”Du har fået en type 2-diabetes. ”

Den besked får rigtig mange danskere, og med diagnosen flytter en kronisk sygdom ind i ens krop, selvom man hverken har inviteret den indenfor eller bedt den om at blive.

Ud over at man skal vide noget om, hvad diabetes er for en størrelse, og hvordan man skal passe på sig selv, skal man også vide, at det er normalt at reagere på sådan en besked.

Det ved psykolog Julie Drotner Mouritsen fra Steno Diabetes Center Odense noget om, for hun rådgiver netop om, hvordan man lever videre med diagnosen diabetes.

- Der er mange måder at reagere på at få og leve med diabetes. Nogle oplever ikke de store psykiske reaktioner, mens der for andre godt kan komme nogle krise-reaktioner, når man får at vide, at man har en kronisk sygdom, som type 2-diabetes er. For man er jo lige i gang med at leve sit liv, og så skal man til at forholde sig til, at der sker noget i ens krop, som kræver, at man måske skal ændre den måde, man lever på, siger Julie Drotner Mouritsen.

Vrede og sorg

Hun forklarer, at nogle kan føle, at det er uvirkeligt, og de kan blive vrede, føle sorg, have svært ved at koncentrere sig og blive urolige. Det kan også føles meget stressende at sidde hos lægen og få at vide, at man har diabetes og skal gøre en hel masse og være forberedt på, hvad der kan støde til af følgesygdomme.

- Det skal lægen jo informere om, men det kan godt være meget overvældende at få sådan en besked og samtidig skulle forholde sig til en masse informationer om kost, motion, måling af blodsukker, medicin, insulin og følgesygdomme. Mange har oplevelsen af, at de skal det hele her og nu – og gerne i går. Men sådan er det jo ikke, når man skal lære noget nyt at kende, siger Julie Drotner Mouritsen.

Tag en dag ad gangen

Hun anbefaler, at man som ny med diabetes tager en dag ad gangen og føler sig tryg ved, at det ikke er farligt, at man ikke har styr på det hele lige nu. For det kan man simpelthen ikke have.

- Sørg for at få noget viden om sygdommen. Men det skal ikke være ved at google eller gå ind på diverse sider på nettet om diabetes. Gør du det, giver det som regel anledning til mere bekymring end information. Spørg i stedet dem, som har med din behandling at gøre; din praktiserende læge, sygehuset, hvis det er her, du bliver fulgt – eller diabetessygeplejersken i din kommune. De har dine data og ved, hvad der er vigtigt for dig og din behandling, siger Julie Drotner Mouritsen.

Normalt at reagere

Hun slår også fast, at det er helt normalt at reagere med vrede, frustration, misundelse, bekymring og svingende humør, når man får at vide, at man har en kronisk sygdom som type 2-diabetes, og at man skal tillade sig at reagere. Faktisk kalder hun det første år efter, at man har fået sin diagnose, for en undtagelsestilstand. Man skal lige finde sine ben i den nye situation og lære at se, at det, man troede var tabt, ikke er tabt.

Få noget omsorg

Ud over at søge viden hos dem, man går til behandling hos, er det også vigtigt at søge noget omsorg.

- Tal med nogen om, hvad du tænker og føler. Går man fuldstændig enegang og tænker, at det er ”min sygdom” og ”mit problem” og måske føler skyld over at spise sukker og være lidt overvægtig, så vil man opleve, at det bliver meget ensomt og tungt at bære sygdomsvilkårene selv. Så anbefalingerne – som vi også ser fra forskningen – er, at man skal lade være med at forsøge at håndtere diabetes alene.

Julie Drotner Mouritsen anbefaler, at man deler det med dem, man deler sin hverdag med, og at det kan være en god idé at tage kontakt til nogen, som har fået diabetes, fx via patientuddannelser som ”Lev livet med type 2-diabetes”. Hun opfordrer også til, at man spørger lægen/behandleren om erfaringer fra andre patienter med diabetes og ikke tøver med at ringe, hvis man har spørgsmål, som bekymrer en.

Mange får diabetes-stress

Ansvaret for behandlingen af diabetes ligger i høj grad hos den enkelte patient og påvirker ofte hverdagen i familien. Måske skal man tabe sig, spise på en anden måde eller stoppe med at ryge. Man skal også selv tage medicin, insulin og måle blodsukker derhjemme.

- Hvis det så fx ikke går så godt med blodsukkeret, man ikke taber sig, ikke føler sig set, hørt og forstået i familien, så kan den mentale byrde blive stor. Vi har et begreb, som hedder diabetes-stress, som er en samlet betegnelse for den mentale belastning, det er at leve med diabetes. Det er ikke en diagnose, men når vi ser på forskningen, er det op imod hver fjerde med både type 1- og type 2-diabetes, som oplever diabetes-stress. Så mange vil kunne genkende denne belastning, siger Julie Drotner Moritsen.

Fokus på det der går godt

Hendes gode råd til at håndtere diabetes-stress er at holde fokus på, at der altid er noget, som går godt.

- Vi har alt for ofte fokus på, at vi burde spise anderledes, burde tabe os, burde sige nej til kagen. Vi mennesker er alt for gode til at se på egne fejl og forudse, hvad der kan gå galt. Men hvad lykkes? Måske at gå en lille tur frem for at jeg tidligere ikke gik en tur?

- Eller forestil dig, hvordan du selv ville møde en, som havde diabetes og var ked af det, og som du holdt rigtig meget af. Du ville nok give vedkommende mere omsorg, end du giver dig selv. Så øv dig i at vise den omsorg over for sig selv, siger Julie Drotner Mouritsen.

Psykologen deler ud af mange flere gode råd om at leve med diabetes i en række korte film på hjemmesiden Helbredsprofilen.dk. Her kan du også se film om livet med diabetes fortalt af personer, der lever med sygdommen, deres pårørende og andre fagfolk. Filmene er udviklet i samarbejde med Steno Diabetes Centrene i Danmark.