Skip til primært indhold

National uddannelse for gastroskoperende sygeplejersker

1-årig uddannelse til gastroskoperende sygeplejerske. Uddannelsen er en overbygning til uddannelsen som koloskoperende sygeplejerske.

Uddannelsen til gastroskoperende sygeplejerske er en 1-årig uddannelse, og er en overbygning til uddannelsen som koloskoperende sygeplejerske.

Målgruppe

Sygeplejersker, der har gennemført den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske, og som har minimum 1 års klinisk erfaring som koloskopør og
selvstændigt udført minimum 300 koloskopier

Uddannelsen

Uddannelsen består af en teoretisk del (A) og en praktisk del (B)

A. Teoretisk del

Er et 3-dags internat kursus. Den teoretiske del afsluttes med en skriftlig mutiple choice eksamen, der afsluttes med bestået/ikke bestået.

B. Praktisk del

Den praktiske oplæring indledes med 2 x ½ dags simulatortræning i gastroskopi. Det er de enkelte sygehuse/hospitaler der skal etablere denne træning.

Afdelingen udpeger en mentor for sygeplejersken, som er fast supervisor i oplæringsperioden. Mentoren skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroentrologi. Mentor følger sygeplejersken under hele forløbet, og er ansvarlig for

  • at der føres logbog
  • planlægges kompetent sidemandsoplæring
  • sikre eksamensparathed indenfor 1 år

Den praktiske del som foregår som sidemandsoplæring efter mesterlærerprincippet i egen afdeling. Sidemandsoplæringen skal ske af en speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastorentrologi og/eller en læge på sidste del af hoveduddannelsen indenfor samme specialer.

Der skal i alt gennemføres 100 gastroskopier ved sidemandsoplæring

Den praktiske del afsluttes med praktisk eksamen, hvor kursisten skal gennemføre 3 gastroskopier, der godkendes af en censor.

Varighed

Uddannelsen skal samlet være afsluttet indenfor 1 år

Yderligere information

Uddannelsesordning

Baggrund

Uddannelse til gastroskoperende sygeplejerske etableres i første omgang som et pilotprojekt -  se bilag 1.

Sundhedsdirektørkredsen besluttede den 16. april 2017, at uddannelsen til gastroskoperende sygeplejerske blev en del styregruppen for den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerskes ansvarsområde og kommissorie.

Målgruppe

Sygeplejersker med dansk autorisation, som har gennemført den nationale uddannelse til koloskoperende sygeplejerske (eller har fået godkendt tidligere amtslige/regionale uddannelser som svarende til denne uddannelse)

Sygeplejersken skal have mindst 1 års klinisk erfaring som uddannet koloskoperende sygeplejerske, og have udført mindst 300 koloskopier selvstændigt (dokumentation forevises på forlangende).

Læringsmål for uddannelsen

Slutmålet for uddannelsen til gastroskoperende sygeplejerske er, at sygeplejersken selvstændigt kan udføre gastroskopier, relevant vævsprøvetagning, og fjernelse af polypper under 10 mm i mavesæk og tolvfingertarm.

Sygeplejersken skal have opnået følgende kompetencer efter uddannelsen:

  • Vurdere slimhinden inkl. patologiske fund og handle på dette iflg. lokale kompetencebeskrivelser og retningslinjer.
  • Selvstændigt bioptere samt fjerne polypper under 10 mm
  • Udføre gastroskopi med billede/video som dokumentation af patologi
  • Selvstændigt sedere med Opioider og Benzodiazepiner. I kraft af uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske, er sygeplejersken uddannet i sedation ved endoskopi. Retten til at sedere gives ved delegation. Der skal foreligge klare skriftlige retningslinjer/instrukser i forhold til sedation og brug af lægemidler uden anæstesiledsagelse. Disse vejledninger skal angive monitoreringsniveau og krav til postoperativ observation. For at minimere risikoen for mulige komplikationer skal sygeplejersken kunne lave en risikovurdering af patienten (ASA).
  • Udarbejde komplet anamnese og journalføring samt opfølgende behandlingsplan for patienten

Ansvarsforhold

Sygeplejerskens udførelse af gastroskopier foregår under lægefagligt ansvar i henhold til de gældende regler og de lokale kliniske retningslinjer og instrukser jf. bekendtgørelse om

autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhedsområde; bekendtgørelse nr. 1219 af 2009) samt tilhørende vejledning (se bilag 2 - juridiske rammer for delegation af forbeholdt virksomhedsområde)

Når sygeplejersken gastroskoperer skal det altid være muligt, at tilkalde en speciallæge i kirurgisk/medicinsk gastroenterologi.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af en teoretisk del (A), som udbydes nationalt (internatophold af 3 dages varighed) og en praktisk del (B), hvor oplæringen af kursisten skal foregå decentralt på et sygehus gennem simulatortræning (læs mere under B1) og sidemandsoplæring med en fast tilknyttet mentor (læs mere under B2).

Den teoretiske del udbydes til koloskoperende sygeplejersker i hele Danmark indenfor den angivne målgruppe.

Uddannelsen A+B skal være afsluttet inden for 1 år efter gennemført og bestået teorikursus. Perioden for den praktiske oplæring regnes fra datoen for bestået teoretisk eksamen og 12 måneder frem.

Beskrivelse af indholdet for den teoretiske del A

Den teoretiske del af uddannelsesprogrammet indeholder de følgende elementer, der er nødvendig baggrundsviden for at kunne udføre selvstændig gastroskopi, behandling og journalføring indenfor den givne kompetence.

A1. Anatomi og fysiologi: 6 lektioner
Mave/øvre tarmkanals anatomi og funktion under normale forhold

  • Øvre gastrointestinale organers benævnelse, beliggenhed og størrelse
    • Larynx
    • Oesophagus
    • Ventrikel (cardia, fundus, corpus, antrum og pylorus)
    • Duodenum (bulbus, 2. og 3. stykke inkl. papilla vateri
    • Lever, galdeveje, Pancreas, Mediastinum og Diaphragma
    • Slimhindens opdeling af lagene, nerve- og blodforsyning.

A2. Patologi: 6 lektioner

  • Oesophagus:
    • Divertikler Ulcus oesophagi
    • Oesophagitis/Barrets syndrom Akalasi
    • Neoplasma
    • Hiatushernie/Paraoesophageal hernie (upside-down ventrikel)
    • Oesophagusvaricer
  • Ventrikel:
    • Gastritis
    • Ulcus
    • Neoplasma
    • Polypper
    • Helicobacter (PPI og eradikation)
  • Duodenum:
    • Ulcus
    • Stenose
    • Papilla patologi
    • Divertikler
    • Coeliaci, bakteriel overvækst

Sygeplejersken skal opnå kendskab til: Argonbeaming, Varicebanding, Dilatation, PEG.

Sygeplejersken skal opnå kendskab til de situationer, hvor der altid skal tilkaldes hjælp fra speciallæge.

A3. Farmakologi: 2 lektioner

  • Gennemgang af relevante præparater, der anvendes til behandling i øvre mave/tarmkanal
  • Farmakologiske aspekter med henblik på anvendelse af sedation ved gastroskopi
  • Antikoagulationsbehandling og dennes indflydelse på vurdering af slimhinden ved gastroskopi
  • Antikoagulationsbehandling og dennes indflydelse på gastroskopi proceduren

Præparater, der anvendes til sedation med bevaret bevidsthed (fx Midazolam og Fentanyl) samt præparater til hæmning af den gastrointestinale motilitet (fx Buscopan) er kendt for sygeplejersken (koloskopi), og der gennemgås evt. særlige forhold ved brug under gastroskopi.

Antitrombotisk behandling med koagulationshæmmende og trombocythæmmende præparater samt deres betydning for gastroskopi procedurens gennemførsel og slimhindens vurdering gennemgås.

A4. Mestring af gastroskopi: 3 lektioner

  • Forberedelse af patienten inden undersøgelsen herunder anamnese
  • Information til patienten om resultat og videre forløb efter undersøgelsen
  • Patientsikkerhed
  • Dokumentation - Optagelse af anamnese, hvad skal der lægges vægt på? Beskrivelse af gastroskopien, hvad skal der lægges vægt på?
  • Henvisning til øvrige samarbejdspartnere som led i udredning og behandling
  • Håndtering af komplikationer og kritiske situationer ved gastroskopi Desuden skal sygeplejersken opnå kendskab til håndtering af kritiske, uforudsete situationer som f.eks. blødning, perforation og aspiration.

Der fokuseres i øvrigt primært på de forskelle der er mellem gastroskopi og koloskopi.

Forberedelse til den teoretiske del

Kursisten skal have opdateret viden fra de grundlæggende lærebøger fra sygeplejerskestudiet om:

  • De øvre gastrointestinale organers anatomi
  • Opbygning af slimhindevæg
  • Nerveforsyning
  • Blodforsyning

Pensum vil derudover blive dækket af undervisernes materiale i form af slides. Slides og øvrigt materiale vil være elektronisk tilgængeligt via uddannelsessekretariatets kursussystem (plan2learn). Kursisterne får adgang til kursussystemet i forbindelse med tilmelding til uddannelsen. Slides vil være tilgængelig senest 14 dage før kursets start.

Undervisere til den teoretiske del

Underviserne skal være speciallæger fra endoskopiafsnit.

Fremmøde til den teoretiske del

Det forventes, at der 100% fremmøde på det teoretiske kursus.

Beskrivelse af indholdet for den praktiske del B

B1 Simulatortræning
Den praktiske oplæring indledes med 2 x ½ dags simulatortræning i gastroskopi (under- søgelser viser at indlæring optimeres ved træning 2 halve dage frem for 1 hel dag). Træningen varetages af en speciallæge i kirurgisk eller medicinsk gastroenterologi. Formålet med simulatortræning er træning i håndtering af skopet.

Det er de enkelte sygehuse/hospitalers ansvar at etablere denne træning.

B2 Praktisk del - mentor og sidemandsoplæring
Inden den praktiske oplæring starter, udpeger afdelingen en mentor for kursisten. Mentoren skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi, og er gennemgående fast supervisor for kursisten i hele oplæringsperioden.

Mentor skal attestere den logbog, der dokumenterer kursistens oplæring og de opnåede kompetencer.

Kursisten lærer at gastroskopere ved sidemandsoplæring efter mesterlæreprincippet. For at sikre et højt niveau skal der under den praktiske oplæring samlet foretages 100 gastroskopier under supervision.

Sidemandsoplæringen kan varetages af en speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi, eller en læge på sidste del af hoveduddannelsen indenfor kirurgi eller medicinsk gastroenterologi.

De første 50 gastroskopier foregår under supervision af speciallægen i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi, og de sidste 50 kan foregå under supervision af en hoveduddannelseslæge (se definition ovenfor).

Det er kursistens mentor, der afgør, hvornår tilstrækkelig kompetence er opnået, herunder hvor ofte en procedure skal udføres og trænes – minimumskravet på de 100 gastroskopier skal dog være opfyldt.

Eksamen

Kursisten skal bestå en teoretisk og praktisk eksamen (del A + B).

Der er 2 forsøg til hver eksamen. Uddannelsessekretariatet udfærdiger eksamensbevis efter såvel den teoretiske og den praktiske eksamen.

Teoretisk eksamen

Den teoretiske uddannelse afsluttes med en multible choice test med 25 spørgsmål indenfor rammerne af undervisningen.

Der må højst være 3 forkerte svar i testen, der vurderes med bestået/ikke bestået.

Den teoretiske eksamen har en varighed af 1 time, og afvikles senest en uge efter afslutning på teorikurset.

Eksamen afvikles elektronisk – og foregår decentralt på det enkelte sygehus. Der skal føres tilsyn under afvikling af eksamen. Personen, der fører tilsyn, må ikke være kursistens leder eller faglige kollega. Det må gerne være en sekretær eller anden administrativ medarbejder.

Uddannelsessekretariatet koordinerer afvikling af eksamen samt tilsyn i samarbejde med den enkelte kursists leder.

Rettelse af opgaver sker af en udpeget speciallæge.

Praktisk eksamen

Den praktiske eksamen består af gennemførelse af 3 gastroskopier, der hver især skal overværes og godkendes af en censor, som ikke er ansat i samme region som eksaminand.

Censor anvender og tager udgangspunkt i den officielle tjekliste til eksamen, og laver herudfra en samlet vurdering af kursistens præstation. Under gastroskopien er der (udover patienten og assisterende sygeplejersker) kun censor og kursisten til stede.

I forbindelse med eksamen skal afdelinger planlægge et program med 5 gastroskopier, hvoraf censor udvælger 3, som eksaminand gennemfører. Ved behov kan censor vælge at se mere end 3 gastroskopier. Der skal være tale om patienter med intakt øvre gastrointestinal anatomi.

Reeksamen

Reeksamen i den teoretiske del foregår efter samme princip som ved den første eksamen, blot med nye spørgsmål.

Reeksamen i den praktiske del bedømmes af en anden censor end under den ordinære eksamen.

Kursisten kan tilmelde sig reeksamination ved en anden censor senest 3 måneder efter første forsøg. Det er mentoren, der er ansvarlig for eventuel supplerende undervisning af kursisten inden praktisk reeksamen.

Klagemuligheder i forbindelse med eksamen

Ønsker kursisten at indgive klage over eksamensspørgsmål og/eller eksamensforløb skal det ske skriftligt. Klagen skal være begrundet, og fremsendes til uddannelsessekretariatet senest to uger efter eksamensresultatet er afgivet. Senest fire uger efter klagen er modtaget, skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet og skriftligt være meddelt klageren.

Der kan ligeledes klages over den praktiske eksamen. Denne klage skal også være skriftligt begrundet og fremsendes til uddannelsessekretariatet senest to uger efter afgivet eksamensresultat. Senest fire uger efter at klagen er modtaget skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet, og være meddelt klageren skriftligt.

Uddannelsessekretariatet koordinerer klager med censorformanden, der træffer endelig afgørelse.

Ved behandling af en klagesag kan der tilbydes en ny prøve, eller klagen kan afvises.

Censor

Hver region udpeger mindst én censor til det landsdækkende censorkops (der dækker både gastro- og koloskopi uddannelsen)

Censor bedømmer den praktiske oplæring gennem observation af 3 selvstændigt gennemførte gastroskopier.

Desuden skal censor medvirke ved behandling af eventuelle klager over bedømmelser samt bidrage til, at kursisterne får en ensartet behandling.

Vedligeholdelse af uddannelsen

Det er den enkelte afdelingsledelses ansvar løbende at sikre, at gastroskoperende sygeplejersker opretholder kompetence til at foretage gastroskopier. Ledelsen skal være særligt opmærksom, når kursisten f.eks. har haft længerevarende fravær eller ved stillingsskift.

Opkvalificeringen/vedligeholdelsen kan foregå gennem supplerende uddannelse/ supervision, simulationstræning mv.

Evaluering

Den teoretiske og praktiske uddannelse evalueres af kursisterne.

Økonomi og antal kursister

Den teoretiske del gennemføres med min. 5 og max. 24 kursister.

Prisen for den teoretiske del fastsættes ud fra udgifterne til undervisere og kursussted.

Juridiske rammer for delegation

Delegation af sundhedsfaglige opgaver indenfor et forbeholdt virksomhedsområde er reguleret i ”Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhedsområde; bekendtgørelse nr. 1219 af 2009)”.Desuden fremgår de gældende regler i ”Vejledning om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp (delegation af forbehold sundhedsfaglig virksomhed; vejledning nr. 115 af 2009)”.

Både bekendtgørelsen og vejledningen kan findes på retsinfo.dk. via disse link:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129042

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129064

Sammenfatning

Nedenfor fremgår en kort sammenfatning af de regler, der indgår i bekendtgørelsen samt vejledningen, og som er relevante i forbindelse med uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske.

I bekendtgørelsen fremgår det, at ”en autoriseret sundhedsperson kan delegere alle former for forbeholdt sundhedsfagligt virksomhed” (§ 1), og at på sygehuse ”har ledelsen ansvaret for, at der foreligger instruks for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af den delegerede virksomhed, herunder at medhjælpen er instrueret og oplært heri” (§ 4).

I vejledningen fremgår det, at den autoriserede sundhedsperson både kan foretage rammedelegation i forhold til behandling af den enkelte patient og i forhold til definerede patientgrupper. Med rammedelegation menes generelle delegationer (vejledningen afsnit 2.2.1 om rammedelegation til behandling af den enkelte patient og afsnit 2.2.2 om rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe).

Ansvar ved delegering

Ansvaret ved delegation hviler dels på ledelsen på sygehuset, dels den konkrete autoriserede sundhedsperson, der delegerer en opgave, samt den person (medhjælpen), der påtager sig at udføre en delegeret opgave.

Ledelsen

Som tidligere nævnt, er det ledelsens ansvar (afdelingsledelsen, typisk den administrerende overlæge), at der foreligger instruks for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af delegeret virksomhed. Dette ansvar kan ikke uddelegeres.

Ledelsen har også ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver, og endeligt skal ledelsen føre relevante tilsyn med udførelsen af opgaven (afsnit 3.1 i vejledningen ”ledelsens ansvar”).

Med instruks menes afdelingens forskrifter (fx udarbejdet i elektronisk form) for, hvordan sundhedspersoner ansat i afdelingen skal forholde sig under givne omstændigheder, herunder retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner. Instrukserne skal afspejle autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket fremgår af vejledning om udfærdigelse af instrukser (vejledning nr. 9001 af 20. dec. 2000).

Den autoriserede sundhedsperson

Den konkrete autoriserede sundhedsperson, der har ansvaret for behandlingen (den for behandlingen ansvarlige læge, typisk speciallægen) skal sikre sig, at der er udarbejdet instruks for udførelsen af opgaven samt for opfølgning på behandlingen eller resultatet af en undersøgelse. Det er således den delegerende autoriserede sundhedspersons ansvar, at det er forsvarligt at delegere den pågældende opgave. Den autoriserede sundhedsperson skal derfor beslutte hvilke opgaver der kan delegeres, og ”om der er opgaver der kan delegeres i form af rammedelegation ved, at personalet bliver oplært i specielle funktioner” (vejledningen 3.1).

Den autoriserede sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udvælgelsen af medhjælp. Når der delegeres opgaver til en medhjælp, så skal den autoriserede sundhedsperson sikre sig, at medhjælpen har fået ”entydig instruktion i at udføre den delegerede forbeholdte virksomhed, og at medhjælpen har forstået instruktionen. Medhjælpen skal gøres bekendt med selve udførelsen af opgaven og skal instrueres i at kunne behandle eventuelle komplikationer, herunder gøres bekendt med hvornår der skal tilkaldes relevant hjælp” (vejledningen afsnit 3.2.2 ”instruktion af medhjælpen”). Den autoriserede sundhedsperson skal desuden føre tilsyn med medhjælperen,

Medhjælpen

Der hviler også et ansvar på den person, der har fået uddelegeret en opgave.

Her fastslår vejledningen, at personen er ”ansvarlig for at denne udfører opgave efter instruksen. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre.”.

Desuden peger vejledningen på at ”Hvis en person, der har fået delegeret en forbeholdt opgave, følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile den autoriserede sundhedsperson. Hvis personen ikke følger den given instruktion, vil pågældende selv have  ansvaret for opgavens udførelsen” (afsnit 3.3 medhjælpens ansvar).

Kontakt

Charlotte Albæk

Charlotte Albæk

Afdelingssekretær

Koncern HR, Sundhedsuddannelser


24 65 34 12 Kontakt
APPFWU02V