Tema om huden
Kom med helt ind under huden, hvor vi sætter spot på de mest udbredte hudsygdomme - hudkræft, psoriasis og eksem.
Denne gang kan du møde Christina Larsen, som er én af de 22.000 danskere, som hvert år får diagnosen almindelig hudkræft. Kræften er væk, men det har medført nye vaner: Skygge, solcreme og solhat. Året rundt. Du kan også læse om Kirsten Eskelund og Maria Ilved Olsen, som fortæller om livet med atopisk eksem og psoriasis.
Læs hele magasinet her
Sådan lyder Christina Larsens nye mantra, efter hudkræft i ansigtet har givet hende nye vaner, der ikke involverer solbadning, men derimod skygge, solcreme og solhat året rundt.
Hver gang din hud bliver forbrændt af solens stråler, lagres mindet i hudcellernes DNA til evig tid. Og en dag risikerer du at betale regningen.
Huden. Vores hylster. Om det er blegt, brunt eller fregnet, så er huden dét, som holder sammen på det hele. Men hvordan fungerer vores hud egentlig? Det forklarer overlæge Tine Vestergaard fra Hudafdelingen på Odense Universitetshospital.
Det klør og klør, og på kroppen er der rødt, skællende og sviende udslæt. Symptomerne på eksem og psoriasis ligner umiddelbart hinanden, men der er stor forskel på de to lidelser. Fælles for dem begge er dog, at de kan være voldsomt generende at leve med.
Eksem kan klø så meget, at det kan påvirke nattesøvnen og evnen til at koncentrere sig i skolen eller på arbejde, ligesom det kan have sociale konsekvenser, hvis man ikke kan tåle sol og vand. Men heldigvis er der mange muligheder for behandling.
Atopisk eksem har været en tro følgesvend for Kirsten Eskelund hele livet og har påvirket hendes liv på flere måder.
At lide af psoriasis er i sig selv en udfordring. Men sygdommen kan også udvikle sig til psoriasisgigt og en række andre sygdomme.
Maria Ilved Lau Olsens psoriasis har udviklet sig til psoriasisgigt, og hun har mange smerter, når gigten er i udbrud.
Antallet af ulykker med elcykler er steget med svimlende 76 % de seneste fem år. Cykelhjelmen er en enkel løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.
Det var et chok, da Cecilie og René pludselig blev forældre flere måneder før planlagt. De efterfølgende måneder tilbragte de på neonatalafdelingen, hvor deres nyfødte datter fik intensiv behandling. En lang og svær tid, inden de til sidst kunne tage hjem med en sund og dejlig pige.
De fleste børn fødes sunde og raske til terminen. Men nogle børn kommer så tidligt til verden, at de har behov for særlig pleje og behandling. Det får de på en særlig intensivafdeling på Odense Universitetshospital, som med tiden er rykket helt ind på stuen, hvor barnet bliver født.
Tarmen har brug for fibre, og det er godt at spise varieret og undgå ultraforarbejdede fødevarer. Men hvorfor egentlig? Tag med på en kort rejse i tarmsystemet og få diætistens svar på, hvad sker i tarmen, når vi spiser.
Fra du tygger og synker din mad, til den kommer ud i den anden ende, kan der gå lang tid. Madens rejse gennem fordøjelsessystemet kan tage op til 36 timer.
22-årige Emma Pram er netop vendt hjem efter et halvt år på højskole. Et ophold, som virkede utænkeligt, da hun i slutningen af 2023 var indlagt med en alvorlig spiseforstyrrelse. Men med støtte fra fagfolk og familie har Emma kæmpet sig tilbage til livet, og selvom lidelsen stadig har tag i hende, er hun optimistisk om fremtiden.
Selvom spiseforstyrrelser ofte rammer yngre kvinder, strækker lidelsen sig tit ind i voksenlivet og kan have alvorlige konsekvenser. Men med den rette hjælp og behandling er det muligt at få det godt igen.
Frivillighed er mere end hjælp – det er fællesskab, omsorg og livsglæde, der gør en håndgribelig forskel for mennesker, som har brug for det. Ved uddelingen af Region Syddanmarks frivillighedspris 2025 blev seks unikke initiativer og ildsjæle hyldet for deres indsats, som skaber nærvær og håb.
I Danmark får omkring 5000 kvinder hvert år brystkræft. Heldigvis bliver størstedelen helbredt. Men bivirkninger efter kirurgi og strålebehandling betyder desværre, at cirka hver femte kvinde udvikler lymfødem – ophobning af lymfevæske i armene. Et forskningsforsøg på OUH, som består i at smøre en salve på armen til behandling af lymfødem, bygger videre på lovende resultater fra pilotforsøg.
Annette Nielsen er én af de mange kvinder, som døjer med lymfødem efter brystkræft. Hun er én af deltagerne i et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, som undersøger, om en særlig salve kan mindske generne.
Hver dag går tusindvis af mennesker på arbejde på de syddanske sygehuse for at give dig og din familie den bedst mulige behandling. Her kan du møde Mille Post Jepsen, som er ergoterapeut på afdelingen Rehabilitering for Hjerne- og nervesygdomme på Grindsted Sygehus.