Folk forstår ikke søvnløshed

Vicky Smidts søvnproblemer begyndte i 2011, hvor hun indimellem havde nætter, hvor hun begyndte at vågne selv ved den mindste lyd. Hvis hun blev vækket klokken et om natten, så kunne hun ikke sove igen.

Det eskalererede. Lægen forsøgte at hjælpe hende med mange forskellige slags præparater, men de virkede ikke rigtig. Nogle gange gik Vicky på arbejde uden at have sovet i tre døgn.

- Det har haft store konsekvenser for mit liv. Jeg kunne ikke tage mig ordentligt af min søn og blev sygemeldt fra mit job som lærer, fortæller Vicky Smidt.

Skjulte træthed med makeup og briller

Hun har også været på søvnklinik, som heller ikke hjalp hende. Hun vendte tilbage til sit lærerjob, ofte med en god mængde concealer-makeup under øjnene og briller med vinduesglas i for at camouflere de mørke rande under øjnene. Hun var bange for at blive fyret, fordi hun følte sig som det svageste led i flokken.

- Jeg forsøgte at skjule, hvor fuldstændig udmattet jeg var. Selvom jeg var helt udtrættet, var jeg ikke parat til at miste min identitet som lærer. Men til sidst gik det ikke mere, og for to år siden fik jeg en førtidspension, fortæller Vicky Smidt.

I hendes papirer fra det ressourceforløb, som endte med at tilkende hende førtidspension, er Vicky beskrevet som ”udtrættet og med et for stort hukommelsessvigt til at fortsætte på arbejdsmarkedet”.

- Det er en utrolig svær lidelse at rende rundt med. Folk forstår ikke søvnløshed. Det er tabubelagt, og der gik mange år, før jeg turde at sige noget højt. Man er meget ensom med det.

Gået ud over sønnen

Vicky Smidt er dybt taknemmelig over at have fået en førtidspension, og hun har det bedre nu.

- Jeg ville sådan ønske, at jeg havde kastet håndklædet i ringen og stoppet med at arbejde. Det er gået meget ud over min søn, at jeg hængte i med det yderste af neglene for at slæbe mig på arbejde, med den konsekvens at jeg ikke havde mere overskud tilbage til ham.

Hun mener, at man skal tage søvnløshed mere seriøst, når det starter, for det kan udvikle sig til noget meget alvorligt. Vicky har udviklet diabetes og har også nogle psykiske diagnoser i bagagen.

- Jeg glemmer aldrig den angst, jeg tog med mig på arbejde hver dag, og hvor hårdt jeg kæmpede for at holde fast. Det føles tungt, når man er så udmattet, at man ikke klare nogen krav.

Nogle gange virker gåture og meditation

Vicky har efterhånden opgivet håbet om at få et normalt søvnmønster igen. Det eneste, der hjælper, er meditation og lange gåture. Men hun kan aldrig tage en god nats søvn for givet – selvom hun har gået en lang tur.

- Med søvnløshed nat efter nat, år efter år, så virker de fem søvnråd altså ikke længere. Selv efter næsten 15 år kan folk finde på at sige ”nå hvis du skal ud at gå langt i aften, så sover du godt i nat”, men det er aldrig til at vide, fortæller Vicky og fortsætter:

- Men jeg har ligesom givet slip – der er ikke noget, jeg skal præstere, og indimellem oplever jeg, at jeg er naturligt træt og får en god nats søvn.