Tema om hørelsen
Kom med helt ind i øret. I dette tema sætter vi fokus på hørelsen.
Høresansen er, ligesom de fire andre sanser, styret af hjernen. Man kan sige, at det er hjernen, der hører lyden, men øret der fanger signalet. Men hvis signalet af den ene eller anden årsag svigter, så bliver hørelsen dårlig. Heldigvis er der mange måder at afhjælpe høretab. I temaet i denne udgave sætter vi fokus på hørelsen.
Klik her og læs det nye nummer
For langt de fleste bliver hørelsen dårligere med alderen. Men hørelsen kan også tage skade, hvis dine ører gentagne gange udsættes for meget støj. Derfor er det værd at være opmærksom på, hvor meget støj du samlet set udsætter dine ører for.
Lige fra den dag Jens Eigil Andresen på halvandet år fik lagt dræn, vendte det gode humør og den gode nattesøvn tilbage, og der kom for alvor fart på udviklingen af hans sprog.
Man lytter med øret, men hører med hjernen. Hvordan det hænger sammen, kan du læse mere om her.
Langt de fleste børn har haft mellemøreproblemer mindst én gang, inden de fylder 3 år. Hvad skyldes det, og hvordan kommer vi øreproblemerne til livs? Det forklarer praktiserende ørelæge Christian Hamilton Heidemann.
Line Bech Mortensen har brugt store dele af sin ungdom og voksenliv på at skjule, at hun hører dårligt. Hendes budskab til andre i samme situation er at opsøge hjælp.
Kramper gør ondt – og de kommer ofte på de mest upraktiske tidspunkter. Midt i løbeturen eller lige inden sengetid. Det er der ifølge fysioterapeut Victor Ladegourdie flere årsager til. Her får du hans råd til at forebygge kramper og slippe af med dem, hvis de rammer.
ADHD og autisme mødes ofte med hurtige konklusioner og fordomme fra omgivelserne, men virkeligheden er langt mere nuanceret. Børne- og ungdomspsykiater Niels Bilenberg svarer på 10 fordomme og giver et indblik i, hvad der er op og ned i de diagnoser, som mange har en holdning til.
Der gemmer sig altid en historie bag et ar. I denne serie ser vi arret og hører historien bag.
Kvinder, som har haft svangerskabsforgiftning i deres graviditet, har desværre en forhøjet risiko for at blive hjertesyge senere i livet. Til tider bliver de syge allerede 10-15 år efter, de har fået børn, fordi de går rundt med for højt blodtryk, som ikke er opdaget. Dét vil Hjertemor-klinikken være med til at forebygge.
Da Helle Jørgensen fik svangerskabsforgiftning i uge 36, bekymrede hun sig kun om sit barn, og hvordan han ville klare at blive født en måned for tidligt. Men at hendes egen risiko for at blive hjertesyg er forhøjet, vidste hun ikke.
Blodsmag i munden og blod, der drypper fra næsen. Næseblod er ubehageligt og kan se meget dramatisk ud. Men heldigvis er næseblod oftest helt ufarligt. Her får du hurtige fakta og råd til, hvordan du stopper blødningen.
Døgnet rundt, 365 dage om året sidder AMK-vagtcentralens disponenter og har det store overblik over alle regionens i alt 86 ”blå-blink”-køretøjer. De holder konstant øje med, hvor ambulancerne er, og kan omdirigere, så hjælpen kommer så hurtigt frem som muligt. De kalder det ”flydende beredskaber”.
For fem år siden blev Michael Koed screenet for en række af de sygdomme, der kan opstå, når man er svært overvægtig. Det blev begyndelsen på en rejse, som har lært ham at tale højt om sin overvægt og lade være med at købe ti brieoste, selvom de er billige.
Godt tusind vestjyder med svær overvægt er blevet undersøgt på sygehuset i Esbjerg i de seneste fem år. Formålet har været at finde ud af, om de har sygdomme, der er forårsaget af deres overvægt, så de kan komme i behandling med det samme.
Børn og unge, som er pårørende til en syg forælder eller søskende, skal i langt højere grad være på sundhedspersonalets radar. Som barn til en kronisk syg far oplevede Katrine Wind Nielsen, at hun nærmest var usynlig.
For hjemløse og misbrugere er det svært at få booket tid og komme afsted til en praktiserende læge. Sådan er det også for 67-årige Peder, der dagligt kommer i Kirkens Korshærs varmestue i Odense. Nu ser han frem til, at en læge fremover vil være til stede i varmestuen en gang om ugen.
Hver dag går tusindvis af mennesker på arbejde på de syddanske sygehuse for at give dig og din familie den bedst mulige behandling. I denne serie sætter vi fokus på de mange medarbejdere, som tilsammen udgør de vigtige tandhjul i det store sygehusmaskineri.
