Skip til primært indhold

”Svært at være rollemodel, når man ikke selv er vokset op med en skærm i lommen”

Som mor til tre børn, som er digitalt indfødte, er det vigtigt for Mia Jørgensen at sætte klare rammer for skærmforbruget og tale med børnene om, hvordan man opfører sig på sociale medier.

Hos familien Jørgensen/Therkildsen i Kollemorten er skærme en del af dagligdagen. Ligesom i alle andre børnefamilier. De tre børn på 5, 8 og 11 år har hver sin iPad, og storesøster Therese har også en smartphone.

Men skærmene giver ikke de store konflikter, og de rammer, som forældrene har sat omkring skærmforbruget, bliver overholdt.

- Vi har en aftale om, at når vi beder dem om at slukke for en skærm, så gør de det. Så længe de slukker og kommer og hjælper med at dække bord, når vi beder om det, så er der sund fornuft og en balance i det, siger Mia Jørgensen.

Hun er 36 år og er ikke selv vokset op med hverken smartphone, iPad eller sociale medier, så hun gør sig overvejelser om, hvordan hun skal guide og sætte rammer for sine børn.

- Det er jo svært at være rollemodel i noget, som hverken jeg eller min mand selv har haft som børn. Det skal vi lære at finde vores fodfæste i. Vi har haft nogle snakke med vores ældste datter på 11 år om, hvordan man gebærder sig på sociale medier, hvad de forskellige emojis betyder og alt det skrevne ironi, som nemt kan misforstås, fortæller Mia Jørgensen.

De firkantede øjne

Mia Jørgensen lægger ikke skjul på, at hun stræber efter, at børnene leger så meget som muligt og foretager sig andre ting end dét, der foregår med en skærm i hånden.

- De søger heldigvis også meget andet og er faktisk svære at kalde ind fra haven om aftenen. Men nogle dage bliver øjnene lige ’firkantede’ nok, og så siger vi stop. Det accepterer de alle tre og finder på noget andet at lave, forklarer Mia.

Hun har omvendt også taget sig selv i at bede sin datter og en veninde om at slukke for iPaden, hvor det viste sig, at de spillede vendespil.

- Det handlede jo om, at jeg ikke ville have, at veninden gik hjem og fortalte, at de bare havde siddet med en skærm. Men de spiller et spil, som de er fælles om – at det så ikke lige er med brikker på et spisebord, men på en iPad. Det tænker jeg er ligeså fint.

I løbet af en dag tjekker Mia Jørgensen både netbank, Aula og vejret på sin egen telefon. Relevante ting, som ikke bare er støj eller tidsfordriv.

Det samme gør hendes ældste datter.

- De praktiske ting med lektier og beskeder er jo flyttet ind på hendes telefon for længst, og hun er helt dus med det – det er jo deres liv og en vigtig kommunikationsvej. Vi har ikke de store konflikter og prøver at være rimelige og forstå, hvordan hun bruger sin telefon og de sociale medier.

 

APPFWU02V