Allan Nordby Ottesen
Allan Nordby Ottesen forklarer hvordan relationer, partnerskaber og innovation kan gøre sundhedsreformen virkelig.
Mere end et sygehus
For nylig mødte jeg en kommunal sundhedschef på en forskningskonference på Kolding Sygehus. Inden konferencen havde vi nået at tage en kop kaffe sammen. At han senere nævnte det fra scenen i sit oplæg, gjorde indtryk på mig. I sundhedsinnovation har vi brug for både strategi og retning. Men det er ofte i relationen, nysgerrigheden og den første samtale, at noget for alvor begynder at bevæge sig, fortæller Allan Nordby Ottesen, Innovationsenheden, Sygehus Lillebælt.
Som teamleder for Innovationsenheden på Sygehus Lillebælt vender jeg ofte tilbage til netop det. Her er innovation heldigvis ikke overladt til ildsjæle alene. Der er en tydelig opbakning til området, og innovation ligger ikke ved siden af kerneopgaven. Den er en del af, hvordan vi arbejder med udvikling, sundhed og samarbejde.
Nærhed, sammenhæng og kvalitet i det udadvendte Sygehus Lillebælt
Skal sundhedsreformens ambitioner om mere nærhed, sammenhæng og kvalitet blive til virkelighed, må innovation fortsat være en integreret del af opgaven. For sygehuset er ikke en verden for sig. Det er en del af samfundet omkring os. Når omkring halvdelen af befolkningen i Lillebælt-området er i berøring med sygehuset i løbet af et år, har vi også et særligt ansvar og et stærkt udgangspunkt for at bygge relationer, skabe samarbejder og bidrage aktivt til udviklingen.
Et sygehus er derfor mere end et sted for behandling, høj faglighed og patientsikkerhed. Det er også et sted, hvor nye løsninger kan vokse frem, når vi åbner os mod det samfund, vi er en del af. Det udadvendte sygehus skal kunne mærkes i vores måde at arbejde på, i vores samarbejder og i vores vilje til både at invitere andre ind og selv række ud.
Patient First Partnership
Det kræver lokalt forankrede og nærværende partnerskaber, bygget på kendskab, tillid og en fælles forståelse af, hvad der faktisk er brug for. Derfor er brede innovationspartnerskaber som Patient First Partnership så vigtige. Når patienter, klinikere, kommuner og vidensmiljøer tænkes sammen om konkrete behov, bliver innovation både mere relevant og mere robust.
En særlig styrke ved Patient First Partnership er, at partnerskabet samler forskellige typer aktører fra start. Erhvervsfremmeaktører som Erhvervshus Syd og Danish Life Science Cluster bidrager med udvikling, netværk og markedsforståelse, mens kapitalinvestorer som Hands-On Mikrofonden og DanBAN er med som en integreret del af partnerskabet. Det er her, Patient First Partnership går videre end mange andre modeller i Danmark. Det gør os bedre til at modne løsninger og få dem tættere på anvendelse.
Højere kvalitet og reel værdi
Men stærke partnerskaber kan ikke stå alene. Innovation i sundhedsvæsenet skal også løfte kvaliteten og skabe reel værdi for dem, det hele handler om. Vi arbejder med mennesker i sårbare situationer, men også med deres håb om, at noget kan blive bedre. Derfor er det ikke nok, at nye løsninger ser lovende ud. De skal være sikre, løfte kvaliteten og kunne mærkes som en reel forbedring for patienter, pårørende, medarbejdere og frivillige i hverdagen. På konferencen i Kolding stod brugerinddragende udvikling centralt. Og med god grund. Løsninger bliver bedre, når de udvikles tæt på dem, der skal leve med dem og anvende dem.
Det stiller også krav til, hvordan vi følger op. Når en afprøvning er afsluttet, skal vi stå skarpere på, hvad vi lærte, hvad der skabte værdi, og hvad der skal videre. Derfor har jeg store forhåbninger til det arbejde, vi er i gang med omkring et HTA Innovation-værktøj. Målet er at styrke evalueringen, så den bliver tydeligere, mere anvendelig og et bedre grundlag for at føre gode løsninger videre.
Her ligger en vigtig del af næste skridt for sundhedsinnovation. Moden innovation handler om både at udvikle nyt og få øje på det, andre allerede har fået til at virke, så vi kan bygge videre på gode løsninger og bringe dem længere.
Det internationale perspektiv
Det perspektiv er blevet tydeligere for mig i mødet med internationale miljøer, blandt andet i Maastricht og Oxford. Her står den translationelle tænkning stærkt. Hvordan viden bevæger sig fra indsigt til anvendelse, og hvordan vi bygger bro mellem forskning, afprøvning og implementering, så innovation faktisk gør en forskel i praksis. Den tilgang har vi brug for mere af, hvis vi vil styrke vejen fra gode idéer til reel forandring i sundhedsvæsenet.
Derfor skal vi være lokalt forankrede og internationalt nysgerrige på samme tid. Vi skal være åbne for det, der rører sig uden for vores egne grænser, og lade os inspirere af stærke miljøer og nye måder at arbejde på. Samtidig kommer verden også tættere på os. Med åbningen af SDU Vejle og Data Science på SDU Kolding får området nye muligheder, ikke mindst med mange internationale studerende inden for blandt andet software ingeniører, datalogi og AI. Det giver os en oplagt mulighed for at styrke miljøet omkring Lillebælt yderligere og koble nye kompetencer tættere på virkelige behov i sundhedsvæsenet. Det er netop sådan, vi kan bygge et endnu stærkere lokalt miljø, når vi formår at forbinde relationer, viden og fælles retning.
Sundhedsreformen har netop brug for mere end nye strukturer. Den har brug for nære relationer, der virker, for partnerskaber, der er forankrede, og for innovationsmiljøer, der både er åbne nok til at lære og stærke nok til at handle.
Det er derfor, vi skal tænke sygehuset som mere end et sygehus. Nogle gange begynder det med en kop kaffe.