Skip til primært indhold

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er råstoffer, og hvad skal vi med dem? Hvad er forskellen på et graveområde og et interesseområde? Der kan være mange spørgsmål til en råstofplan, og herunder finder du svar på nogle af dem.

De råstoffer, der bliver indvundet i Region Syddanmark, er sten, grus, sand, ler, bentonit og klæg, som bl.a. bruges til byggerier, veje, diger og anden infrastruktur.

Råstofplanen fastlægger rammerne for forsyning og indvinding af råstoffer. Region Syddanmark er ansvarlig for at kortlægge råstofforekomster i regionen og planlægge den fremtidige råstofforsyning i en råstofplan, der rækker mindst 12 år frem. En råstofplan indeholder bl.a. de indsatsområder, regionsrådet har fastlagt, samt hvilke overordnede retningslinjer der gælder for råstofindvinding. Planen fortæller, i hvilke områder der kan graves, og hvor der er reserveret arealer til fremtidens råstofforsyning. Formålet med råstofplanen er at sikre mulighed for udnyttelse af råstofressourcen, samtidig med at der tages hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastruktur.

Råstofplanen gælder for en 12-årig periode. Regionsrådet skal dog hvert fjerde år vurdere, om der er behov for at revidere råstofplanen.

En råstofforekomst defineres som jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces, hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi.

Graveområder er afgrænsede arealer, hvor man kan forvente at få en tilladelse til råstofgravning, hvis man søger om det. Når graveområderne udlægges i råstofplanen, foretages der en overordnet afvejning af råstofressourcen og erhvervsinteresser på den ene side og bl.a. natur, miljø og landskabsinteresser på den anden side. Inden for graveområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske ændringer i arealanvendelsen som fx opførelse af større anlæg, byudvikling og skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke.

Interesseområder er arealer, hvor der forventes at være råstoffer, men hvor der typisk mangler en nærmere undersøgelse af råstofferne og/eller en afvejning i forhold til andre interesser. Interesseområderne udlægges for at sikre, at der også i fremtiden er mulighed for at indvinde råstoffer. Inden for interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske ændringer i arealanvendelsen som fx opførelse af større anlæg byudvikling og skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke.

Det er lodsejer, der ejer råstofferne, så det er op til ham eller hende, om der skal søges om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding. At et areal udlægges som graveområde giver en mulighed for at indvinde råstoffer, men man er ikke forpligtet til det. Lodsejer kan selv stå for ansøgningen om indvindingstilladelse og den efterfølgende drift af råstofgraven. Det er dog almindeligt, at lodsejer laver en aftale med en entreprenør, der står for ansøgningsprocessen og driften.

Det er de geologiske forhold, som er afgørende for, om der findes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Råstofferne er transporteret med isen under istiderne, og de er ikke jævnt fordelt. Graveområderne udpeges der, hvor der findes en råstofforekomst, og hvor det miljømæssigt kan lade sig gøre.

Miljøvurderingen er et redskab til at identificere råstofindvindingens indflydelse på miljøet. For de graveområder, hvor det er vurderet, at der vil være en væsentlig påvirkning, er der opstillet forudsætninger, som skal reducere påvirkningen.

Miljøvurderingen udgør en del af råstofplanen. Miljøvurderingen er foretaget på to planniveauer – det detaljerede planniveau, dvs. råstofindvindingens betydning i det enkelte graveområde, samt på det overordnede niveau, dvs. råstofplanens betydning for miljøet i Region Syddanmark.

Råstofindvinding såvel over som under grundvandsspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring grusgraven.

Råstofgravning er i sig selv ikke en forurenende aktivitet. I forbindelse med selve indvindingen kan der være risiko for eksempelvis olie- og brændstofspild fra maskiner og brændstofoplag. I en indvindingstilladelse imødegår regionen altid dette med vilkår om, at der løbende føres tilsyn med maskiner for eventuel oliespild, samt hvor og hvordan brændstof skal opbevares, så det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

Nogle steder i regionen skal man være opmærksom på pyritoxidation i forbindelse med gravning under grundvandsspejlet, hvilket kan betyde forhøjede nikkelværdier i grundvandet. I sådanne tilfælde vil der i indvindingstilladelsen blive stillet vilkår, som sikrer grundvandet mod denne risiko.

Regionen har udpeget de graveområder, hvor påvirkningen af miljøet vurderes at være mindst (se miljøvurdering). Regionen skal for hvert graveområde lave en overordnet afvejning af råstofressourcens omfang i forhold til miljøbeskyttelse, vandforsyning, arkæologi, natur, byudvikling, infrastruktur mv.

Inden man kan indvinde råstofferne i et graveområde, skal man have en tilladelse. Når en ansøgning om tilladelse behandles af regionen, tages der konkret stilling til forholdene på ansøgningstidspunktet sammenholdt med det, der søges om. Der stilles altid vilkår i en tilladelse, og det er ikke sikkert, at der kan graves overalt i de udlagte graveområder. Der kan fx være krav om afstande til diger og fortidsminder eller vilkår om at overvåge, at vandstanden i vådområder ikke ændres.

Før man kan få en gravetilladelse, skal der også laves en plan for, hvordan råstofområdet skal efterbehandles, når gravearbejdet er færdigt. Der er gode eksempler på, at en tidligere grusgrav kan omdannes til rekreative naturområder.

Regionen har ikke lovhjemmel til at yde kompensation.

Når der gives en gravetilladelse, er der en række krav, som indvinderen skal leve op til. Det beror på en konkret vurdering hvert sted. Det kan være krav om at regulere fx støj og støv. I samarbejde med indvinder aftales det fx også, at der først indvindes tættest på lokalsamfundet, så de så hurtigt som muligt slipper af med de værste gener. Uden for råstofgraven er det kommunen, der er vejmyndighed, og det er den, der træffer den endelige beslutning omkring placering af overkørslen.

En tilladelse til råstofgravning gælder som udgangspunkt i 10 år. Det er dog ikke altid, at alle råstofferne i et område er indvundet i løbet af 10 år. I de tilfælde vil entreprenøren, der indvinder råstofferne, typisk søge om en ny tilladelse, der gælder i 10 år.

Andre spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om råstoffer der ikke er besvaret ovenfor, kan du kontakte Region Syddanmark på email vjkr@rsyd.dk. Du kan også ringe til afdelingen på 2920 1917.

APPFWU01V