Frivillighed
På socialområdet i Region Syddanmark ønsker vi et godt og tæt samarbejde med frivillige, foreningslivet og frivilligorganisationer. De frivillige indsatser er i høj grad værdsat, og vi vil gerne udvikle samarbejdet yderligere.
Det bidrager frivillige med
Frivillige bidrager med noget ekstra til borgere, som er tilknyttet de forskellige centre og tilbud på socialområdet - hvad enten det er et lyttende øre, en hjælpende hånd eller noget helt tredje.
Frivillige kan og skal ikke erstatte medarbejdernes professionelle indsats.
Det helt særlige ved frivillige indsatser er netop at de er frivillige. Det bygger på gensidige relationer mellem mennesker, hvor man er sammen fordi man har lyst til det og det har stor værdi for det enkelte menneske. Både for borgeren tilknyttet socialområdet og forhåbentlig også for dig som yder den frivillige indsats.
Se eksempler på frivillige indsatser på socialområdet
De fleste kan blive frivillige
Vi tager med glæde imod langt de fleste, der ønsker at yde en frivillig indsats.
Læs mere om hvem der kan blive frivillig
Her kan jeg blive frivillig
På socialområdet er der mange muligheder for at yde en frivillig indsats. Du kan læse mere om at være frivillig på de forskellige centre på deres hjemmeside:
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om at være frivillig på socialområdet, er du velkommen til at kontakte frivilligheds- og udviklingskonsulent, Anne Runge på tlf. 2125 0181.
Frivillighedsprisen - en hyldest til de frivillige
Regionen uddeler hvert år en frivillighedspris for at sætte fokus på samarbejdet mellem regionen og de frivillige og for at hylde den indsats, de frivillige bidrager med.
20 gode historier om frivillighed og medborgerskab på Region Syddanmarks Socialområde
I løbet af hele 2021 har der været fokus på at dele de mange gode historier om socialområdets forskellige indsatser og initiativer omkring frivillighed og medborgerskab.
Historierne er nu samlet i en fælles udgivelse og har derudover alle været indstillet til Socialområdets Frivillighedspris. Det er en pris som det Fælles MED-udvalg (FMU) har besluttet at indstifte og uddele for første gang i december 2021.
Historierne spænder bredt og viser med al tydelighed, at frivillighed har mange former, og at indsatser og initiativer på vidt forskellig vis skaber værdi.
De handler eksempelvis om at samarbejde på tværs, bygge bro, invitere frivillige indenfor og give borgerne mulighed for at udøve medborgerskab. Og så handler de også om engagerede og professionelle medarbejderes arbejde med at få det til at lykkes.