Hanne er hjerteløber: Man kan jo være med til at redde liv

- Man kan jo være med til at redde et liv. Og man skal huske på, at man ikke kan gøre noget forkert, for personen er død.  Men ankommer man hurtigt til stedet, kan man måske genoplive og sikre, at personen får et godt liv efter hjertestoppet, siger Hanne Jensen, som bor i Christiansfeld.

Siden 1. maj 2020 har hun været hjerteløber. Det var dagen, hvor Region Syddanmark blev en del af den landsdækkende ordning TrygFonden Hjerteløber.

Via hjerteløber-appen kan frivillige hjerteløbere i hele regionen blive alarmeret af alarmcentralen, hvis nogen i nærheden falder om med et hjertestop. Nogle af hjerteløberne bliver bedt om at hente en hjertestarter, mens andre bliver sendt direkte til personen, der er faldet om.

Anderledes med én i nabolaget

Hanne arbejder som Social- og Sundhedsassistent og har arbejdet på flere plejehjem. På sit arbejde har hun før oplevet, at beboere er faldet om med hjertestop. Derfor er situationen ikke uvant for hende. Men hun var alligevel spændt på, hvordan det ville blive at blive kaldt ud som hjerteløber:

- Det er jo en anden situation at komme til en 56-årig i ens nabolag, end det er at stå med en 82-årig plejehjemsbeboer. Det er jo ældre mennesker, og risikoen er der. Det er den ikke på samme måde med en 56-årig. Man vil selvfølgelig altid gøre alt, hvad man kan, uanset hvem der ligger der. Men er det din 56-årige nabo, så tror jeg måske, at man ville tænke: ”Så skal det bare lykkes. Der skal gang i det hjerte igen.”

Selvom det kan være en speciel situation at blive kaldt ud til en nabo eller genbo med hjertestop, så mener Hanne, at man skal hjælpe, hvis man kan.

- Hvis jeg selv faldt om med hjertestop, ville jeg da også håbe, at der kom nogen. Eller hvis min mand faldt om for den sags skyld. Man kan så meget i dag, og man har hjertestartere og de hjælpemidler, man skal bruge. Så man kan sagtens få et godt liv efter et hjertestop, hvis hjælpen kommer hurtigt. Og det gør den med hjerteløberne, siger Hanne.

Bliv klogere på ordningen, inden du melder dig

Hanne anbefaler interesserede at melde sig ind i facebookgruppen ’TrygFonden Hjerteløber’, hvis man vil vide mere om, hvad det indebærer at være hjerteløber. Har du lyst til at være hjerteløber, kan du hente TrygFonden Hjerteløber, der hvor du finder dine apps.

Hvorfor er hurtig hjælp vigtig ved hjertestop?

Når hjertet ikke kan pumpe blodet ordentligt rundt, får kroppens organer ikke nok ilt og begynder at tage skade.

For at få gang i hjertet igen, kan man støde med en hjertestarter. Det er helt afgørende, at stødet gives så hurtigt som overhovedet muligt. Chancen for succesfuld hjertestart falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at man gør noget. Personen er død, så man kan ikke gøre noget forkert.

Hvis der ikke bliver gjort noget hurtigt, efter en person får hjertestop, vil de fleste få varige skader eller dø. Hjernecellerne kan tage skade efter få minutter uden frisk ilttilførsel.

Omvendt er chancen for at overleve cirka tre gange større, hvis nogen i nærheden giver hjertelungeredning, indtil ambulancen når frem. Derfor er hvert minut livsvigtigt, hvis man står med en person, der har fået pludseligt hjertestop. Hvis personen med hjertestop bliver stødt med en hjertestarter inden 3 til 5 minutter efter hjertestoppet, kan overlevelsen være op til 50-70 procent. 

Hvert år får godt 5.400 danskere udenfor et hospital hjertestop. Det svarer til ca. 15 personer hver dag.

90 % af dem, der overlever et hjertestop, får ikke alvorlige mén. 76 % af de personer, der overlever et hjertestop og var i arbejde før hjertestoppet, vender tilbage til arbejdsmarkedet. 

Kilder: Dansk Råd for Genoplivning, TrygFonden, Dansk Hjertestopregister

Du kan tilmelde dig Hjerteløberordningen ved at downloade TrygFondens app.

Hvis du har en iPhone, kan du hente den i Apples Appstore.

Hvis du har en Android-telefon, kan du hente den via Google Play