Smertelindring

Vand kan virke afslappende og smertelindrende og kan medvirke til, at veerne føles kortere. Alle kan få tilbudt et varmt bad.

Sådan foregår det

Du kan vælge mellem brusebad og karbad. Det er bedst, hvis vandets temperatur er mellem 35 og 37 grader varmt. Er vandet varmere, kan det virke ubehageligt for dig, og du kan måske ikke blive i vandet så længe, som du kunne have glæde af. Mens du er i badet, kan du få andre former for smertelindring for eksempel steriltvandspapler eller akupunktur.

Sådan virker vand

Vand giver ikke en fuldstændig smertelindring, men mange kvinder oplever, at vand gør det lettere at komme igennem veerne.

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger ved vand.

Massage og berøring kan virke afslappende og smertelindrende og skaber samtidig en god kontakt mellem dig og den, der masserer. Alle må få massage. Nogle kvinder synes dog, at berøring under veerne er ubehageligt og har derfor ingen gavn af massagen.

Sådan foregår det

Det vil oftest være din partner, der masserer dig. Man kan ikke på forhånd sige, at en bestemt måde at massere på er bedst. Sammen med din partner finder du ud af, hvad der er mest behageligt for dig.

Sådan virker massage

Massage virker afslappende og smertelindrende på nogen, mens andre finder det ubehageligt at blive rørt under veerne.

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger ved massage.

Akupunktur kan virke afslappende, beroligende og smertelindrende. Akupunktur kan også virke sløvende, så det bliver lettere for dig at hvile imellem veerne.

Sådan foregår det

Akupunktur er ganske tynde nåle, der stikkes ind bestemte steder på kroppen. Nålene sidder typisk i cirka 20 minutter, men nogle nåle kan blive siddende under hele fødslen. Nålene kan altid fjernes, hvis de generer dig. Det er en jordemoder, der giver dig akupunkturen.

Sådan virker akupunktur

Akupunktur fjerner ikke smerten helt, men veerne kan føles mindre voldsomme. Akupunkturen virker afslappende, og nogle kvinder bliver så afslappede, at de falder i søvn. Nålenes virkning mærkes efter nogle få minutter.

Bivirkninger

• Der er så godt som ingen bivirkninger ved akupunktur
• Enkelte oplever ubehag, bliver svimle og kommer til at svede, men det er ufarligt og går hurtigt over
• Akupunktur påvirker ikke barnet.

Lattergas virker afslappende, let berusende og kan være en god smertelindring over en kortere periode. Lattergas kan bruges i den sidste del af fødslen. Kun kvinder, der føder på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, kan få tilbudt lattergas.

Sådan foregår det

Lattergas inhaleres igennem en maske. Din jordemoder vejleder dig i, hvordan du bruger masken. Lattergas virker bedst, hvis du begynder at trække vejret igennem masken, så snart du kan mærke, der er en ve på vej. Under fødslen kan du selv tage masken af og på efter behov, eller din partner kan hjælpe dig.

Sådan virker lattergas

Lattergas fjerner ikke smerterne helt, men det virker afslappende og kan tage toppen af vesmerterne. Nogle har ingen gavn af lattergas, mens andre føler, at det hjælper dem igennem veerne. Lattergas virker hurtigt og er ude af kroppen efter et par minutter. Dit barn vil også få en smule lattergas, men det forsvinder igen ligeså hurtigt som hos dig.

Bivirkninger

• Lattergas kan give let hovedpine og kvalme
• Der er ingen bivirkninger hos barnet.

Steriltvandspapler er små mængder sterilt vand, der sprøjtes ind under huden på lænden og virker lindrende på stærke lændesmerter. Paplerne kan lægges når som helst i løbet af fødslen og så tit, du har brug for det. Alle kan få tilbudt steriltvandspapler.

Sådan foregår det

Det er en jordemoder, der lægger steriltvandspaplerne. Du kan sidde op eller ligge på siden imens. Jordemoderen sprøjter en lille mængde sterilt vand ind under huden på lænden. Ved hvert stik danner der sig en lille hævelse eller en papel på huden. Det vil føles ubehageligt og svide som et bistik, når paplerne bliver lagt, men smerterne fortager sig hurtigt.

Sådan virker steriltvandspapler

Steriltvandspaplernes lindrende virkning mærkes med det samme og holder i cirka 1 time.

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger ved steriltvandspapler.

En pudendusblokade er en lokalbedøvelse, der gives som en indsprøjtning i skeden. Den bedøver nerverne i skeden, så dine smerter mindskes, når barnet presses ud. En pudendusblokade kan bruges mod smerter i slutningen af presseperioden. Du kan også blive tilbudt blokaden efter fødslen, hvis du skal syes.

Langt de fleste kvinder kan få tilbudt en pudendusblokade

De fleste kvinder, der føder på sygehuset, kan få en pudendusblokade. Det er jordemoderen eller fødselslægen, der sammen med dig afgør, om der skal lægges en pudendusblokade. Hvis dit barn skal hjælpes til verden ved hjælp af en sugekop, vil du som regel blive tilbudt en pudendusblokade.

Sådan foregår det

En pudendusblokade lægges som regel kort før, man forventer, barnet bliver født. Det er en jordemoder eller en læge, der lægger blokaden. Du får en indsprøjtning med lokalbedøvende middel i hver side af skeden tæt på pudendusnerven. Det tager cirka 1 minut at lægge blokaden.

Sådan virker en pudendusblokade

Fra lokalbedøvelsen er sprøjtet ind, til den virker, går der cirka 5 minutter. Virkningen holder 1-2 timer. Når pudendusblokaden virker, mindskes den udspilede fornemmelse i mellemkødet og skeden. Blokaden gøre det mindre smertefuldt at presse barnet ud.

Bivirkninger

• En pudendusblokade kan have så stor bedøvende effekt, at trangen til at presse mindskes eller helt forsvinder. Derfor kan den gøre det sværere at presse barnet ud. Hvis du samtidig får et vestimulerende drop, kan den situation dog afhjælpes
• Hos nogle kvinder kan bedøvelsen trække ud i benene, og de kan opleve følelsesløshed i typisk det ene ben i op til et døgn efter fødslen. Følelsesforstyrrelserne forsvinder af sig selv.

En epiduralblokade er den mest effektive form for lindring af fødselssmerter. Den anvendes primært, hvis fødslen giver rigtig mange smerter. Epiduralblokaden er en lokalbedøvelse, der gives som en indsprøjtning i ryggen. Den bedøver nerverne, så du ikke kan mærke veerne.

Ikke alle kan få en epiduralblokade

Hvis du ønsker en epiduralblokade, vil jordemoderen eller fødselslægen sammen med dig vurdere, om det er en god idé. Der findes nogle tilstande og sygdomme, der gør, at epiduralen ikke kan bruges.

Sådan foregår det

Det er en narkoselæge, der lægger epiduralblokaden. Inden blokaden bliver lagt, får du målt dit blodtryk og lagt et drop i hånden. Epiduralen kan få dit blodtryk til at falde lidt. Sker det, skal droppet bruges til at give dig medicin igennem. For at sikre, at dit barn har det godt, kontrollerer jordemoderen dine veer og barnets hjertelyd. Det foregår ved hjælp af følere, som sættes på din mave

Det tager cirka 10-15 minutter at lægge en epiduralblokade, og det er vigtigt, at du ligger eller sidder helt stille imens. Du kan enten sidde op med krum ryg, eller du kan ligge ned på siden. Først lokalbedøver lægen det område på ryggen, hvor blokaden skal lægges. Når lokalbedøvelsen virker, stikker lægen en nål ind i ryggen på dig. Gennem nålen fører lægen en meget tynd plastikslange, og derefter fjerner lægen nålen igen. Plastikslangen bliver liggende under hele fødslen.

Sådan virker en epiduralblokade

Plastikslangen bliver brugt til at give lokalbedøvelse. En lille pumpe tilfører automatisk bedøvelsen under hele fødslen. Der går cirka 10-20 minutter fra bedøvelsen er sprøjtet ind, til den virker. Virkningen holder 30-60 minutter efter, pumpen er slukket.

Bivirkninger

• Fødslen varer længere, fordi epiduralblokaden svækker veerne. Det kan blive nødvendigt at bruge vestimulerende medicin
• Blokaden kan give gener i form af hudkløe. Det generer dog sjældent så meget, at det skal behandles, og kløen fortager sig, når epiduralen bliver fjernet
• Nogle få kvinder oplever at få hovedpine de første dage efter epiduralblokaden. Hovedpinen kommer, når man rejser sig op og forsvinder, når man lægger sig ned. Hovedpinen kan behandles, så det er vigtigt, at du kontakter din læge eller barselsklinikken, hvis du får hovedpine, efter du er kommet hjem
• En epiduralblokade øger ikke risikoen for kejsersnit.
   
   

Morfin tager toppen af vesmerterne. Det virker dulmende og let sløvende. Morfin gives som en indsprøjtning i låret og virker bedst tidligt i fødselsforløbet.

Ikke alle kan få morfin

Din jordemoder eller  fødselslægen kan afvise at give morfin af hensyn til barnet. Du bliver ikke tilbudt morfin, hvis det skønnes, at der er mindre end fire timer til fødslen.

Sådan foregår det

Jordemoderen giver dig en indsprøjtning med morfin i låret. Det tager kun et øjeblik.

Sådan virker morfin

Morfin får ikke smerterne til at forsvinde, men giver en vis smertelindring. Morfin virker let sløvende, og det gør, at du bliver mere ligeglad med smerterne. Det er derfor, det er bedst at bruge morfin tidligt i fødslen, så du kan få lidt ro til at hvile dig og eventuelt sove i et par timer. Der går cirka 15-30 minutter, før morfinen virker, og virkningen varer i cirka 3 timer.

Bivirkninger

• Når du får morfin, får dit barn også lidt af det. Føder du kort tid efter, du har fået morfin, kan dit barn derfor være sløvt og have svært ved at trække vejret. Børn, der er sløve, har ikke så meget lyst til at sutte. Morfin kan derfor også gøre det svært at få gang i amningen. Der findes medicin, der kan ophæve virkningen af morfin
• Morfin kan desuden give kvalme, kløe og trang til at kaste op.