Ligesom ved donation af fuldblod starter du med at udfylde et spørgeskema, som du efterfølgende gennemgår med en sekretær. Det skal sikre, at du er klar til at donere blod og fx ikke får noget medicin, som betyder, at du skal vente med at donere.

Hvis det hele ser fint ud, kan du sætte dig i stolen, hvor tapningen skal foregå. På vejen kan du snuppe et par snacks og noget, du kan drikke, mens du bliver tappet.

Inden selve tapningen går i gang, får du først taget et par blodprøver. De skal blandt andet kontrollere din blodtype, at din blodprocent er høj nok til, at du kan blive tappet, og at du ikke er smittet med virus, som kan smitte via dit blod.

Nu er du klar til at donere plasma. Det sker, ved at blodet trækkes over i en maskine og ned i en klokke, hvor det hvirvles rundt. På den måde adskilles blodets forskellige dele, da de ikke vejer lige meget.

Derefter samles plasmaet i en pose for sig, mens blodpladerne og de røde blodlegemer bliver ført tilbage i din krop.
67-årige Niels Schultz, som her lægger arm til, har doneret blod siden 80’erne. Da han for nogle år siden hørte, at der mangler plasmadonorer, tænkte han, at han næsten ikke kunne være andet bekendt. Nu donerer han både blod og plasma og har i alt doneret over 125 gange.

 
Kroppen kan kun undvære en vis mængde blod ad gangen. Derfor tager man kun en mindre del blod over i maskinen ad gangen, hvorefter processen gentages, indtil man har tappet den passende mængde plasma.

Mængden, man kan donere, afhænger af ens vægt. Kvinder donerer typisk op til 600 gram plasma, mens mænd kan donere op til 800 gram per gang.

Fordi blodet sendes over i maskinen ad flere omgange, tager selve tapningen ca. en halv time. Undervejs holder personalet øje med, at alt er, som det skal være.

 
For Niels har den ekstra ventetid ved plasmatapning ingen betydning. Han bruger tiden til at tage en tænkepause og ser donationen som en gave, han kan give til en anden.

 Når tapningen er slut, får du vat og bind på armen, og efter et kort hvil kan du tage hjem.

Plasmaet sendes efterfølgende til et firma i Schweiz, hvor det bliver brugt til fremstilling af medicin til patienter med sygdomme i immunsystemet.