Skip til primært indhold

Willy suger blodproppen ud

Hvis en blodprop sidder i et af de større blodkar i hjernen, er det muligt at suge den ud. Indgrebet kaldes trombektomi, og det foregår gennem et lille tyndt rør, der føres ind i pulsåren i lysken.

Interventionsradiolog Willy Altinok Krone og neurolog Karen Lehrmann Ægidius står ved siden af den maskine, der kan suge blodpropper i hjernen ud. Willy har beskyttelsesforklæde på, fordi hans arbejde foregår, mens patienten er under røntgenbelysning.

Interventionsradiologen Willy Altinok Krone sammenligner sit arbejde med en rørlægger – men bare i meget mindre størrelse. Det rør, han bruger, og som kaldes et kateter, er kun få millimeter tykt, og med det kan han suge en blodprop i hjernen ud. Indgrebet kaldes en trombektomi.

- Det foregår ved, at jeg lægger et kateter ind i en blodåre i patientens lyske. Så fører jeg det op gennem hovedpulsåren videre til halskarret og op til det sted i hovedet, hvor blodproppen har sat sig fast. Gennem kateteret indfører jeg så en tynd slange, som jeg kan sætte sug på i et par minutter, og så bliver blodproppen så at sige støvsuget ud, forklarer Willy Altinok Krone.

Behandlingen foregår i fuld narkose, og den mekaniske fjernelse af blodproppen er en mulighed, selv hvis blodproppen bliver opdaget sent, eller den er for stor til, at behandling med trombolyse-medicin er effektiv. 

- Det kan være svært at suge blodproppen ud, hvis den sidder i en af de små blodårer. Karrene slynger sig, og det kan være vanskeligt at nå ud til blodproppen. Men udstyret bliver bare bedre og bedre, og vi kan behandle langt flere nu, end da man for alvor begyndte at foretage trombektomier i 2014, siger Willy Altinok Krone.

En blodprop, der er blevet suget ud igennem et kateter, kan være flere centimeter lang.

Det kateter, der bruges til at suge blodproppen ud, er kun få milliemeter tykt.

Det kateter, der bruges til at suge blodproppen ud, er kun få milliemeter tykt.

APPFWU01V