Skip til primært indhold

Skal du på sygehuset?

Skal du besøge en af regionens sygehuse som patient eller pårørende eller besøge regionens sociale tilbud skal vi fortsat minimere spredningen af COVID-19. 

Brug af mundbind på sygehuse

Patienter og besøgende skal som udgangspunkt ikke længere bære mundbind eller visir. Det anbefales dog stadig, at besøgende bruger mundbind ved tæt kontakt til patienter i øget risiko.

Derudover skal patienter og besøgende være opmærksomme på, om de er syge med corona-symptomer og aflyse deres aftale på sygehuset eller deres besøg hos patienter, hvis det er tilfældet.

Har du en aftale på sygehuset?

Hvis du har en aftale, kan du trygt møde op til en hvilken som helst afdeling på sygehuset. Hvis din aftale bliver udskudt, får du besked i e-Boks eller pr. telefon.

Nogle patienter vil blive bedt om at blive testet (podet) for coronavirus/COVID-19 før undersøgelse eller indlæggelse. Hvis det gælder dig, vil du blive ringet op, blive informeret om det i et indkaldelsesbrev eller få separat besked om det i Mit.dk eller e-boks.

Tjek gerne din digitale postkasse en ekstra gang eller to – og kontakt afdelingen, hvis du er i tvivl. Skal du testes, vil du få en henvisning til et af regionens testcentre. 

Du må ikke møde op på sygehuset, selvom du har en aftale hvis:

  • Du er smittet med coronavirus
  • Du har været i nær kontakt med en person, der er konstateret smittet
  • Du har opholdt dig i områder med særlig risiko.

I disse tilfælde skal du ringe til afdelingen. Afdelingen vurderer derefter sammen med dig, hvad du skal gøre. Du finder kontaktinformation i indkaldelsesbrevet.

APPFWU02V