Klima
...
På denne side kan du læse vores analyser inden for klima, grøn omstilling og ressourcer.
Som optakt til Klimafolkemødet 2024 i Middelfart har Region Syddanmark taget pulsen på danskernes holdninger til klimaforandringer.
Region Syddanmark har udarbejdet analysen ”Klimaforandringer – analyse af danskernes holdning og adfærd 2023”. Her belyses 2.000 danskeres holdninger og opfattelse af klimaforandringernes betydning.
Omkring halvdelen af klimagasserne i verden skyldes udvinding og bearbejdning af ressourcer til produkter, bygninger, anlæg, m.m. Denne rapport giver indblik i, hvor udbredt cirkulær økonomi er hos små og mellemstore virksomheder i Syddanmark.
Vi mærker allerede i dag konsekvenserne af de ændrede klimaforhold. Flere og flere af borgerne i Region Syddanmark føler sig påvirket af de negative konsekvenser fra klimaforandringer. Denne analyse stiller netop skarpt på syddanskernes oplevelser af konsekvenserne ved klimaforandringerne.
Rapporten ser på hvordan elektronik kan gøres mere cirkulært. Der peges bl.a. på, at softwarekrævende elektronik som computere og mobiler har den største klimabelastning, og at elektronikprodukter skal have en så lang levetid som muligt, pga. den betydelige klimabelastning ved produktionen af elektronikprodukter.
Region Syddanmark har bedt HBS Economics om at undersøge det fremtidige behov for grøn arbejdskraft i Region Syddanmark. Undersøgelsen er todelt. Først undersøger vi, hvor der frem mod 2032 kan forventes at blive en overefterspørgsel efter grøn arbejdskraft i Region Syddanmark. Dernæst ser vi nærmere på perspektiverne i forhold til at reducere disse potentielle mismatchudfordringer og skabe bedre balance mellem udbud af og efterspørgsel efter grøn arbejdskraft.
Rapporten har til formål at udarbejde scenarier for, hvordan CO2-udledningen i Region Syddanmark bedst kan reduceres frem mod 2030, og hvordan regionen kan understøtte kommuner og øvrige aktørers arbejde med en klimaindsats.
Region Syddanmark har fået udarbejdet et virkemiddelkatalog for kommuner i Region Syddanmark. Kataloget er delt op i to dele: Del 1 Klimaforebyggelse og Del 2 Klimatilpasning.