"Vi skal være en hjernevenlig region"
Den syddanske hjerneplan er resultatet af et stort og ambitiøst samarbejde på tværs af alle sygehusene og kommunerne i Region Syddanmark. Cheflæge for neurologien på Odense Universitetshospital Michael Oettinger sammenligner hjerneplanen med kræftplanerne.
Demens og stroke (blodpropper og blødninger i hjernen) er blandt de ti hyppigste dødsårsager i Danmark.
Demens fyldte også i statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun fortalte om den nationale demensplan, som regeringen vil fremlægge i 2026.
Statsministeren understregede, at ”selvom lægevidenskaben endnu ikke kan helbrede demens, så skal vi blive bedre til at opdage sygdommen hurtigere. Til at forebygge og lindre og se det menneske, der stadig er inde bagved. Og ikke mindst at give mere hjælp og støtte til de pårørende.”
Da cheflæge på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital Michael Oettinger hørte nytårstalen, blev han glad – særligt på vegne af de mange mennesker, som rammes af en neurologisk sygdom.
For alt dét, som Mette Frederiksen betonede, er netop dét, som 50 fagfolk inden for neurologien i Region Syddanmark har brugt næsten to år på at skabe fundamentet for; nemlig den syddanske hjerneplan.
En ambitiøs hjerneplan, som de syddanske politikere vedtog i december 2025, hvor der medfølger 14 mio. kr. årligt. 22 syddanske kommuner samt forskellige patientforeninger og faglige organisationer har leveret input til planen. Region Syddanmark er den første region i landet, der har en hjerneplan.
- Jeg synes godt, at vi kan tillade os at sammenligne den syddanske hjerneplan med kræftplanerne eller hjerteplanerne. Det er så vigtigt, at vi nu får skabt et vedvarende fokus på hjernens sygdomme, præcis som det er sket indenfor kræft- og hjerteområdet, siger Michael Oettinger.
Revolutionerende opløsning af blodpropper
I løbet af de seneste 20 år har det neurologiske speciale, som handler om at udrede og behandle hjernens sygdomme, gennemgået en fundamental ændring.
Indtil midten af 2000’erne* var der ikke nogen effektive behandlinger til de fleste neurologiske sygdomme. Hvis du for eksempel fik en blodprop i hjernen, så kunne de neurologiske afdelinger dengang ikke tilbyde en akut medicinsk behandling, som kunne sikre liv og førlighed.
Det, som ændrede sig helt fundamentalt inden for neurologien, var, da trombolysebehandlingen blev indført midt i 2000’erne. Det[MO1] er medicin, som inden for få minutter kan opløse de bindinger, der holder blodproppen sammen.
Faktisk kalder cheflæge Michael Oettinger det for en ”fundamental transformation”.
- Nu kunne vi meget effektivt opløse blodpropper som effektiv behandling til folk, som blev ramt af stroke. Udviklingen fortsatte, da trombektomi-behandlingen (EVT) kom til i begyndelsen af 2010’erne. Det er en metode, hvor vi via et kateter indført i lysken mekanisk kan fjerne større blodpropper i hjernens pulsårer.
Time is brain
Jo hurtigere behandlingen blev sat i gang – i begyndelsen inden for tre timer – jo bedre ville det gå patienterne. “Time is Brain” blev det nye dogme i neurologien. Det betød, at der nu skulle være et døgnberedskab på de neurologiske afdelinger og et krav om, at speciallæger i neurologi skulle kunne tilse patienter akut døgnet rundt.
Den fundamentale transformation af det neurologiske speciale har betydet et meget stort pres på de neurologiske afdelinger. Både fordi flere neurologiske sygdomme kan behandles, og fordi den gennemsnitlige levetid blandt danskerne stiger, bliver efterspørgslen på de neurologiske behandlingstilbud større. Neurologiske sygdomme som demens og Parkinsons optræder hyppigere med alderen.
- Det er derfor, at det er så vigtigt, at der nu kommer så stort og vedvarende fokus på hjernens sygdomme. Halvdelen af de 14 mio. kr., som hjerneplanen permanent er blevet bevilget årligt, er øremærket til demensområdet. Pengene skal også bruges til at styrke samarbejdet med kommunerne og de praktiserende læger. Det er helt essentielt med tidlig opsporing, for det er sværere at målrette indsatsen, hvis man ikke får opdaget sygdommene i tide, understreger Michael Oettinger.
Der er allerede projekter i gang om tidlig opsporing af demens. Bl.a. eksisterer der et samarbejde mellem Demensklinikken på Odense Universitetshospital og Nyborg kommune, hvor hjemmeplejen er blevet bedre rustet til at opdage signaler på begyndende demens hos borgerne, som de kommer hos.
- Det er bare ét eksempel på et projekt, der nu har kørt i to år. Hjerneplanen indeholder 33 konkrete initiativer, som i løbet af de kommende år skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb, siger Michael Oettinger.
*Behandlingen blev opfundet tidligere men blev først indført i Danmark i midten af 2000’erne
Fakta om neurologiske sygdomme
Neurologiske sygdomme rammer hjerne, rygmarv, nerver og muskler. De typiske symptomer er svigt af tale, sprogforståelse eller hukommelse, ændret adfærd, lammelser, kraftnedsættelser, føleforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, balancebesvær, smerter, tab af syn eller hørelse samt epileptiske krampeanfald.
Hver dag udredes og behandles tusindvis af danskere for en neurologisk sygdom, som for eksempel stroke (blodpropper og blødninger i hjernen), demens, epilepsi, multipel sklerose, hovedpine og Parkinsons sygdom. Sygdommene er alvorlige, kroniske og kræver ofte en sundhedsfaglig indsats fra mange forskellige faggrupper på tværs af sektorer.
Det er ikke kun for den enkelte person og dennes pårørende, at neurologiske sygdomme har store konsekvenser. Det gælder også på det samfundsøkonomiske niveau. Summen af direkte sundhedsudgifter, såsom besøg hos praktiserende læge, indlæggelser, ambulatoriebesøg, medicin, hjemmepleje og plejehjem samt tabt produktivitet, løber i Danmark op i over 50 mia. kroner – hvert eneste år.
Danmarks første hjerneplan er syddansk og styrker neurologien med 14 mio. kr. årligt
Som den første region i Danmark har Region Syddanmark vedtaget en ambitiøs hjerneplan, som også har fået en stor pose penge med fra starten.
I december 2025 godkendte regionsrådet ’Hjerneplan for Region Syddanmark’ og bevilgede samtidig 14 mio. kr. i varige midler. Halvdelen af pengene er øremærket til demensområdet.
Syddanske patienter med neurologiske sygdomme som demens, hovedpinesygdomme, multipel sklerose, epilepsi og Parkinsons sygdom får nu udsigt til mere ensartet behandling, hurtigere udredning og bedre sammenhæng i deres forløb.
Helt konkret skal pengene bruges til at forbedre samarbejdet med praktiserende læger og kommuner på det neurologiske område, styrke rehabilitering efter multipel sklerose, udvikle nye behandlingstilbud for patienter med hovedpine og sikre hurtigere adgang til specialistrådgivning for patienter med alvorlig hovedpine. Derudover skal ny teknologi, f.eks. hjemmemonitorering, hjælpe patienter med epilepsi og Parkinsons sygdom.