Skip til primært indhold

Regionernes Fælles Komité til Vurdering af Enkeltansøgninger

Regionernes Fælles Komité til Vurdering af Enkeltansøgninger vurderer ansøgninger om individuel ibrugtagning af lægemidler (enkeltansøgninger), jf. Model for vurdering af individuelle ansøgninger (maj 2026). Komitéen påbegyndte sit arbejde 1. september 2026.

Komitéens formål

Formålet med Komitéen er at sikre, at patienter på tværs af landet har lige og hurtig adgang til behandling, når der er behov for individuel ibrugtagning af sygehuslægemidler. Ved at samle vurderingen af enkeltansøgninger i én fælles national komité, skal der skabes større gennemsigtighed, høj faglighed og uafhængighed i vurderingen af enkeltsager.

Komitéen skal desuden sikre en mere ensartet praksis på tværs af regionerne. Dermed skal den understøtte, at regionernes anvendelse af sygehuslægemidler sker i overensstemmelse med Folketingets 7 principper for prioritering af sygehuslægemidler og de fælles regionale principper for individuel ibrugtagning.

Hvilke ansøgninger behandles i komitéen?

Komitéen vurderer ansøgninger om individuel ibrugtagning af sygehusmedicin i situationer, hvor Medicinrådet enten ikke har vurderet et lægemiddel, eller har afvist lægemidlet som standardbehandling til den pågældende patientgruppe.

Ansøgninger udarbejdes af den behandlingsansvarlige læge på hospitalet og indsendes til Komitéen gennem ansøgers region. Patienter kan ikke selv sende ansøgninger direkte til Komitéen.

Genansøgninger

Komitéens vurderinger er sundhedsfaglige anbefalinger til regionerne, som ikke kan ankes.

Hvis Komitéen ikke kan anbefale behandling med et lægemiddel, kan der indsendes en ny ansøgning. Dette kræver dog, at der foreligger nye oplysninger om patientens situation eller ny relevant evidens, som kan have betydning for vurderingen. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om der er grundlag for en genansøgning.

Møder i Komitéen

Komitéen afholder som udgangspunkt møder flere gange om ugen. Mødefrekvensen tilpasses antallet og karakteren af de ansøgninger, der kommer ind. På møderne deltager formand og næstformand, medlemmer af Komitéen, Komitésekretariatet samt kliniske farmakologer. Øvrige faglige rådgivere kan indkaldes efter behov.

Komitéen tilstræber, at enkeltansøgninger vurderes hurtigt og på et ensartet grundlag, og at der foreligger en skriftlig faglig begrundelse for den anbefaling, der gives i den enkelte sag.

Komitémedlemmer og formandskab

  • Jakob Hendel (Formand)
  • Peder Gunnar Fabricius
  • Jannick Brennum
  • Lisbet Ravn
  • Stefan Starup Jeppesen (Næstformand)
  • Peter Sørensen
  • Michael Dall
  • Jane Stab Nielsen
  • Charlotte Birkmose Rotbøl
  • Mikkel Seneca
  • Kim Houlind
  • Lone Winther Jensen
  • Søren Pihlkjær Hjortshøj
  • Steffen Helmer Kristensen
  • Martin Rostgaard-Knudsen
  • Lars Maagaard Andersen
APPFWU02V