Skip til primært indhold

Demensudredning - jo før jo bedre

Ledende overlæge på Demensklinik Sydfyn Sohad Fadel Ghadhban svarer på fem centrale spørgsmål om demens. Hun får også aflivet nogle myter og giver gode råd til, hvordan vi bedst passer på vores hjerne.

Sohad Fadel Ghadbhan er ledende overlæge på Demensklinik Sydfyn.

Kan du forklare, hvad demens er?

Demens er en hjernesygdom. Det er det, vi på fagsprog definerer som ”en neurodegenerativ progredierende sygdom”. Det vil sige, at hjernecellerne forsvinder lidt efter lidt – de degenererer. Hos langt de fleste mennesker, der får en demenssygdom, så er det en proces, der udvikler sig langsomt over tid.

De første symptomer er typisk, at man får hukommelsesbesvær eller sproglige vanskeligheder. Man kan ikke huske, hvor man har lagt sine nøgler, eller hvad den dér ting, man koger vand i, hedder.

Så udvikler det sig og rammer de øvrige centre i hjernen. I de sidste stadier af demensen er det alle centre i hjernen, der bliver ramt. Det er derfor, at man bliver invalideret af sygdommen og har brug for hjælp og pleje.

Dør man af demens?

Ja. Når hjernen så at sige sætter ud, så mister man evnen til at klare sig selv og forstå sig selv og andre, og når hjernen ikke sender signaler til resten af kroppen, så dør man.

Er der medicinsk behandling mod demens?

Det er en myte, at man kan behandle demens med medicin. Vi har ikke behandling mod demensen, men vi har medicin mod symptomerne.

Vi kan ikke standse de processer i hjernen, som en demenssygdom forårsager, men når vi giver medicin, så er det imod de symptomer, som patienter udvikler i forbindelse med demens.

For eksempel bliver mange patienter med demens deprimerede, meget urolige, forvirrede eller opfarende. Når vi giver medicin, så dæmper og lindrer det den slags symptomer.

Men det kan føles af patienter og pårørende, som om det er demensen, der bliver bremset.

Når vi for eksempel undersøger funktionsniveauet hos de patienter, som får medicin, med et års mellemrum, så kan de næsten de samme ting. Hvis du sammenligner med dem, der ikke får medicin, så kan vi se, at de hurtigere mister deres evner og praktiske færdigheder.

Så på den måde kan det mærkes, som om det har en bremsende effekt, og vi anbefaler stærkt, at patienter, der får en demens-diagnose, tager imod medicinsk behandling af potentielle symptomer.

Hvorfor er det vigtigt at blive udredt så tidligt som muligt for demens?

Det er jo netop fordi, at jo hurtigere du bliver udredt, jo bedre er dine chancer for, at du kan få hjælp og selv gøre alt det, du kan for at forsinke demensen i at udvikle sig. Det er vigtigt, at man helt holder op med at drikke alkohol eller begrænser det til et minimum. Bliver ved at træne sin hjerne, få motion og deltage i fællesskaber. I Svendborg Kommune er der f.eks. det meget populære Demenskor, men alle kommuner har tilbud og aktiviteter. Både til patienter og pårørende.

Hvad kan man selv gøre for at passe på sin hjerne?

Man skal tænke på, at hjernen også er en muskel, som skal trænes. Kroppen træner vi i fitnesscentret, men hjernen skal også trænes for eksempel ved at læse, skrive dagbog eller løse sudoku og kryds og tværs.

Den sociale del skal man aldrig glemme. Tætte og nære relationer til andre mennesker er ekstremt vigtige for hjernen. De stimuli, der bliver aktiveret i hjernen, når man er sammen med andre mennesker, er essentiel. Vi har brug for menneskekontakt for at stimulere vores hjerne. Ensomhed er ikke sundt for noget – heller ikke hjernen.

Stress er også meget farligt for hjernen. Derfor siger jeg altid til mine patienter ”lyt godt til din krop”. Selvom du er glad for dit arbejde og gerne vil præstere, så skal du reagere, hvis din krop ikke kan følge med. De faresignaler, du skal være opmærksom på, er dårlig søvn, dårlig koncentrationsevne, tanker der kører i ring, eller du hurtigt bliver træt.

APPFWU01V