Integrereret dobbeltdiagnosebehandling
Integreret dobbeltdiagnosebehandling er et samlet regionalt behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
Henvisning og visitation
Målgruppe for integreret dobbeltdiagnosebehandling
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en faglig visitationsretningslinje, som skal anvendes i forbindelse med den regionale visitation til den regionale integrerede behandling af mennesker med psykisk lidelse og rusmiddelproblematik.
Du kan læse Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje fra 2023 her:
Her findes en oversigt over, hvornår henvisning til psykiatrisygehuset af voksne på 18 år og op efter kan være relevant. Målgruppebeskrivelsen bygger på de eksisterende nationale rammer i form af Sundhedsstyrelsens specialevejledninger samt regionale samarbejdsaftaler.
Voksne 18+ patient målgruppen for henvisning i Psykiatrien i Region Syddanmark
Henvisning
Der er i samarbejde mellem de fem regioner udarbejdet en national henvisningsskabelon for henvisninger til integreret dobbeltdiagnosebehandling.
Du finder skabelonen her: National henvisningsskabelon for henvisninger til integreret dobbeltdiagnosebehandling
I de lokale samarbejder mellem rusmiddelcentre og psykiatrien kan der være aftalt andre procedurer for henvisninger, fx anvendelse af ’Den gode henvisning’, som du finder information om her: Den gode henvisning.
Tværsektorielt samarbejde
I Region Syddanmark er der en stor opmærksomhed på, at den løbende udvikling og implementering af integreret dobbeltdiagnosebehandling forudsætter et tæt tværsektorielt samarbejde. Det fælles afsæt for samarbejdet findes i den tværsektorielle samarbejdsaftale ”Samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik”.
For at understøtte samarbejdet er der desuden nedsat en tværsektoriel referencegruppe med repræsentanter fra kommuner, region og almen praksis. Referencegruppen følger implementeringen af regional integreret dobbeltdiagnosebehandling, herunder revidering af ”Fælles samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik”.
Du kan læse mere om den tværsektorielle samarbejdsaftale og referencegruppen her:
- Samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
- Kommissorium for tværsektoriel referencegruppe, som følger implementeringsprocessen for
regional integreret dobbeltdiagnosebehandling
Informationspjecer til borgere og patienter i målgruppe for integreret dobbeltdiagnosebehandling
Der er medio 2026 udarbejdet to pjecer om integreret dobbeltdiagnosebehandling.
- Pjece til udlevering til borgere i kommunal rusmiddelbehandling, som er i målgruppe for regional integreret dobbeltdiagnosebehandling
- Pjece til udlevering til patienter ved opstart af regional integreret dobbeltdiagnosebehandling
Nyhedsbrev
Regionen udgiver nyhedsbrevet ’Nyt om integreret dobbeltdiagnosebehandling’, første gang i april 2026.
Du kan læse nyhedsbrevene her:
National forløbsbeskrivelse for mennesker med psykiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Der er i 2024 udarbejdet en samlet national forløbsbeskrivelse for ambulante forløb og for indlagte patienter. Du kan læse den nationale forløbsbeskrivelse fra 2024 her: