På sporet af en blodprop

Fire en halv time – længere tid må der ikke gå, fra man har fået en blodprop, til den blodfortyndende medicin, som kaldes trombolyse, bliver givet. Det er uhyre kritisk for vævet og cellerne bag ved blodproppen at være uden blodforsyning, og går der længere tid, kan det i værste fald dø.

Hvert minut tæller for at få blodforsyningen genetableret og begrænset skaden, og derfor skal alt gå hurtigt, når en patient med symptomer på et stroke kommer ind på sygehuset. Det ved Karen Lehrmann Ægidius, der er ledende overlæge på Odense Universitetshospital. Hun er neurolog og ekspert i at opspore, hvor i hjernen eller nervesystemerne der er en skade.

Hvert minut tæller

Detektivarbejdet starter i det sekund, patienten kommer ind på sygehuset:

- Når ambulancen giver sygehuset besked om, at de kommer med en patient, så stiller jeg mig klar sammen med to sygeplejersker og en portør, og jeg går straks i gang med en neurologisk undersøgelse.

- Jeg leder efter bestemte symptomer, der kan afsløre et stroke. Jeg beder f.eks. patienten om at svare på simple spørgsmål, strække sine arme og bevæge benene. Undersøgelsen tager under et minut, så det går megahurtigt, forklarer Karen Lehrmann Ægidius.

Den korte tid er nok til, at Karen Lehrmann Ægidius kan vurdere patientens bevidsthedsniveau og tjekke, om der er tale- eller følebesvær, problemer med balancen eller dobbeltsyn, og om der er lammelse i ansigtet eller den ene side af kroppen.

Diskrete symptomer

De mest alvorlige blodpropper er ifølge Karen Lehrmann Ægidius dem, der rammer hjernen pludseligt og akut, for så er hjernen helt uforberedt. Hvis blodproppen derimod har udviklet sig lidt efter lidt, kan blodet nogle gange nå at finde nye veje, og så er blodforsyningen måske ikke lukket helt af. Det giver mere diskrete symptomer.

- Det gør ikke ondt at få en blodprop, men hvis hjernen er ramt, fungerer den ikke, som den skal, og man kan f.eks. miste sin dømmekraft. Det kan også være, at man godt kan tale og skrive, men pludselig ikke læse. Det kan også være, at man ikke kan løfte armen eller pludselig ikke kan huske, hvordan man bruger MitID.

Alt efter hvor alvorlige symptomerne er, får Karen Lehrmann Ægidius en indikation af, hvilken side af hovedet der eventuelt er skadet, og om blodproppen sidder i en mindre blodåre eller i et stort centralt blodkar. Hun kan også vurdere, om der kan være andre årsager til, at patienten har det dårligt, fx indtag af narkotika, alkohol eller medicin.

Trombolyse kan opløse en blodprop

Derefter bliver patienten kørt ind i en MR-scanner, der tager billeder af hovedet. Det tager ca. 10 minutter, og når billederne er klar, kan Karen Lehrmann Ægidius se, præcis hvor blodproppen har ramt.

- En blodprop er blod, der er klumpet sammen til tykt snask, og som pludselig sætter sig fast. Hvis vi kan se en blodprop i hjernen, giver vi straks trombolyse.

Det stærkt blodfortyndende medicin er effektivt, fordi det inden for få minutter kan opløse de bindinger, der holder blodproppen sammen. Når proppen er væk, kan der igen komme blod ud til vævet, der så at sige har været i en sovetilstand pga. blod- og iltmanglen. Men det er altafgørende, at behandlingen starter i tide:

- Vi ved ikke altid, hvor lang tid der er gået, fra patienten bliver ramt af et stroke, til vedkommende er bragt ind på hospitalet. Nogle gange kan de pårørende hjælp os med at fortælle, hvornår symptomerne startede. Jo før man behandles, jo bedre effekt. Jo længere tid, der går, jo større er risikoen for, at hjernecellerne har taget varig skade.

Hjertet kan sende blodproppen afsted

Men selvom blodproppen er fundet, er Karen Lehrmann Ægidius stadig på detektivarbejde, for hun skal finde ud af, hvor blodproppen kom fra, og hvorfor den kom. Det gør hun ved at analysere, hvordan nerveforsyningen og blodforsyningen i hjernen er påvirket.

- Det er komplekst. I 25 pct. af tilfældene dannes blodproppen faktisk i hjertet, fx i forbindelse med hjerteflimmer, og så bliver den sendt nordpå til hjernen via de store blodkar. Men den kan også opstå i en af hjernens mindre blodårer eller komme fra en forkalket blodåre i halsen, hvor forsnævringen i åren får blodet til at klumpe sig sammen og pludselig sætte sig fast som en prop, forklarer hun.

Forebyggende behandling

I timerne efter trombolysebehandlingen holder læger og sygeplejersker øje med, om man får det bedre. Når den akutte fase er ovre, får man ofte medicin, der kan forebygge flere blodpropper. Det kan fx være kolesterolsænkende medicin eller medicin mod for højt blodtryk.

Hjernen kan være skadet

Desværre er det ikke alle, der kommer sig uden mén efter en blodprop. Mange oplever at få forskellige følgevirkninger, hvoraf nogle er synlige, fx nedsat muskelkraft eller egentlig lammelse i den ene side af kroppen. Andre følgevirkninger kan ikke ses af andre. Det kan fx være nedsat syn, eller at man i mange måneder plages af en voldsom træthed. I alle tilfælde skal man have en genoptræningsplan, der tager højde for de specifikke behov, man har.

Ring 112

Blodpropper er farlige, og derfor er Karen Lehrmann Ægidius’ råd meget klart:

- Stræk, smil, snak-remsen er god at huske, for hvis kroppens funktioner pludselig svigter, er det altafgørende, at man reagerer på symptomerne og ikke ser tiden an. Er man det mindste i tvivl om, at der er noget galt, skal man ringe 112.