Bekymringer, uoverkommelige opgaver og usikkerhed på egne evner kan forsvinde natten over. 
Kender du følelsen?

Man vågner om morgenen og kan pludselig se løsningen på dét problem, som aftenen før virkede helt uløseligt. Søvnens betydning for hjernen og vores evne til at tænke klart, se sammenhænge og koncentrere os er vigtig. Meget vigtig.

Overlæge i lokalpsykiatrien i Odense Kurt Bjerregaard Stage arbejder med PTSD-ramte og ved meget om søvnens betydning for os. Han kalder søvnen for ”hjernens vaskehal”, og forklarer, hvad det er, der sker under søvnen, som ikke sker, når vi er vågne.

- Når du sover, får du skyllet affaldsstofferne ud af hjernen. Den rensning foregår særligt i den dybe fase af søvnen, hvor hjernen virkelig er i hvile.

Reparation og rigtige hylder

Der sker også dét om natten, at hjernen sorterer og putter tingene hen på de rigtige hylder.

- Hjernen sorterer og lagrer de informationer, vi får i løbet af dagen. I løbet af natten reparerer hjernen også sig selv og producerer vigtige signalstoffer, så der er balance. Man kan sige, at hjernen fylder energilagrene op, så den er klar til action, når du vågner om morgenen, forklarer Kurt Bjerregaard Stage.

Søvnen nulstiller også dine følelser. Det er nok heller ikke ukendt for mange, at man kan være grådlabil og helt i sine følelsers vold, hvis man er træt. Det er særligt under REM-søvnen, at hjernen bearbejder det følelsesmæssige.

For lidt søvn kan gøre dig syg

Søvnforstyrrelser er ifølge Kurt Bjerregaard Stage desværre meget almindelige. Faktisk sover 16 procent af danskerne dårligt om natten. Der sker ikke noget ved, at man sover dårligt nogle nætter i træk, fordi man f.eks. ligger og spekulerer over noget, der sker i ens omgivelser.

Men hvis man i lange perioder ikke får søvn nok, så er der nogle risikofaktorer.

- Vi ved, at for lidt søvn øger risikoen for at udvikle angst, depression og demens. Det er selvfølgelig langt fra alle, der sover dårligt, der får depression, angst og demens. Risikoen er meget lille, men den er der, understreger Kurt Bjerregaard Stage.

Man ved også, at manglende søvn nedsætter immunforsvaret og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Søvnmangel forstyrrer også hormonbalancen og kan betyde, at man tager på i vægt.

Sovemedicin – et dårligt quickfix

Det er meget sjældent, at almindelige søvnproblemer skal behandles med sovemedicin. Det er vanedannende og er med til at ødelægge den døgnrytme, som kroppen er bygget til selv at stå for.

- Sovemedicin skal kun bruges i meget korte perioder, når alle andre muligheder er opbrugte.

Højst en enkelt gang om måneden, og det skal udskrives af egen læge, som sjældent gør det efterhånden, fordi det er et dårligt quick fix, som ikke fjerner dét, som egentlig er årsagen til, at man ikke kan sove, understreger Kurt Bjerregaard Stage.

Gå til lægen, hvis du ikke kan få hverdagen til at fungere

I sundhedsvæsenet skelner man mellem primære og sekundære søvnproblemer. De sekundære er dem, der skyldes, at man har en sygdom, som f.eks. søvnapnø, smerter, PTSD, depression eller en psykose.

De primære er dem, som ikke skyldes en anden sygdom. Men hvis man har søvnproblemer, der varer i længere tid, skal man gå til lægen, som kan screene for depression/angst og stofskiftesygdomme.

- Hvis man har haft søvnproblemer så lang tid, at det bliver et problem at udføre sit arbejde, passe sine børn, pleje sine relationer, har massive humørsvingninger og kort lunte, så er det på tide at opsøge sin læge, siger Kurt Bjerregaard Stage.