Hjernen husker smerterne efter amputation

Når du lukker øjnene, vil du takket være din sensoriske hjernebark stadig kunne fornemme din krop og dens bevægelser. Det kan du, fordi hjernen har skabt et billede af hele din krop, ud fra alle de signaler kroppens nerver sender op til hjernen, fortæller overlæge Karin Due Bruun:

- Hvis du forestiller dig, at du har en meget stor motorvej af information, som går fra kroppen op til det sensoriske cortex (hjernebark, red.), så siger man faktisk, at vi lagrer en form for hukommelse heroppe i vores cortex omkring vores krop. Vi har altså hele tiden en idé om, hvor vores krop er henne.

En egenskab, som er rigtig smart, men som kan give problemer, hvis en kropsdel giver store smerter og skal amputeres, forklarer hun:

- Hvis man fx fjerner et ben, så er motorvejen der stadigvæk, og hukommelsen er der stadigvæk. Og det, der så er rigtig uheldigt, er, at hvis der er smerter i de der motorveje, så kan hjernen heller ikke bare lige glemme dem igen.

Fra fastlåste fornemmelser til brændende smerte

Karin Due Bruun er overlæge på Smertecenter Syd i Odense, hvor de tilbyder tværfaglig smertebehandling til patienter, som typisk har behov for både medicinsk behandling og psykosocial behandling som fx stressreduktion. Hun beskriver fantomsmerter sådan:

- Det er, når man har smertefulde følelser i en del af kroppen, som ikke er der mere. Det er som regel i en arm eller et ben, men det kan faktisk også være i andre dele af kroppen. Ud over fantomsmerter kan der også være fantomsensationer. Det er ikke smerter, men andre følelser i den del af kroppen, som ikke findes mere.

Og patienternes beskrivelser af fantomsensationer og -smerter er tit de samme, fortæller hun:

- Vi hører tit, at det kan klø i noget, der ikke er der mere. Det kan jo være lidt irriterende, når man ikke kan klø igen. Nogle beskriver også, at de kan mærke, at benet sidder i en bestemt position, at det fx er bøjet. Men de kan ikke bevæge det. De kan ikke bøje eller strække det. Når det er smerter, hører vi ofte, at det er noget, der stikker eller brænder eller sviger eller jager.

Lettere at håndtere med tiden

Ifølge Karin Due Bruun er der mulighed for, at smerterne med tiden kan blive bedre. Og der er mange måder at forsøge at behandle dem på, fortæller hun:

- Det er svært at få den her slags smerte til at forsvinde 100 procent med medicin. Men nogle gange kan man godt dæmpe den lidt. Der findes også nogle andre terapiformer som spejleterapi og virtual reality, som er noget af det nyeste, der er kommet, hvor man prøver at se, om man kan omprogrammere hjernen til at glemme smerten igen.

Men en del af behandlingen er også at lære at håndtere livet med kroniske smerter, forklarer Karin Due Bruun:

- Smerter er så meget mere end det, der sker i kroppen. Det er dels, at vi indlærer noget, som hjernen ikke kan glemme igen. Men der er også nogle forstærkende faktorer, som er mere personlige ting. Overordnet kan man sige, at utryghed er en smerteforstærker, fordi utryghed får vores hjerne og dermed smertesystem til at gå i forøget alarmberedskab. Det kan fx være stress omkring ens arbejdsevne og økonomi og løn eller mere indre ting som bekymringer, som faktisk kan forstærke smerten.

Derfor består en del af behandlingen hos Smertecenter Syd af at hjælpe patienter med at håndtere stress og blive mere trygge ved smerterne. En behandling, som ofte hjælper patienterne, selvom smerterne ikke nødvendigvis aftager med det samme:

- Noget af det, vi arbejder med, er at hjælpe folks nervesystem med at falde til ro igen, og det sker for de fleste over tid. Vi hører mange sige, at deres smerter ikke nødvendigvis bliver bedre lige med det samme. Men de fleste vil over tid opleve, at smerterne blive mindre, og at de selv lærer at kunne påvirke smerterne via beroligelse af nervesystemet.