Skip til primært indhold

10 gode råd

10 gode råd, som du kan bruge, hvis du har hjernerystelse, som forhåbentlig vil hjælpe dig i hverdagen.

1.

Hold pause, når du har brugt 80 procent af din energi - det er bedre at 'klat-lade' på batteriet, end at køre det helt fladt.

2.

Arbejd på at lytte efter de signaler, din krop sender dig, og reagér på dem hurtigt. Stop hellere det, du er i gang med for tidligt, end for sent. Bemærk, at reaktionen ofte er forsinket, og derfor opdager man desværre ofte for sent, at man har overbelastet hjernen.

3. 

Er du lydfølsom, kan det være en fordel at benytte sig af ørepropper, men brug dem kun i begrænset omfang f.eks. når du handler eller henter børn.

4. 

Er du lysfølsom, kan en kasket være en god idé at bruge, da den skærmer for lys ovenfra, som solbriller ikke nødvendigvis gør.

5.

Solbriller kan være gode at bruge, men undgå at bruge dem i overdreven grad. Væn gradvist øjnene til naturligt lys.

6. 

En øjenmaske kan reducere hævelser omkring øjnene og lindre overanstrengte og trætte øjne. Kan købes på de fleste apoteker.

7.

Efter en hjernerystelse kan computer- og telefonskærm være udfordrende. Vi har god erfaring med at slå nattilstand til på enhederne, som reducerer noget af det blå 'skarpe' lys fra skærmen, og gør den mere behagelig at bruge.

8. 

Har du synsmæssige udfordringer, kan det være en god idé at opsøg en optiker, for at få undersøgt synet og samsynet.

9. 

20-20-20-reglen kan lindre spændinger omkring øjnene. Hvert 20. minut holder du 20 sekunders pause, hvor du ser på et objekt minimum 20 meter væk.

10.

Du kan finde mere information hos Hjernerystelsesforeningen eller hos Dansk Center for Hjernerystelse

APPFWU01V