En af sygehusets dygtige jordemødre: Nanna gør par til familier

Mød Nanna Tychsen Andersen, der har været jordemoder på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa siden 2018.

Hvorfor valgte du at blive jordemoder?

Jeg har villet være jordemoder, siden jeg gik i folkeskole. Dengang troede jeg, at arbejdet som jordemoder var forbundet med pasning og pleje af de nyfødte. Senere fandt jeg ud af, at det nærmere er kvinden og hendes krop, der præger arbejdet, og som viser sig at være det, der for mig er fascinerende og spændende. Hvordan kvindekroppen forandrer sig, og skaber et nyt lille menneske. Da jeg skulle søge ind på en uddannelse, var jeg i tvivl om, om det skulle være jordemoder. Jeg var skræmt over at blive gift med arbejdet. Forstået på den måde, at sygeplejersker kan skifte afdelinger og specialer, men jordemødre er afgrænset til præcis den her patientgruppe. Nu er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har valgt rigtigt.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Når jeg møder ind på arbejdet, går jeg i omklædningsrummet, klæder om og gør mig klar til min vagt. Når jeg tager min kittel på, føler jeg, at jeg får bredere skuldre. Jeg kan blive smidt direkte ind til en fødsel, et kejsersnit eller en hvilende. Jeg skal være omstillingsparat, men jeg føler stadig, min hverdag er varieret. Nogle har brug for, at jeg taler med dem, andre skal observeres, og andre har brug for omsorg. Det sker i samarbejde med alle mine kollegaer.

Hvad er det bedste ved dit job?

I mit job er det både det kropslige, det relationelle og det psykiske, der er på spil, så man skal være menneskekender. Det er spændende at følge, hvordan par bliver forældre og en familie på et splitsekund. Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har mulighed for at stå og blive så tæt med nogen, jeg ikke kender, på så kort tid.

Hvad er det sværeste ved dit job?

At tingene ikke altid går som forventet, er det sværeste. Når der er sorg, komplikationer eller svære beslutninger, der skal træffes – dem træffer jeg heldigvis ikke alene. Nogle får måske en træls bristning. Andre får et kejsersnit, selvom de ikke ønskede det. Og så er der de – heldigvis sjældne – situationer, hvor forældrene mister barnet. Det er det sværeste ved mit job. Jeg har også følelser, og det synes jeg også er vigtigt at vise. Det er et følelsesmæssigt hårdt job. Og det er ikke altid, det rammer mig med det samme. Når jeg har taget kitlen af, er hjemme fra en vagt og står og laver mad. Så rammer det mig der. Selvom vi ikke kender dem så godt, så slipper vi dem ikke i tankerne. Vi bekymrer os stadig og håber på det bedste.

Kan du give et eksempel på en eller flere situationer, hvor du har oplevet dit job være meningsfyldt?

Der, hvor jobbet virkelig giver mening for mig, er, hvis en fødende møder ind uden tro på, at det nok skal gå godt. Og vi sammen får det vendt, så familien tror på projektet, og de kan tage herfra og føle sig set, hørt og trygge ved oplevelsen. Mange takker os, men det er jo dem selv, de skal takke. Det er meget særligt og livsforandrende for dem, men et arbejde for mig, at de finder styrken og tilliden til deres krop. Og så er det jo selvfølgelig meningsfyldt, at der kommer børn til verden.