Efter dræn i øret sover Jens godt igen
Lige fra den dag Jens Eigil Andresen på halvandet år fik lagt dræn, vendte det gode humør og den gode nattesøvn tilbage, og der kom for alvor fart på udviklingen af hans sprog.
En sen vinteraften i februar vågner lille Jens på lidt over et år og græder helt utrøsteligt. Ingenting hjælper, så forældrene Mette og Anders ringer til vagtlægen og sætter kort tid efter kursen mod skadestuen i Kolding.
- Normalt falder Jens altid til ro, når vi kører bil – men den nat græd han hele vejen til Kolding, fortæller Jens’ far Anders Michael Andresen Kristensen og uddyber:
- Vagtlægen kan se, at der er tryk på øret og mistænker mellemørebetændelse, så vi tager hjem med antibiotika og beskeden om at kontakte en ørelæge.
En søvnløs sommer
Den aften blev starten på mange søvnløse, urolige nætter, og ved sengetid kunne putningen af Jens nemt tage op mod to timer til stor frustration og bekymring for forældrene.
- Da vi kommer til ørelæge, kan hun hurtigt konstatere, at der er væske bag trommehinderne, og hun anbefaler os at se tiden an hen over sommeren, for at se om Jens har brug for at få lagt dræn. De måneder føltes som evigheder. Når man står med et lille barn, der har ondt og sover dårligt, så er tre måneder meget lang tid, fortæller Mette Mønster Andresen.
I august, tre måneder senere, er familien til kontrol hos ørelægen, og her er det tydeligt, at Jens har brug for at få lagt dræn.
- Ørelægen kunne nærmest se det på afstand. Vi var faktisk lettede, for så vidste vi, at der var noget, som kunne hjælpe Jens, fortæller Anders Michael Andresen Kristensen.
Is til morgenmad
Det kræver fuld bedøvelse, når børn skal have lagt dræn, og derfor skal de faste op til indgrebet. Men de fleste forældre kan nok nikke genkendende til, at det kan være svært at forklare en dreng på halvandet år, at han ikke må få morgenmad, selvom han er sulten.
- Jens måtte få is til morgenmad, og så handlede det ellers om at slå tiden ihjel indtil kl. 08.30, hvor vi skulle møde ind ved ørelægen. Så vi brugte morgenen på Vejle Banegård, hvor vi så på busser og kraner, fortæller Mette Mønster Andresen.
Theo-bamsen trøster
Hos ørelægen bliver det langt om længe Jens’ tur, og der går ikke lang tid fra Jens ligger på operationsbordet og får masken med anæstesigas på, til han falder hen i en dyb søvn.
- Jens fik en Theo-bamse, som han krammede ind til sig, mens han fik han bedøvelsesmasken på. Han prøvede at flå den af, men jeg holdt ham fast, og så går der ikke lang tid, inden hans krop bliver helt slap. Det var selvfølgelig hårdt at se som far, men allerede efter 10-15 minutter var det overstået, og han kom ind til mig til opvågning, husker Anders Michael Andresen Kristensen tilbage på.
Søvn og fuld fart frem
Da Jens vågner fra bedøvelsen, er han svimmel og træt, men allerede samme eftermiddag er noget forandret ved Jens:
- Han var bare glad, legede, grinede og snakkede. Det var helt vildt at opleve, hvilken forskel drænet gjorde på så kort tid.
Der gik heller ikke lang tid, inden sproget begyndte at blomstre, og den gode søvn vendte tilbage:
- Jens begyndte at snakke meget mere og udtale ordene tydeligere. Det var, som om han hørte bedre og derfor også lærte tingene meget hurtigere. Og så var det fantastisk, at vi alle kunne sove godt igen, slutter Mette Mønster Andresen.
