NETE
NETE (NEtværk / Netzwerke Transversal / Empowering) er et ambitiøst grænseoverskridende projekt, der løber fra 1. december 2024 til 30. november 2027. Projektet har et samlet budget på 2.817.923 EUR, hvoraf 1.831.048 EUR finansieres af Interreg.
Målet med NETE er at styrke samarbejdet mellem Danmark og Tyskland, især i frivillighedssektoren, blandt offentlige forvaltninger og gennem konkrete initiativer. Partnerskabet er geografisk bredt og dækker hele Interreg-programregionen i den sydlige og østlige del af Schleswig-Holstein samt Syddanmark og Sjælland. NETE vil dermed støtte op om et styrket samarbejde mellem Region Sønderjylland-Schleswig og Femern Bælt området.
Region Syddanmark er partner i projektet og har særligt bidraget gennem udarbejdelsen af en kvantitativ undersøgelse, der afdækker, i hvilken grad danske og tyske organisationer samarbejder på tværs af grænsen [link til undersøgelse]. Undersøgelsen danner blandt andet grundlag for anbefalinger til, hvordan fremtidige dansk-tyske samarbejder bedst kan understøttes.
Projektet er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark og støttes af et partnerskab bestående af følgende institutioner: Aabenraa Kommune/Region Sønderjylland-Schleswig, Kreis Schleswig-Flensburg, Stiftung Nordfriesland, Stadt Flensburg, Hansestadt Lübeck, Kreis Ostholstein, Næstved Kommune, Region Syddanmark, Fachhochschule für Verwaltung und Dienstleistung Altenholz, UCSYD og Land Schleswig-Holstein samt kommunale og institutionelle netværkspartnere.
