Skip til primært indhold

Deltagelse i EU-projekter på kulturområdet

Region Syddanmark deltager løbende i EU projekter på kulturområdet, du kan læse mere om projekterne på denne side

R YOUCULT

Region Syddanmark er partner i Erasmus+-projektet R YOUCULT – A room of their own.

SDUs Center for Landdistriktsforskning er lead på projektet, der skal udvikle og designe et uddannelsesprogram for ansatte på kulturområdet, der skal facilitere kultur for unge i landkommuner og landlige kulturinstitutioner i EU. Uddannelsesprogrammet skal give deltagerne kernekompetencer, så de kan facilitere processer, der leder til forankring og opbygning af en dynamisk ungdomskultur. Projektets andre partnere er fra Portugal og Finland.

Læs mere om projektet her R YOUCULT - SDU

Logo - Støttet af den Europæiske Union

Cultural Pearls

Region Syddanmark er associeret partner i Interreg Baltic Sea Region-projektet Cultural Pearls, hvor Varde Kommune og Varde Bibliotek deltager sammen 11 andre partnere i Østersøregionen. Formålet er at understøtte mindre byer, kommuner og regioner i Østersøområdet med at øge deres sociale resiliens. De deltagerne byer, kommuner og regioner får gennem projektet redskaber til at skabe kulturdrevne aktiviteter, som vil styrke borgernes engagement og samtidig gøre disse samfund mere attraktive.

Læs mere om projektet her culturalpearls.eu

Projektet er støttet af Interreg B Baltic Sea Region under den Europæiske Union
APPFWU01V