Skip til primært indhold

Foråret plager en million danskere

Carsten Bindslev-Jensen, som er professor på Odense Universitetshospitals allergicenter, giver dig de vigtigste råd til at komme gennem pollensæsonen uden røde øjne og snotnæse.

Professor og forskningsleder på Odense Universitetshospitals allergicenter Carsten Bindslev-Jensen

Hver femte voksne dansker har høfeber, og det lægger en dæmper på forårsfornemmelserne, når de fine, lysegrønne blade på træerne betyder nys, snot, kløende øjne og uoplagthed.

Men der findes heldigvis god behandling for høfeber. Det handler bare om at få den behandling, der passer til dig, og allerhelst i god tid inden pollensæsonen for alvor er i gang. Det er vigtigt at gå til lægen og få stillet den rette diagnose. Selv om det er sæson for pollen, kan årsagen godt være katten eller støvmiderne derhjemme.

- Det er hamrende vigtigt at få den rigtige behandling for sin høfeber. Hvis du kun har lette symptomer en gang imellem, kan du nøjes med anfaldsbehandling med tabletter. Men har du svære symptomer dagligt, er næsespray med binyrebarkhormon det rigtige.

-  Det er dog teknisk kompliceret at tage det korrekt. De fleste mennesker tænker på næsen som noget, der stritter ud i luften. Men næsen slutter nærmest midt mellem ørerne, som hvis man trækker en streg mellem ørerne. Det ved de fleste ikke, og derfor sprøjter de medicin lodret op i næsen, hvor der kun sidder bussemænd. Man skal behandle i en 45-graders vinkel. Er der en bitter smag i svælget bagefter, har man gjort det rigtigt, forklarer Carsten Bindslev-Jensen.

United Airways

Vores øvre og nedre luftveje – altså næse og mund/svælg – er tæt forbundne, og 40 procent af dem, der har astma, har også høfeber.

Hvis du går rundt med en ubehandlet høfeber, vil du være stoppet i næsen og derfor trække vejret gennem munden. Men næsen er lavet til at opfange pollen. Hvis du ikke bruger den, vil pollen bare ryge direkte ned i lungerne via munden. Derfor får du også astma. Vil du undgå det, skal du sørge for at få behandlet din høfeber.

- Tingene hænger sammen her og derfor kalder jeg dem ’United Airways’ – de forenede luftveje, siger Carsten Bindslev-Jensen og fortsætter:

-  Når pollen lander på næseslimhinden så gør næsen opmærksom på, at der er noget den ikke kan lide – det klør. Hvis mennesket ikke går væk – så nyser næsen. Så forsøger næsen at skylle det væk – så løber den. Til sidst lukker den til – så kan man ikke smage eller lugte noget.

Tit følger der også kløende øjne med i allergipakken.

De hårde nysere

Hvis din høfeber er så slem, at den forringer din livskvalitet i en sådan grad, at du ikke kan sove ordentligt, passe dit arbejde eller være social, så kan du blive behandlet med indsprøjtninger med binyrebarkhormon.

- De rigtig ”hårde nysere” lander hos os her på Allergicentret på sygehuset. Dem hjælper vi ofte med en kombination af vaccination og piller, spray eller øjendråber, siger Carsten Bindslev-Jensen.

Allergi er arveligt

Man arver en evne til at blive allergisk. Det afhænger også af, hvor man bor. Japanerne bliver allergiske over for ris, italienerne over for pasta, og på vores breddegrader bliver mange altså allergiske over for birke- og græspollen.

Høfeber opstår, fordi immunsystemet fejlfortolker de pollenpartikler, som sætter sig på slimhinderne. Systemet opfatter partiklerne som fremmedlegemer og begynder at nedkæmpe dem. Resultatet er en betændelsesproces, hvor slimhinderne hæver og øger udskillelsen af væske.

Denne overfølsomhed bliver husket af kroppen, så næste år, når birkepollen igen kommer svævende og lander på næsen, er immunforsvaret klar til kamp.

-  Tendensen til at reagere på denne måde er delvist arvelig. Derfor er allergi meget hyppigere hos børn, hvor en eller begge forældre er allergiske, forklarer Carsten Bindslev-Jensen.

APPFWU01V