamles desuden nedbørsprøver til sammenligning med indhold af PFAS i luftprøverne. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en opdateret konceptuel model for spredningen af PFAS i luft og aerosoler, hvor også den nyeste litteratur fra udlandet inddrages. I forbindelse med projektafslutningen, opstilles en række anbefalinger til, hvor relevante myndigheder kan inddrage den nye viden i forbindelse med risikovurdering for drikkevand og natur i områder, hvor der kan være påvirkning af diffus forurening fra havområder.

Ansøger: DMR

Tildelt puljesum: 275.000 kr.

Fund af PFAS i grundvand og overfladevand kvantificeres typisk ved udtagning af vandprøver til laboratorieanalyse, hvilket er en dyr og tidskrævende proces. Med den tidslige variation, der kan være i overfladevand kan det være vanskeligt at følge udviklingen i koncentrationen. En hurtig feltmåling af PFAS-indholdet i vandet kan derfor være et nyttigt værktøj.  

Projektet vil derfor undersøge mulighederne for at bruge Raman-spektroskopi til påvisning af udvalgte PFAS. Ved at kombinere dette med en digital prøvetagningsplatform til ganske små prøvemængder, er der mulighed for at udvikle et redskab, der kan måle PFAS i felten.

Samtidig sigter projektet mod at bruge 'Big Data' fra in-situ målinger og analytiske metoder til at skabe en maskinlæringsmodel, der bedre kan identificere PFAS-forurening. Dette skal bruges til en bedre kildeopsporing, der kan sikre grundvand og overfladevand mod yderligere forurening, når de opsporede kilder så kan fjernes.

Projektet bygger på Syddansk Universitets (SDU) ekspertise inden for automatiseret prøvetagning og kemisk analyse, udviklet via et projekt finansieret af Den Syddanske Udviklingspulje i 2023.

Projektet udføres i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Københavns Universitet og VandCenter Syd.

Ansøger: Syddansk Universitet

Tildelt puljesum: 600.000 kr.

Udviklingsprojektet ”Forurening fra garverivirksomheder” har til formål at vurdere potentiale for forurening med PFAS, da der i forbindelse med drift af garverivirksomheder, ofte påvises forurening med bl.a. chlorerede opløsningsmidler, chlorphenoler, oliestoffer og tungmetaller bl.a. chrom (herunder chrom VI). Senest har flere undersøgelser påvist betydelige forureninger med PFAS-forbindelser, hvilket giver anledning til at udføre supplerende undersøgelser på allerede undersøgte garverilokaliteter.

Udviklingsprojektet har til formål at vurdere potentiale for forurening med PFAS, herunder precursors, som ikke er med i de 22 PFAS, og biocider som ikke indgår i de nuværende analysepakker på tidligere garverivirksomheder. Projektet gennemføres ved litteraturstudie og udvidede kemiske analyser på 2-3 garverilokaliteter. Resultaterne skal give et bedre grundlag for at planlægge undersøgelser, samt udføre robuste og fremtidssikrede risikovurderinger og afværgeprogrammer, samt sikre, at man fremadrettet ikke skal genbesøge undersøgte lokaliteter.

Ansøger: Niras

Tildelt puljesum: 695.000 kr.

Analyse for total-kulbrinter er en central parameter i de fleste forureningsundersøgelser og jordhåndteringsprojekter. I Danmark bruges primært RefLab1- metoden, som blev fastlagt i 2010. Svagheden ved ReLab1 metoden er, at den inkluderer kulbrinter, som har en naturlig baggrund fra f.eks. plantematerialer (biogent materiale). Konkret betyder det, at jord med organisk stof, som ikke er forurenet af menneskelig aktivitet, er i risiko for at blive klassificeret som forurenet. Denne risiko for falsk positive resultater fordyrer undersøgelser og kan medføre unødige omkostninger for samfundet, ligesom det kan reducere muligheden for bæredygtigt genanvendelse af jorden.

Projektets formål er at udvikle en veldokumenteret og reproducerbar metode med det mål 1) at afgøre hvorvidt en given miljøprøve indeholder Naturlige kulbrinter og 2) fastlægge en procedure for hvordan man bedst mulig kvantitativt kan adskille bidrag fra naturlige kulbrinter fra resultatet for totalkulbrinter (C6-C35, Reflab1).

Projektarbejdet vil være opdelt i tre faser, AP1: Litteraturstudie, AP2 Udvikling af metode og AP3 Afprøvning af metode på udvalgte jord- og sedimenttyper.

Projektet udføres i et samarbejde mellem Eurofins Miljø A/S, Norecco A/S, Rambøll Danmark A/S og Københavns Universitet.

Ansøger: Eurofins Miljø A/S

Tildelt puljesum: 870.000 kr.

Igennem årene er der kommet mere og mere fokus på, at kloaksystemet kan fungere som spredningsvej for forureningskomponenter til indeluften i boligejendomme. Det er desuden vist, at der på flere lokaliteter registreres et betydeligt indhold af vinylklorid bag vandlåse og i samlebrønde. Der foreligger ikke stor viden på området, og det er uvist, om vinylklorid kun konstateres, fordi det trænger ind i kloaksystemet som forurenet grundvand og/eller forurenet poreluft, eller om årsagen også skal findes ved at vinylklorid dannes i kloaksystemet ud fra omdannelse af klorerede produkter som PCE eller TCE forurening.

Formålet med projektet er således at undersøge, om dannelsen af vinylklorid i kloaksystemer kan ske igennem mikrobiologisk aktivitet i de målte værdier, herunder også om tilstedeværelse af slægten Dehalococcoides eller andre mikroorganismer, der har potentiale for at nedbryde PCE, TCE og/eller andre organohalider til vinylklorid kan være grunden. Det mikrobiologiske samfund kortlægges og identificeres fra udvalgte lokaliteter, hvor der er konstateret indhold af vinylklorid bag vandlåse.

Projektet vil desuden kortlægge de faktorer og forhold, der påvirker omsætnings- og fjernelsesraterne for vinylklorid med fokus på biologiske forhold. Projektet forventes at bidrage med nye indsigter i mikrobiologisk dannelse af vinylklorid i kloaker, identificere kritiske faktorer for omdannelsesraten, samt udvikle forsøgsopstillinger, hvor biologisk omsætning af klorerede forbindelser og vinylproduktion kan måles.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem Niras og Aalborg Universitet.

Ansøger: Niras

Tildelt puljesum: 925.000 kr.

Grundvandsbårne forureningsfaner fra punktkilder kan udsive i vandløb og udgøre en trussel mod ferskvands-økosystemer. Målinger viser tit betydelige tidslige variationer i grundvandshastighed og forureningsflux, men drivkræfterne bag disse variationer er stadig uklare.

I projektet testes en nyudviklet højfrekvens realtids-sensorer til direkte målinger af grundvandets hastighed fra åbunden i Grindsted Å. Disse data vil sammen med andre feltmålinger og eksistererede data blive integreret i en numerisk model for en bedre forståelse af den dynamiske grundvandsudsivning og dermed mulige årsager til variationer i forureningsfluxen.

Denne undersøgelse er relevant i forhold til bedre og mere effektiv planlægning af monitering, risikovurdering og design af afværge for forureningsfanen fra fabriksgrunden i Grindsted. Resultaterne forventes generelt at forbedre risikovurderingen af forurenede grunde, som potentielt påvirker overfladevand på lokalt og nationalt niveau.

Projektet udføres i et samarbejde mellem DTU Sustain, Danmarks Tekniske Universitet og iFLUX (Belgien).

Ansøger: DTU Sustain

Tildelt puljesum: 950.000 kr.

I forbindelse med oprensning af farmaceutiske stoffer i Kærgård Plantage viser stoffet ethylurethan sig at være særligt udfordrende. Stoffet har et foreslået human toksikologisk kvalitetskriterie for badning i havvand på 5 ng/l, hvilket er langt under detektionsgrænsen på 100 ng/l. Desuden har stoffet vist sig svært nedbrydelig ved anvendelse af avancerede oxidations processer (AOP) og nedbrydningen ved in-situ kemisk oxidation er ikke kendt.

Projektet består i laboratorieundersøgelser samt en mindre litteratursøgning, hvor formålene er;

1. at nedbringe detektionsgrænsen,
2. at kortlægge, hvorvidt ethylurethan kan nedbrydes med kemisk oxidation med persulfat aktiveret med Fentons reagens og
3. at undersøge mulige og eksisterende in-situ rensemetoder.

Arbejdet med at nedsætte detektionsgrænsen vil blive udført sammen med Højvang Laboratorier A/S.

Ansøger: COWI

Tildelt puljesum: 300.000 kr.

Projektet skal undersøge udvaskningen af PFAS fra jord i områder, hvor der er truffet lave indhold af PFAS i jorden. Samtidigundersøges det, hvad der har indflydelse på udvaskning af PFAS – om der er forskel på lerjord og sandjord og om PFAS mest binder sig til organisk stof i jorden. Det forventes, at projektet vil give en bedre forståelse af hvordan PFAS fordeler sig mellem jord og vand, så man fremover mere sikkert kan vurdere, om jord der har et lavt indhold af PFAS, kan udgøre en risiko bl.a. i forbindelse med flytning af jord. 

Projektet er opdelt i tre arbejdspakker, et litteraturstudie, feltarbejde på tre lokaliteter og laboratorieforsøg med udvaskningstests.

Projektet udføres i samarbejde mellem Region Syddanmark, Rambøll, Aalborg Universitet Esbjerg (AAUE) og Eurofins. Rambøll er projektleder, AAUE vil være ansvarlig for udvaskningsforsøgene, mens analysearbejdet vil blive udført ved Eurofins.

Ansøger: Rambøll

Tildelt puljesum: 990.000 kr.

Projektet skal belyse i hvilken grad ændringer i klimaet påvirker robustheden af risikovurdering over for jordforurening. Projektet omfatter udarbejdelse af en vejledning til, hvordan man udfører en risikovurdering, der tager højde for klimaforandringer, samt indhentning og håndtering af klimadata, som kan inddrages i en risikovurdering af en jordforurening. Der vil herunder blive foretaget en vurdering af betydningen af de enkelte parametre. Vejledningen skal sikre at risikovurderingerne fremadrettet tager højde for potentielle påvirkninger som følge af klimaændringerne

Der tages udgangspunkt i et MUDP-projekt fra 2015 og Kolding Kommune inddrages som pilotområde med henblik på en mere detaljeret gennemgang af tilgængelige data, da der her er udarbejdet klimaplaner og opstillet modeller m.m.

Ansøger: WSP

Tildelt puljesum: 300.000 kr.

Projektet skal undersøge om træer er anvendelig til lokalisering og/eller kortlægning af PFAS-forureninger. Metoden skal bruges som screeningsmetode til PFAS-forurening forud for planlægning af en egentlig forureningsundersøgelse med borekampagner mm.

Brugen af træer og trækerner er en screeningsmetode, der udnytter træernes naturlige evne til at optage vand, næring og mulige miljøfremmede stoffer fra jorden og det overfladiske grundvand. Ved kemisk analyse af en lille trækerne fra træets stamme, kan det kortlægges, hvor i jorden der er miljøfremmede stoffer.  I Danmark har metoden med succes været anvendt på en række forureningssager i regionsregi til opsporing af forureningskilder med chlorerede opløsningsmidler. Dette projekt skal undersøge om det er muligt at anvende metoden på lokaliteter med PFAS forurening.

Ansøger: WSP

Tildelt puljesum: 300.000 kr.

Projektet har til formål at udvikle en enhed til automatisk real-time indsamling af grundvands- og overfladevandsprøver samt analyse for PFAS. Enheden udformes, så den kan placeres i/ved vandboringer, søer og vandløb, hvor det ønskes at følge en forureningsudvikling.

Vandprøverne opsamles som små dråber på en elektronisk platform, og analysen baseres på kommerciel optisk sensorteknologi (fotoniske krystaller), hvor ændringer i vandets optiske egenskaber måles og gemmes og analyseres elektronisk i skyen. Disse ændringer kan så relateres til PFAS-indhold og bruges til løbende overvågning.

Ansøger: SDU, Mads Clausen Instituttet

Tildelt puljesum: 250.000 kr.

Ved de første undersøgelser af kystnær PFAS-forurening på Fanø, som blev gennemført med puljemidler i 2022, blev der påvist en sammenhæng mellem PFAS i grundvand og overfladevand og afstanden til havet. Det var dog ikke muligt at udtage skum-prøver fra havet ved Fanø og det er derfor ønsket at gentage prøvetagning på et tidspunkt, hvor der er større vindstyrke, mere bølgeenergi og større sandsynlighed for skumdannelse.

Prøver af skum og havvand skal bruges til at sammenligne PFAS-indhold i havet, med PFAS-indhold registreret på land med henblik på at sikre yderligere kausalitet for påvirkning fra havet. Derudover suppleres den første prøvetagning af grundvand fra marts 2023 med prøvetagning i august 2024 for at undersøge den tidslige variation af PFAS i grundvand og overfladevand.

Ansøger: NIRAS

Tildelt puljesum: 85.000 kr.

Projektet skal skaffe ny viden om styrende parametre for udvaskning af pesticider fra punkt- og fladekilder. Dermed skal projektet bidrage til at lukke vores videnshuller om sammenhænge for udvaskning fra kilden og transport igennem jordsøjlen for udvalgte pesticider, der hyppigt findes i grundvandet i Danmark. Projektet vil bidrage til vores viden om hvordan og hvor længe bestemte pesticider vil påvirke grundvandet. Desuden vil projektet belyse værdien af terrænnære og dermed billigere prøver (jordprøver og porevandskoncentrationer) til at bestemme fordeling af pesticiderne over dybden (fx når det er svært/for dybt at få vandprøver). Dette bidrag er vigtigt for Regionernes undersøgelser og vandforsyningens prioritering og planlægning.

Ansøger: WSP

Tildelt puljesum: 650.000 kr.

Projektet vedrører afprøvning af, om et biokul-jern produkt kan fjerne klorerede opløsningsmider (inklusiv vinylklorid) og andre forurenende stoffer fra grundvandet. Projektet er blandt andet relevant i forhold til de stoffer, der siver fra Grindstedværkets fabriksgrund til Grindsted Å.

I projektet testes forskellige typer biokul mht. deres effektivitet, stabilitet og holdbarhed. Derudover udføres laboratorieforsøg med de(t) mest lovende biokul-materiale(r) samt grundvand og sediment fra Grindsted. Resultaterne bidrager til vurdering af om et biokul-jern-produkt kan anvendes ved indsats overfor udstrømningen til Grindsted Å fra forureningsfanen fra Grindstedværket.

Ansøger: Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet

Tildelt puljesum: 1.070.000 kr.

Projektet består i laboratorie- og feltundersøgelser, hvor elektrolytisk vandrensning afprøves på forurenet grundvand fra Grindsted by. Elektrolytisk vandrensning er tidligere dokumenteret effektiv til destruktion af en række forureningsstoffer, f.eks. klorede opløsningsmidler og vinylklorid.

Projektet er første led i Kraftcentrum Grindsteds vision om at kombinere en bæredygtig oprensning af grundvand under Grindsted by med en bæredygtig fjernvarmeløsning til lokalområdet, levering af kølevand til industrien og stabilisering af el-nettet.

Projektet kan desuden bidrage til løsning af nogle af regionens øvrige grundvandsforureninger, ligesom erfaringer fra projektet kan anvendes både nationalt som internationalt.

Ansøger: Aalborg Universitets Center

Tildelt puljesum: 650.000 kr.

Rapport for "Elektrolytisk rensning af vinylkloridforurenet grundvand" (2 MB)

Bilag til rapport for "Elektrolytisk rensning af vinylchloridforurenet grundvand" (11 MB)

Projektet er et udredningsprojekt som skal belyse sammensætningen af PFAS-forbindelser (PFAS-fingerprint) i grundvandet ved forskellige brancher/kilder og blive sammenholdt med diffus PFAS-forurening (spredning via atmosfæren).

At kunne skelne PFAS-forureninger fra forskellige brancher og diffus forurening er vigtig i forhold til kortlægning af kilder samt planlægning af undersøgelser og oprensning af PFAS-grundvandsforureninger.

Udredningsprojektet tager udgangspunkt i eksisterende PFAS-analyser fra regionernes databaser. Det forventes at resultaterne af projektet ender med et opslagsværk, der kan anvendes i forbindelse med kortlægning og undersøgelser af PFAS-forureninger.

Ansøger: Rambøll

Tildelt puljesum: 150.000 kr.

Rapport for "PFAS – fingerprint for forskellige brancher/kilder"

Projektet består i laboratorieundersøgelser hvor PFAS-forurenet vand gennembobles med atmosfærisk luft eller ozon. Man vil på den måde udnytte PFAS evne til at binde sig til ”skummet” i vandoverfladen og på den måde at kunne opsamle PFAS i en koncentreret form. Det undersøges om tilsætning af salte og størrelsen på boblerne har betydning for effekten af metoden.

Mulighederne for at rense for PFAS i vand er i dag forholdsvis begrænset. Projektet vil kunne bidrage væsentligt til forståelsen af mulighederne for at rense for PFAS i vand med metoden.

Ansøger: NIRAS

Tildelt puljesum: 200.000 kr.

Rapport for "Undersøgelser af muligheden for rensning af PFAS i vand ved hjælp affraktionering baseret på ozon mikrobobler" (.pdf, 4,3 MB)

Projektet er et selvstændigt delprojekt i et igangværende teknologiudviklingsprojekt som gennemføres af Region Midt og Miljøstyrelsen. I det igangværende projekt er der udført undersøgelser i Lemvig Kommune i foråret 2022, som indikerer, at forurening med PFAS af jord, grundvand, og overfladevand mv. kan stamme fra Nordsøen.

Opkoncentrering sker i brænding, hvorfra PFAS spredes via havskum og aerosoler. Formålet med Region Syddanmarks projekt er, at verificere de allerede gennemførte undersøgelser, samt at få en dybere forståelse for, hvordan (eller om) PFAS i havvand/-skum spredes til jorden, grundvandet og overfladevandet. Resultaterne forventes at kunne give en generel viden om PFAS spredning fra Nordsøen i Syddanmark og evt. hjælpe myndighederne og Fanø Vandværk til at træffe beslutninger vedrørende den fremtidige vandforsyning på øen.

Ansøger: NIRAS

Tildelt puljesum: 325.000 kr.

Rapport for "undersøgelser af kystnær PFAS-forurening af jord- og grundvand"

Projektet har til formål at udvikle en billigere og mere bæredygtig samt effektiv metode til oprensning af PFAS-forurenet grundvand. Metoden stræber mod fuld destruktion af PFAS-forbindelser så der ikke dannes nye svært nedbrydelige restprodukter af PFAS som skal bortskaffes på anden vis. Det forventes med projektet, at der udvikles en metode til PFAS-rensning af grundvand ned til accepterede kvalitetskriterier. Der vil blive anvendt ”biokul” som er produceret ud fra forskellige affaldsprodukter og dermed kan erstatte det traditionelle aktivt kul.

Det forventes at forsøgene kan danne grundlag for en opskalering, så der efterfølgende kan udføres et pilotforsøg med rensning på en PFAS-forurenet grund, f.eks. en brandøvelsesplads i Region Syddanmark.

Ansøger: COWI

Tildelt puljesum: 750.000 kr.

Projektet har til formål at skabe viden om hvorvidt vinylklorid kommer ind i kloaksystemet som forurenet grundvand og/eller forurenet poreluft eller dannes i kloaksystemets biofilm, der sidder på indersiden af kloakrør. I forbindelse med projektet undersøges mikroorganismer i biofilmen fra udvalgte lokaliteter i et laboratorium på Sheffield University i England, som har stor viden om biofilm. Det undersøges, om de rette bakterier er tilstede i biofilmen, som kan producere vinylklorid ved nedbrydning af forurening med PCE og TCE (klorede opløsningsmidler).

Ansøger: NIRAS

Tildelt puljesum: 500.000 kr.

Projektet er et flerfaset projekt – og der er udelukkende søgt om finansiering til den første fase som omfatter skrivebordsarbejde til identificering af de mest lovende teknologier og reagenter for de problem pesticider der oftest er på regionens pesticidpunktkilder. Baggrunden er, at der kun findes begrænsede erfaringer med oprensning af pesticider i den internationale litteratur og meget få felterfaringer, især for nedbrydningsprodukterne, der er en særlig dansk problematik. Derfor vil projektet udover en gennemgang af den tilgængelig litteratur omfatte en vurdering af metodernes egnethed over for de forskellige pesticidstoffer, baseret på stoffernes kemiske struktur og egenskaber.

Resultaterne fra denne første fase vil kunne bruges til at vælge en eller flere lovende metoder til et efterfølgende laboratorie- og feltforsøg.

Ansøger: WSP

Tildelt puljesum: 250.000 kr.

Endelig rapport for "Teknologier og reagenter til oprensning af pesticidpunktkilder" (.pdf, 842 KB).

Bilag til rapport for "Teknologier og reagenter til oprensning af pesticidpunktkilder" (.pdf, 1,2 MB)

Projektet er et skrivebordsprojekt hvor der på baggrund af behandling af eksisterede data i forskellige databaser vurderes om TFA (sporstof) kan understøtte vurderingen af om fund af pesticider og metabolitter har ophav i flade- eller punktkilde. Eksisterende værktøjer er udviklet til vurdering af fund af pesticider i indvindings- og dybere moniteringsboringer, men disse retningslinjer kan ikke bruges til vurdering af fund i undersøgelsesboringer ved punktkilder. Det er vigtigt at kunne skele mellem punkt- og fladekilder i forbindelse med vurdering af om en forurening er omfattet af regionens indsats (udelukkende punktkilder) og i forbindelse med planlægning af undersøgelser og oprensning af pesticid-grundvandsforureninger.

Ansøger: NIRAS

Tildelt puljesum: 105.000 kr.