Hvorfor besvimer vi?

Fire ud af ti oplever at besvime mindst en gang i deres liv. For de flestes vedkommende sker det kun et par gange, mens andre besvimer igen og igen.

Er du nysgerrig efter at vide mere om besvimelser, så læs svarene fra Lone Kærslund Andersen, som er overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt.

Hvad sker der, når man besvimer?

For at der er tale om en besvimelse, skal man være helt fra bevidstheden i nogle sekunder og synke sammen på gulvet, fordi kroppen bliver helt slap.

Årsagen til, at man besvimer, er, at blodtrykket falder, og der kommer for lidt blod til hjernen. Når man besvimer, er det kroppens egen måde ”at trække stikket på”. For når man ligger ned, kommer blodet hurtigt tilbage til hjernen igen.

En besvimelse varer som regel kun få sekunder. Hvis der er tale om en ”almindelig” besvimelse (også kaldet en vasovagal eller reflexmedieret besvimelse), som ikke opstår på grund af sygdom i hjertet, er det helt ufarligt – medmindre man besvimer i en situation, hvor man kan komme til skade.

Langt de fleste får et varsel om, at en besvimelse er på vej. Nogle bliver varme og får koldsved og ubehag, andre føler, de er i en osteklokke, hvor omverdenen og dens lyde bliver fjerne, og andre igen oplever et sug i maven eller hjertebanken.

Hvad kan få folk til at besvime?

Besvimelser sker meget ofte fra stående stilling – for eksempel er det ikke usædvanligt, at gardere, der står op i flere timer, besvimer. Når man har stået længe, hober blodet sig op i benene, og dermed er der mindre blod, som løber tilbage til hjertet. Det betyder, at hjertet ikke pumper så meget blod rundt pr. hjerteslag, som normalt, og at blodtrykket derfor falder.

For lidt at drikke eller spise, kraftig hoste eller opkastning, psykisk stress, smerte, frygt eller angst kan også være årsag til et faldende blodtryk og dermed besvimelse – ligesom mænd, der står op og tisser om natten, også har øget risiko for at dejse om.

Hvis man besvimer, når man ligger ned eller er fysisk aktiv, skal man søge læge, for så kan der være noget mere alvorligt galt. Det samme gælder, hvis man oplever smerter i brystkassen, maven eller hovedpine i forbindelse med besvimelsen.

Hvorfor besvimer nogle oftere end andre?

Nogle mennesker besvimer oftere en andre. Det gør de, fordi deres autonome nervesystem er særligt følsomt over for de årsager, der er nævnt ovenfor, og reagerer uhensigtsmæssigt på dem.

Hos mennesker med en ”normal reaktion” i det autonome nervesystem vil systemet reagere hensigtsmæssigt på et faldende blodtryk. Det vil sørge for, at blodkarrene trækker sig sammen, og at pulsen og blodtrykket stiger, så der kommer gang i blodcirkulationen igen.

Hos mennesker med et autonomt nervesystem i ubalance sker det modsatte – nervesystemet sørger for, at blodkarrene udvider sig endnu mere, og at pulsen bliver endnu langsommere. Det betyder, at der kommer mindre blod til hjernen, og at personen besvimer.

Man ved ikke, hvorfor nogle har en ubalance i deres nervesystem, mens andre ikke har.

Hvem er mest ramt af besvimelser?

Halvdelen af alle besvimelser sker hos folk under 40 år. De fleste oplever deres første besvimelse, når de er under 20 år, og der er en overvægt af besvimelser blandt teenagepiger. Årsagen er, at de ofte har et lavt blodtryk og derved er i større risiko end andre. I mange tilfælde stopper besvimelserne efter nogle år for måske at komme igen på et senere tidspunkt i livet.

Mange ældre mennesker oplever også at besvime – i de fleste tilfælde er det en ”almindelig” og ufarlig besvimelse. Besvimelsen kan skyldes, at de ældre mennesker har sygdomme, som påvirker det autonome nervesystem, eller at deres blodkar bliver stivere med årene og dermed reagerer langsommere. Samtidig får de måske medicin, som kan påvirke deres blodtryk og væskebalance.

Besvimelser hos ældre mennesker kan dog også være et tegn på for eksempel hjerteproblemer, og derfor er man ekstra opmærksom på at undersøge årsagen til besvimelserne hos de ældre.

For at undgå overhovedet at nå til en begyndende besvimelse, er det en god ide at sørge for altid at få nok at drikke og spise – særligt om morgenen.

Kan man gøre noget for at undgå at besvime?

Mennesker, der ofte besvimer, bliver gode til at mærke, når en besvimelse er på vej. Det vigtigste råd er at lægge sig ned, inden man besvimer, så blodet nemmere løber tilbage til hjernen igen.

For nogles vedkommende er lidt frisk luft eller hovedet mellem benene dog nok til at få dem på højkant igen.

Mange rejser sig op for hurtigt igen. Rent faktisk skal man blive liggende i 5-10 minutter, ellers risikerer man at besvime igen. Man skal også forsøge at fjerne sig fra det, man får det dårligt af, hvis det er muligt – for eksempel en varm og iltfattig foredragssal.