- Huden er en barriere. Ligesom tarmene er det på indersiden. Huden er overgangen fra krop til omgivelser, og den holder muskler og organer inde og beskytter dem fra angreb udefra fra bakterier og virus. Men den beskytter også mod UV-stråling og at vores kropstemperatur ikke bliver for høj. Samtidig holder den på fugten, så der ikke sker for stor en fordampning, siger Tine Vestergaard.

Der er rigtig mange processer, huden skal holde styr på, og den vedligeholder sig selv gennem hele livet i en proces, der tager cirka fire uger. Lidt populært sagt er vi faktisk hele tiden i gang med at skifte ham.

Ved psoriasis sker den proces alt for hurtigt – faktisk syv gange hurtigere end normalt. Der dannes alt for mange hudceller, og det medfører, at der dannes plamager af rødligt, kløende skel på huden.

Mursten og fuger

Huden består af forskellige lag. Det øverste lag er overhuden. Tine Vestergaard sammenligner cellerne med mursten, som ligger tæt op ad hinanden med fuger imellem. Fugerne er passager, hvor der sker f.eks. fordampning (når vi sveder). Der er også passage i murstenene, men ikke lige så meget som i fugerne.

Overhuden er ret solid. Den holder tæt, medmindre man har en hudsygdom som f.eks. børneeksemen.

- Når man har børneeksem, eller eksem i det hele taget, så er det murstenene, der ikke hænger ordentligt sammen, så der er revner i overhuden. Det betyder, at der kan trænge allergener – f.eks. konserveringsmidler – ned i huden og lave ravage i form af allergiske reaktioner, kløe og udslæt, forklarer Tine Vestergaard.

Membran og underhuden

Imellem overhuden og læderhuden er der en membran, som fungerer som en barriere. Her patruljerer der celler rundt, som tilkalder immunceller, hvis man f.eks. får et sår med bakterier. Immuncellerne sørger så for at bekæmpe bakterierne i såret.

Læderhuden er mere løst bygget op end overhuden. Her sidder bindevævet og kollagen sammen med nerver og blodkar og nogle af immunsystemets celler. Når det bløder, fordi man kommer til skade, er man også nede i læderhuden.

- Rynker opstår i læderhuden. Kollagen ligger i bunker – fint og parallelt – når vi er børn og unge. Når vi bliver ældre, kommer kollagenet til at ligge mere hulter til bulter – bølget og bugtet – og derfor får vi rynker i huden, fortæller Tine Vestergaard.

Mørke blæksprutter beskytter cellerne

På overgangen mellem overhuden og læderhuden sammen med basalcellerne ligger pigmentcellerne også. De ligner små mørke blæksprutter. Cirka hver syvende basalcelle er en pigmentcelle – en mørk ”blæksprutte”, som spreder sine arme udover de andre.

- Når vi bliver brune, er det kroppens måde at prøve at beskytte sine cellekerner mod DNA-skader, som kan føre til hudkræft, forklarer Tine Vestergaard.

Sol og rygning er hudens værste fjender

Måske har du set nogle af de eksempler på, hvor massiv solens påvirkning på huden er. Billeder af f.eks. lastbilchauffører, som har siddet bag rattet med solen ind på venstre del af ansigtet – år efter år. Den del af ansigtet, som er blevet eksponeret for solen, er markant mere rynket end den anden del.

- UV-lys går også gennem glas og påvirker huden. Det kan ikke gentages nok, selvom vi alle sammen godt ved det: Solen er hudens værste fjende. Og rygning. Det er de to udefrakommende faktorer, som man selv kan gøre noget ved – både for at undgå aldring af huden, men i høj grad også for at mindske risikoen for kræft, understreger Tine Vestergaard.