En farlig prop i blodforsyningen
Hvert år bliver 12.000 danskere ramt af et stroke. I 15 pct. af tilfældene er der tale om en hjerneblødning, men i de resterende 85 pct. af tilfældene er årsagen en blodprop i hjernen. I dette tema kan du bl.a. blive klogere på, hvordan en blodprop i hjernen kan behandles, og hvilke symptomer du skal holde øje med.
Hvis hjernen pludselig ikke får tilført den mængde blod, den har brug for, på grund af en blødning eller en blodprop enten i selve hjernen eller i et af de blodkar, der fører til hjernen, er der tale om et stroke. Det rammer 12.000 danskere hvert år. Det svarer til, at der hver tredje kvarter døgnet rundt er en, der bliver ramt.
En blodprop består af størknet blod eller aflejringer fra en blodåre, der pludselig sætter sig fast i et blodkar og blokerer for blodpassagen. Hvis det sker i hjernen, går det ud over hjernecellerne, der tager skade, hvis de ikke får tilført blod og ilt.
De barske tal
Langt de fleste, der rammes af et stroke, er ældre over 65 år, men 30 pct. er under 65 år. Det er alvorligt at blive ramt af en blodprop i hjernen. Man kan dø af det, men der er heldigvis også gode chancer for at komme sig. 70-75 pct. overlever det første år efter en blodprop i hjernen, men mange har brug for at genoptræne kroppens funktioner i lang tid.
Ring 112 hvis du får symptomer på stroke
Hvis man bliver ramt af et stroke, opstår symptomerne pludseligt som et lyn fra en klar himmel. Søg hjælp med det samme, og ring 112. Hvor alvorlige symptomerne er afhænger af, hvor alvorligt hjernen er ramt.
De typiske symptomer er:
- pludseligt opstået lammelse eller føleforstyrrelser
- pludselige taleforstyrrelser (ingen tale, ændret tale, problemer med at finde ord)
- pludseligt opstået hængende mundvig eller skævhed i ansigtet.