"Nogle gange er det bedste, vi kan gøre for patienterne, faktisk ingenting"

Er det nødvendigt, at du kommer til kontroller efter en veloverstået hofteoperation? Skal du scannes, hvis du har smerter i ryggen, men der ikke er mistanke om alvorlig sygdom? Og giver det egentlig mening at lave et rutinemæssigt hjertekardiogram, hvis du bliver indlagt med diarré?

Spørger man læge Jakob Blaabjerg Espesen, vil svarene på de spørgsmål i mange tilfælde være nej. Ikke desto mindre har det ofte været rutinen mange steder i sundhedsvæsenet.

- Vi har haft en tendens til at overbehandle, og det er sket i bedste mening, fordi vi gerne vil hjælpe patienterne og har været bange for at underbehandle og lave fejl. På den måde er vi kommet til at lave for meget, og nogle gange har vi glemt den skade, der også kan være forbundet med det, siger han.

Og den tankegang har forplantet sig til både ansatte og patienter:

- Vi er kommet til at tænke, at jo mere vi gør, jo bedre. Og patienterne har fået en forventning om, at jo mere de får lavet, jo mere gavner det dem.

Svært at forstå, man ikke skal scannes

Nu har han fået et år til at arbejde med den kultur og stille det samme spørgsmål igen og igen: ”Gavner det her virkelig den enkelte patient?”

Som programchef for initiativet Vælg Klogt på Sygehus Lillebælt er han i fuld gang med at undersøge, om man kan tilbyde behandlinger på en bedre måde, så det gavner patienten mest muligt.

Det kan være forbedringer inden for udredning, behandling, pleje og kontroller. Han nævner i flæng eksempler på steder, hvor man kan skrue ned for de overflødige undersøgelser, der ikke altid gavner patienter; urinstix, rygscanninger og kontrolblodprøver.

Mange kommer f.eks. ind med ufarlige rygsmerter, og årsagerne til smerterne kan alligevel ikke ses på scanningsbilleder:

- Det kan være svært at forstå, hvorfor man ikke kan få en rygscanning, men det er fordi, vi ved, at det ofte ikke giver en forklaring på smerterne. Nogle patienter har en opfattelse af, at når først man er scannet, så er man sikker. At det giver et klart ja-nej-svar, men det gør det sjældent. Derfor kan scanningen give en falsk tryghed.

Et andet godt eksempel er urinstix, der i stor stil er blevet brugt til at undersøge for urinvejsinfektioner.

- Urinstix kan ikke med sikkerhed fortælle, om patienten har en urinvejsinfektion, og ofte stiller vi ikke mere rigtige diagnoser på baggrund af dem. Snarere tværtimod. Derfor stopper vi med at bruge dem hos langt de fleste patienter. På samme måde har vi nogle gange lavet blodprøvekontroller, hvor vi egentlig ikke har haft stærkt, fagligt belæg for, at det hjælper.

Jakobs arbejde har allerede gjort en forskel flere steder. På Sygehus Lillebælt har de i januar 2024 brugt ca. 17 pct. færre urinstix sammenlignet med januar 2023. Tidligere har han også været med til at reducere antallet af røntgen- og MR-scanninger med 40 pct. og 30 pct. på rygområdet for hele regionen.

Langtrukne forløb og bekymringer

Ifølge Jakob Blaabjerg Espesen rækker problemet med overbehandling lang tid tilbage og udspringer af et mantra, han også kan genkende fra sin egen tid som læge, da han så patienter:

- ”Vi gør det lige for en sikkerheds skyld. Det sker der ikke noget ved,” siger han og tilføjer så hurtigt: ”Men det gør der faktisk.”

Overbehandling kan nemlig have negative konsekvenser for dig som patient. Hvis vi vender tilbage til rygscanningerne, kan det f.eks. ende med at trække dit forløb i langdrag, at du skal vente på en tid og et svar. Det kan også være, at der dukker nye, ufarlige fund op på scanningsbilleder som en cyste på nyren eller en forstørret prostata. Ifølge Jakob Blaabjerg Espesen kan det sætte gang i en unødvendig ”kaskade af flere undersøgelser.”

En anden konsekvens er, at for mange unødvendige kontroller kan påvirke patienterne psykisk:

- Vi kan godt lide at lave kontroller, men hvis det ikke ændrer forløbet, og sygdommen er i ro, så gør det reelt ingen forskel. Så generer det måske bare patienterne, at de skal ind, og gør dem bekymrede inden.

Fra god til bedre behandling

Håbet med Vælg Klogt er, at personalet bliver endnu bedre til at afveje de positive og negative konsekvenser af deres valg og opveje bivirkninger over for virkninger.

- Vi kommer til at tænke mere over, om vi bruger tiden, så det gavner patienten. I stedet for at gøre det, som vi altid har gjort. Nogle gange er det bedste, vi kan gøre for patienterne, faktisk ingenting, siger han og understreger, at det selvfølgelig ikke gælder tilfælde, hvor der er mistanke om noget alvorligt som f.eks. kræft.

Det er ikke, fordi alvorligt syge patienter kommer til at få for lidt behandling i fremtiden. Men han håber, at flere vil opleve bedre forløb og behandlinger med Vælg Klogt:

- Det skal selvfølgelig ikke lyde, som om at alt, vi har gjort indtil nu, er tilfældigt. Vi har generelt en rigtig god behandling. Det havde vi også før, men nu gør vi den bare endnu bedre.

Faktaboks: Vælg Klogt på Sygehus Lillebælt

• Initiativet udspringer af det nationale program Vælg Klogt, som startede i 2020.
• Vælg Klogt er et initiativ for sundhedspersonalet, der skal vurdere, hvilke indsatser der gavner patienten mest. Formålet er at træffe de bedst mulige valg og undgå overbehandling.
• Nogle af de første resultater viser, at Sygehus Lillebælt har nedbragt antallet af urinstix med ca. 17 pct. i januar 2024 sammenlignet med januar 2023. Derudover er der indsatser i gang på de enkelte afdelinger, der bl.a. kigger på, hvor ofte patienter skal til kontrolundersøgelser.