Aksel blev kvalt i aftensmaden, men hurtig hjælp reddede hans liv

Aksel på ét år er travlt optaget af at spise sin formiddagsmad. På den orange plastictallerken foran ham er der vandmelon, honningmelon, banan og kiks, som Aksel spiser med både sin grønne gaffel og fingrene.

Mens Aksel spiser, fortæller hans forældre, Camilla Jensen og René Poulsen, om den forfærdelige aften i maj, hvor Aksel fik kødsauce så galt i halsen, at han var meget tæt på at dø.

- Pludselig begynder han at hoste og ralle. Vi forsøger at banke ham på ryggen, men han bliver mere og mere slap og lydløs. Han forsøger jo at hoste, men ret hurtigt stopper han med at kæmpe, og vi kan se, at han er helt panisk. Vi ringer 112, og da vi får alarmcentralen i røret, er han bevidstløs og helt lilla i hovedet – og jo faktisk død, fortæller René Poulsen.

Sort uheld

René er pædagog, og Camilla er lærer, og de kan deres førstehjælp på rygraden, så da kvinden hos alarmcentralen instruerer dem i at få Aksel lagt på spisebordet og givet hjerte-lungeredning, får de genoplivet ham. Efter fem minutter kommer ambulancen, og Aksel får ilt og kommer til bevidsthed igen. Og så går det i fuld fart mod Traumecentret i Esbjerg.

- Det var sort uheld. Man tænker jo ikke, at man kan blive kvalt i kødsauce, og det var faktisk ikke i luftrøret, men i spiserøret, det satte sig fast, og så pressede det ind på luftrøret. De lagde ham i respirator og fik fjernet det, mens han var i fuld narkose, forklarer René Poulsen.

Med Babylancen til Odense

Fordi Aksel er så lille, blev Babylancen tilkaldt, så han kunne komme til børneintensiv på Odense Universitetshospital, hvor de er specialister i behandling af syge børn. Lægerne i Esbjerg var bekymrede for, at hans luftrør ville hæve op og blive irriteret, efter de havde  fjernet den klump mad, der havde sat sig fast.

Camilla og René havde ikke hørt om Babylancen før, men det viste sig at blive en endog meget positiv oplevelse.

- Man bliver virkelig glad for, at vi bor i Danmark, når der bliver sendt fire mand ud for at hente os. De var meget omsorgsfulde og forklarede alt, de gjorde. ”Nu kobler vi de her slanger på. Det her, det bipper lige om lidt.” Der var bare en stor varme, og det betød rigtig meget, at vi fik det lille hæklede tæppe og bamse, fortæller Camilla.

Han skal ikke pakkes ind i bobleplast

Efter et døgns tid på børneintensiv på OUH, hvor de holdt godt øje med, at Aksels luftrør ikke hævede op, kunne den lille familie vende hjem til Esbjerg. Den chokerende oplevelse fik de hurtigt bedt om hjælp til at få talt med en psykolog om. De er meget bevidste om, at Aksel ikke skal overbeskyttes.

- Aksel skal have lov til at udvikle sig og falde og slå sig ligesom andre børn, uden at hans mor og far er i alarmberedskab hele tiden. Dét har vi fået hjælp til at få styr på, fortæller Camilla.

Men de indrømmer, at retter med hakket kød ikke var på menuen, før der lige var gået 14 dages tid. Generelt var de meget opmærksomme på at skære alt mad ud i nogle meget små stykker, og Aksel fik ikke lov til at sidde at spise selv på samme måde.

- Der blev vi helt klart fanget lidt i vores egen angst for, om det skulle ske igen. Men der kan jeg godt mærke, at det har været nødvendigt, at vi har fået noget hjælp til at komme over det. Vi kan jo ikke pakke ham ind i bobleplast resten af livet, siger Camilla.