Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om Kærgård Klitplantage og regionens arbejde med at fjerne forureningen i området.
Kærgård Klitplantage ligger i Varde Kommune imellem Vejers og Henne og er i dag et unikt naturbeskyttet område. Men i 1950'erne, 60'erne og 70'erne blev det forholdsvist øde område brugt af det tidligere Grindstedværket til at dumpe stærkt forurenet spildevand fra produktionen af vitaminpiller og lægemidler. I alt skønnes det, at der er deponeret ca. 286.000 m3 spildevand i seks gruber i klitområdet. Udsivningen fra gruberne har bl.a. medført et badeforbud på en 1.400 meter lang strækning ud for plantagen.
Forureningen i Kærgård Klitplantage er en såkaldt generationsforurening. Generationsforureninger er blandt andet kendetegnet ved, at det vil koste mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense dem. En anden fællesnævner er, at de vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem. Der er 10 generationsforureninger i Danmark.
Du kan læse mere om generationsforureninger på Danske Regioners dedikerede side
Det tidligere Grindstedværket deponerede i starten sit faste og flydende affald fra produktionen i og omkring Grindsted By. Men spildevandet var ildelugtende og efter protester fra byens borgere, måtte værket se sig om efter et andet sted at komme af med det.
Læs mere om Grindstedværkets forureninger i Grindsted By
Valget faldt på Kærgård Klitplantage. Det var før sommerhusturismen langs Vesterhavet opstod og blev til den store forretning for Danmark, som den er i dag. Så i 1957 tænkte myndighederne, at det var et godt sted at dumpe affaldet med langt til nærmeste naboer.
Grindstedværket fik udgravet huller i klitsandet på størrelse med en typisk parcelhusgrund - ca. 1.000-1.200 m2 - kaldet gruber. Tankvogne kørte så i pendulfart fra værket i Grindsted og ud til Kærgård Klitplantage, hvor spildevandet blev ledt via slanger ned i gruberne, indtil de var fyldt her op - og så gravede man nye gruber. Mængden af spildevand, der blev dumpet, svarer til indholdet fra mere end to fyldte lastbiler - hver eneste dag, syv dage om uge, året rundt i 17 år. Der er altså tale om enorme mængder, og det er årsagen til, at det både tager lang tid og koster store summer at rydde op.
Der er udledt mellem 1.100 og 1.150 forskellige stoffer i Kærgård Klitplantage. De fleste er harmløse stoffer som vand og forskellige salte, men der er også tonsvis af tungmetaller, klorerede opløsningsmidler og andre skadelige stoffer. Ved afgravningen af grube1-4 er der fjernet flere hundrede forskellige stoffer, heriblandt: 2.400 kg kviksølv, 3.250 kg cyanid, 80.000 kg klorerede opløsningsmidler og 66.000 kg totalkulbrinter (oliestoffer)
Der er store mængder vinylklorid i Kærgård Klitplantage. Vinylklorid er et farveløst, brændbart, giftigt og meget kræftfremkaldende stof. Høje koncentrationer kan føre til en sjælden form for leverkræft ved navn angiosarkom. Når vinylklorid er blevet fundet i usunde mængder i dansk natur, stammer det ofte fra dens brug i forbindelse med nedbrydning af klorerede opløsningsmidler.
Region Syddanmark har i samarbejde med rådgivere, entreprenører, universiteter og specialistvirksomheder fjernet al den forurening, der kan graves væk. Det er der brugt ca. 50 mio. kr. på. Tilbage står opgaven med at rense det forurenede grundvand under gruberne, som fører forureningen med ud på stranden og i vandet ved Kærgård Strand. Det sker ved en kombination af kemisk og biologisk oprensning, som er udviklet særligt til oprensningen i Kærgård Klitplantage. Hvis alt går efter planen er regionen færdig med at rense op inden udgangen af 2027.
Den endelige pris for oprensningen i Kærgård Klitplantage ventes at lande på ca. 150 mio.kr.
Først i 2041 forventes det, at samtlige restriktioner kan fjernes. Det skyldes, at der går ca. 15 år, før det forurenede grundvand, der ligger mellem grubeområdet og havet er vasket ud.
Hvis du har yderligere spørgsmål eller søger flere oplysninger om generationsforureningen i Kærgård Klitplantage, er du velkommen til at kontakte Jette Balslev Sørensen og Klaus Bundgaard Mortensen, Vand og Jord, via e-mail: Jette.B.Soerensen@rsyd.dk og klbm@rsyd.dk