SMS-service for tale- og hørehandicappede
Borgere med svære tale- eller hørevanskeligheder kan sende en SMS til læge- og skadevagten i Region Syddanmark, hvis de er kommet til skade.
Har du svære tale- og hørevanskeligheder, kan du få hjælp til skader døgnet rundt ved at sende en SMS til 5454 5969. Fra kl. 16 til 08 på hverdage og i weekend/helligdage kan du også få hjælp til akut sygdom, når du henvender dig på SMS-nummeret.
Sådan bruger du SMS-servicen
- Skriv 5454 5969 i til-feltet
- Skriv besked
- Send beskeden
- Når din besked er modtaget, får du denne bekræftelse: "Tak for din henvendelse til læge- og skadevagten i Region Syddanmark. Vi vil behandle din henvendelse hurtigst muligt."
Du vil modtage en bekræftelse hver gang du har sendt en besked.