Rytmeboks til Charlottes hjerte
Hjertet – den store muskel, som sørger for at holde os i live – kan blive slidt og have brug for nye reservedele. Sund i Syd fik lov til at være med, da Charlotte fik en hjertestarter-pacemaker.
En onsdag formiddag i august ligger 71-årige Charlotte Juel Nissen fra Aabenraa på en operationsstue på Kardiologisk Laboratorium på Odense Universitetshospital.
Charlotte har en hjertesygdom, som gør, at hendes hjerterytme er for lav. Derfor får hun indopereret en hjertestarter-pacemaker (ICD).
Charlotte er kun lokalbedøvet, så hun er vågen og kan tale med ledende overlæge Jens Brock Johansen og sygeplejerske Line Lund, imens de indopererer ICD’en. Den skal både stimulere hendes hjerte og også give stød, hvis der opstår hjertestop.
Hjem samme dag
Ledende overlæge Jens Brock Johansen har været hjertelæge i så mange år, at han kan fortælle, hvordan det foregik for 30-35 år siden.
- Dengang ville en pacemaker-operation have betydet, at hele brystkassen skulle åbnes, og at patienten efterfølgende skulle være indlagt i mindst en uge. I dag er det en lille operation, som typisk tager mellem en halv og en hel time, og patienten kommer hjem samme dag.
På Kardiologisk Laboratorium laver de i gennemsnit 4-5 af denne slags pacemaker-operationer om dagen.
- At det er så skånsomt betyder, at patienterne ikke føler sig syge. De får indopereret deres pacemaker eller hjertestarter. Et par timer efter får de besøg af mig, som tjekker, at alt er, som det skal være, og så kan de tage hjem, forklarer Jens Brock Johansen.
Hjertestarter (ICD)
En hjertestarter er en avanceret pacemaker, som kan give stød, hvis der opstår hjertestop. Det elektriske stød nulstiller strømmen i hjertet og genopretter den normale hjerterytme. I vågen tilstand beskrives stødet ofte som et hård slag i brystet.
Operationen foregår på samme måde som med en pacemaker ved at indoperere en lille computer i huden under kravebenet. Computeren kobles sammen med nogle ledninger, som via en blodåre føres ned til hjertet.
ICD-computeren programmeres efter patientens hjerterytme. Patienten får derefter en kontrolboks med hjem, som overvåger hjertets rytme og løbende sender data til sygehuset til kontrol.
Pacemaker
En pacemaker hjælper med at styre hjertets naturlige rytme, hvis dit hjerte ikke slår hurtigt nok.
Operationen foregår i lokalbedøvelse, hvor man skærer igennem muskulaturen ved kravebenet og finder en blodåre, som fører ned til hjertet. Her fører man op til tre ledninger ind, som kan måle pulsen i hjertekammeret. Målingerne sendes til pacemakerens lille computer, som lægges ind under huden i en lomme på brystkassen.
Når pulsen er for lav, sørger pacemakeren for at holde hjertets normale hastigved ved at sende små elektriske impulser til hjertet. Ligesom med hjertets naturlige impulser kan man ikke mærke pacemakerens impulser.
Fordi vores hjerter er forskellige, programmeres pacemakeren efter den enkelte patients normale hjerterytme. Operationen tager mellem en halv til en hel time.