For dig der søger ind på en ungdomsuddannelse
Hvis du søger ind på en gymnasial uddannelse (STX, HF, HTX, HHX og Pre-IB) skal du søge via optagelse.dk senest den 1. marts det år, hvor du ønsker at starte på din uddannelse.
Regler for elevfordeling
Du har frit valg til at søge gymnasier i hele Danmark, og du kan angive flere uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. De fleste vil få plads på den skole, de har søgt som førsteprioritet, men du er som ansøger ikke garanteret en plads på din førsteprioritet.
Hvis skolen har flere ansøgere, end der er plads til, er det transporttiden fra din bopæl til skolens adresse, der er afgørende for dine muligheder for at få plads på den skole, du har søgt.
På UddannelsesGuiden kan du se et kort over alle gymnasier i Syddanmark og resten af landet. Find kortet her: Gymnasiekortet på UddannelsesGuiden
Ansøgning foregår via Optagelse.dk med ansøgningsfrist den 1. marts. Husk, at en af dine forældre skal underskrive din ansøgning, hvis du er under 18 år.
Du kan læse mere om elevfordelingsmodellen her: Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside om elevfordeling.
Du er også velkommen til at kontakte Region Syddanmarks Gymnasiehotline. Se kontaktinformationer nederst på siden.
Kontakt gymnasiehotline
Gymnasiehotline
Telefonen er åben på hverdage kl. 09.00-11.00 (Ferielukket i juli og uge 42)
+45 61615050 Send digital post til Region Syddanmark